Besøgstider

Du er velkommen til at besøge din pårørende, men husk, at de fleste patienter har brug for ekstra ro og hvile.

På sengestuer med flere patienter er det derfor vigtigt, at der er ro nogle timer efter frokost og efter kl. 21 om aftenen.

Besøg efter kl. 21 skal foregå i afsnittets dagligstue.

Du kan blive bedt om at forlade stuen midlertidigt, hvis der er aktiviteter på stuen hos andre patienter.

Velkommen til...

De fleste af hospitalets sengeafsnit har deres egen velkomstinformation. 

Find det relevante afsnits velkomstinformation

Rammer for besøg

For størstedelen af hospitalets sengeafsnit gælder nogenlunde ensartede rammer for besøg og samarbejde med pårørende:

Vælg en kontaktperson blandt de pårørende

Stuegang og lægesamtale

Blomster og gaver

Sådan kan du hjælpe din pårørende

Overnatningsmuligheder

Sengeafsnit for voksne

Det er som udgangspunkt ikke muligt for pårørende at overnatte sammen med patienten, medmindre jeres pårørende er utryg eller meget dårlig.

Du kan dog booke et værelse på hospitalet. 

Sengeafsnit for børn og nyfødte

På sengeafsnit for børn og nyfødte gælder særlige rammer for overnatning. Find informationer for det relevante afsnit:

Se information fra Børn og Unge Sengeafsnit

Se information fra Børn og Unge Sengeafsnit for Nyfødte 

Se information fra Familieafsnittet

Book overnatning

Du kan som pårørende eller rask patient, der har brug for overnatning, leje et værelse. På værelserne findes der en dobbeltseng, TV, sofa og eget WC med bad.

Der er ikke sundhedsfaglig hjælp at få på værelset, så det er vigtigt, at du er selvhjulpen.

Sådan booker du et værelse

Book et værelse ved at ringe til informationen på tlf. 78 42 00 00. Personalet på det sengeafsnit, hvor din pårørende er indlagt, kan evt. hjælpe dig.

Booking, afhentning af nøgler samt afregning skal finde sted mellem kl. 7 og kl. 19.30.

Pris: 200 kroner pr. person pr. nat

Børn under 12 år må overnatte uden beregning, men skal være sammen med en voksen.

Afregning sker via Dankort. Alternativt kan vi sende et girokort hjem.

Værelset skal forlades senest kl. 11 den dag, du ikke længere skal bruge det.

Mad i forbindelse med ophold

Der er ikke inkluderet forplejning i prisen. Du kan købe mad i kantinen, og du er velkommen til at tage maden med ned på værelset, hvis du hellere vil spise der.

Se åbningstider for kantinen

Se information om hospitalskiosken

Linned, rengøring og rygning

Værelserne er alle røgfrie. Benyt rygeboksene ved udgangene.

Læs om rygning på hospitalet

Rengøring af værelset er inkluderet i prisen. Du skal dog selv redde sengen. Håndklæder og sengelinned vil enten kunne findes på værelset eller i en vogn på gangen.

Kontakt hospitalet

Telefon

Hovednummer: tlf. 78 42 00 00

Ring til hovednummeret og få hjælp, hvis du ikke ved, hvor du skal henvende dig, eller hvis du vil have fat i en bestemt person. 

Adresse

Regionshospitalet Randers 
Skovlyvej 15 
8930 Randers NØ

Kort, find vej og parkering

Sikker mail

Med sikker mail sender du via borger.dk, og dine oplysninger er dermed beskyttede.

Skriv en sikker mail til os (Hav dit NemID/MitID klar):

Send mail via borger.dk