Fra midnat og frem til undersøgelsen - ingen koffein
Du må ikke drikke kaffe, te og cola eller andre koffeinholdige drikke.

4 timer før undersøgelsen - ingen mælkeprodukter
Du må ikke drikke eller spise produkter der indeholder mælk frem til undersøgelsen. 

2 timer før undersøgelsen - ingen tobak
Du må ikke ryge eller benytte snus de sidste 2 timer før undersøgelsen.

Du må gerne drikke vand eller saftevand frem til undersøgelsen.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tage tabletter, der reducerer pulsen. Det er lægen der vurderer, om du har brug for medicinen.

Tag den pulssænkende medicin 2 timer før dit mødetidspunkt.

Har du nedsat nyrefunktion eller sukkersyge, kan der være særlige forhold du skal være opmærksom på. Personalet vil informere dig om dette.

Vi kan ikke gennemføre skanningen, hvis du har metalsmykker, BH med bøjle eller hægtelukning eller lignende på. Det er derfor nemmest at efterlade smykker osv. derhjemme. 

Du må gerne have en sports-BH, undertrøje eller top uden metaldele på.

Du skal som udgangspunkt selv arrangere din transport til og fra hospitalet.

Enkelte patienter kan blive kørt til og fra hospitalet, og enkelte kan få tilskud til transporten.

Læs mere og se en video om kørsel til og fra hospitalet i Region Midtjylland på www.befordring.rm.dk.

Registrer din ankomst ved ankomstanderen og tag plads i venteområdet. Se mødested under Kontakt.

For at vi kan få et billede af kranspulsårerne i hjertet, skal du have kontrast via en blodåre i armen. Du får derfor lagt et lille plastrør på indersiden af højre albue, hvor du får kontrasten. 

Når man får kontrast oplever de fleste en varmefornemmelse i kroppen, og enkelte oplever en metalsmag i munden og vandladningstrang.

Nitroglycerin får kranspulsåren til at udvide sig. 

Nitroglycerin kan hos nogle give forbigående let hovedpine og varmefornemmelse i ansigtet. 

Nogle gange giver vi lidt ekstra medicin ind i blodåren for at sænke pulsen yderligere. Det er lægen/sygeplejersken, der vurderer, om det er nødvendigt. 

Under selve skanningen ligger du på ryggen på et leje med hænderne over hovedet. Du får sat ledninger på, som følger din hjerterytme. Lejet kører igennem skanneren et par gange. 

Det er vigtigt for billedkvaliteten, at du kan ligge helt stille på ryggen og holde vejret i ca. 10 sek. 

Når du skal til røntgenundersøgelse, kan du være bekymret for, om bestrålingen kan give forøget risiko for senere at få skader. 

Ved de lave stråledoser, der bliver brugt ved almindelige røntgenundersøgelser, er der en ubetydelig øget risiko for at udvikle kræft mange år efter bestrålingen.

Vi udsættes for stråling hver dag

Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling. Større undersøgelser som CT skanning og gennemlysning kan give en stråledosis, der svarer til op til 3 års baggrundsstråling. 

Vi passer godt på dig

Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:

• at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation.
• at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få opdaget en mulig sygdom
• at fortælle din læge om tidligere røntgenundersøgelser, der evt. kan overfløddiggøre nye røntgenundersøgelser
• at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig

Du kan læse mere om røntgenstråler i vores vejledning på www.roentgeninfo.randers.rm.dk

Når vi skal anlægge plastikrøret (venflon) i blodkarret, er der en meget lille risiko for infektion. 

Der er også en meget lille risiko, for at blodkarret brister, og væsken derfor lægger sig under huden. Hvis det sker, vil du opleve, at det svier og gør ondt i armen.

For at mindske risikoen for, at du oplever de nævnte bivirkninger, tester vi altid plastikrøret med saltvand, inden vi giver væske (kontrast eller medicin) igennem det.

Der kan være bivirkninger, når man får kontrast.

Meget almindelige bivirkninger: hovedpine

Almindelige bivirkninger: kvalme, opkast og svimmelhed

Ikke almindelige bivirkninger: udslæt og hudkløe

I meget sjældne tilfælde kan man få anafylaktisk chok.

Bivirkningerne vil normalt vise sig hurtigt efter, du har fået kontrasten, men kan også vise sig efter flere dage. 

Du vil blive bedt om at vente i afdelingen i 30 minutter efter undersøgelsen, så vi er sikre på, du har det godt, når vi sender dig hjem. 

Har du tidligere oplevet ubehag, når du har fået kontrast, skal du huske at oplyse os om det. 

Det er vigtigt, at du informerer os på undersøgelsesdagen, hvis du tidligere har reageret på at få kontrast som beskrevet i afsnittet ovenfor.

Du får besked af personalet, når de vurderer, at du er klar til at komme hjem.

Kontrasten bliver i dagene efter undersøgelsen udskilt gennem nyrerne og kan derfor belaste dem. Derfor er det vigtigt, at du drikker rigeligt i det første døgn efter undersøgelsen, så kontrasten bliver "skyllet" ud.

Hjertelægen vurderer billederne af hjertet for eventuelle forandringer. En røntgenlæge vil efterfølgende gennemse billederne for eventuelle forandringer i de øvrige medskannede organer i brysthulen. 

Du aftaler med lægen, om du skal til samtale elle får svaret per brev. 

Du er velkommen til at kontakte sygeplejersken på Hjerteklinikken, hvis du har spørgsmål.

Telefon 
78 42 17 70 

Telefontid 
Hverdage kl. 8-9

Hvis du bliver syg eller forhindret af anden årsag, er det vigtigt, at du kontakter os på Hjerteklinikken snarest muligt, så en anden kan få glæde af din tid.

Telefon 
78 42 17 70 

Telefontid 
8.30-11.00