For at vi kan gennemføre undersøgelsen, skal du have taget en blodprøve ved navn eGFR, som maksimalt må være 7 dage gammel på undersøgelsesdagen.

Henvist fra egen læge

Har du været ved din egen læge, som har henvist dig til skanningen, skal du have taget blodprøven via din læge.

Henvist af en hospitalsafdeling

Er du henvist fra en afdeling på et sygehus, skal du bestille tid til blodprøvetagning på et af regionens prøvetagningssteder. 

Se hvor og hvordan du kan bestille tid til blodprøvetagning i regionen på www.biokemi7.randers.rm.dk

Du vil blive bedt om at fjerne alt metal i det område, der skal skannes. Det drejer sig typisk om smykker (især halskæder), lynlåse, knapper, tandproteser og BH (sports-BH uden hægter er ok).

Hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt, at du kontakter den læge/afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen, da et foster er særligt følsomt over for røntgenstråling.

En CT-skanning er en computerstyret røntgenundersøgelse, der giver detaljerede snitbilleder af kroppens forskellige organer.

De informationer, som røntgenstrålerne giver ved skanningen, bliver bearbejdet til billeder i en computer.

Undersøgelsen tager typisk 30 minutter, men dit ophold i afdelingen kan vare mellem 30 minutter til 2 timer.

I forbindelse med skanningen vil du muligvis få jodholdig kontrast i en blodåre.

Sådan får du kontrast

Kontrasten bliver givet, mens du ligger på lejet undervejs i undersøgelsen.

Personalet anlægger et plastikrør (venflon), typisk i albuebøjningen, forud for undersøgelsen, som bliver brugt til at give dig kontrasten igennem.

Når du får kontrasten, fordeler den sig i blodkarrene og de indre organer, så vi kan skelne dem fra hinanden på billederne. 

Du vil ligge alene i skannerrummet, når vi giver dig kontrasten, men vi kan under hele undersøgelsen både se og høre dig.

Oplevelsen af at få kontrast

Kontrasten kan give en kortvarig varmefornemmelse i kroppen samt en metalagtig smag i munden. Derudover kan det give en følelse af tissetrang.

Allergiske reaktioner er set, men optræder yderst sjældent.

Hvis du i ugen efter undersøgelsen oplever gener, skal du kontakte din læge.

Du skal i de fleste tilfælde ligge fladt på ryggen på et leje, der bevæger sig ind gennem en cirkelformet åbning i skanneren. Du har det meste af kroppen udenfor skanneren, og du vil i de fleste tilfælde kunne se ud på begge sider.

Det er vigtigt, at du ligger helt stille under undersøgelsen. Til nogle undersøgelser vil du blive bedt om at trække vejret ind og holde vejret, mens vi skanner. 

Vi betjener skanneren i et rum ved siden af undersøgelsesrummet, hvorfra vi kan se og høre dig.

Når du skal til røntgenundersøgelse, kan du være bekymret for, om bestrålingen kan give forøget risiko for senere at få skader. 

Ved de lave stråledoser, der bliver brugt ved almindelige røntgenundersøgelser, er der en ubetydelig øget risiko for at udvikle kræft mange år efter bestrålingen.

Vi udsættes for stråling hver dag

Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling. Større undersøgelser som CT skanning og gennemlysning kan give en stråledosis, der svarer til op til 3 års baggrundsstråling. 

Vi passer godt på dig

Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:

• at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation.
• at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få opdaget en mulig sygdom
• at fortælle din læge om tidligere røntgenundersøgelser, der evt. kan overfløddiggøre nye røntgenundersøgelser
• at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig

Du kan læse mere om røntgenstråler i vores vejledning på www.roentgeninfo.randers.rm.dk

Billederne bliver bearbejdet af en læge. Derefter sender vi resultatet til den læge/afdeling, der har henvist dig.

Tal med den læge/afdeling, der har henvist dig om, hvordan og hvornår du får svar.