Det er vigtigt for undersøgelsen, at du kender din højde og vægt.

Det er informationer, vi skal notere på skanneren, og som har indflydelse på, hvor meget kontrastvæske du skal have.

Du vil blive bedt om at fjerne alt metal i det område, der skal skannes. Det drejer sig typisk om smykker (især halskæder), lynlåse, knapper, tandproteser og BH (sports-BH uden hægter er ok).

Du må gerne tage en ledsager med, men under selve skanningen vil vi typisk bede din ledsager om at vente på gangen. I sjældne tilfælde kan din ledsager være med under skanningen. Ledsageren skal i så fald have et blyforklæde på.

Du skal i de fleste tilfælde ligge fladt på ryggen på et leje, der bevæger sig ind gennem en cirkelformet åbning i skanneren. Du har det meste af kroppen udenfor skanneren, og du vil i de fleste tilfælde kunne se ud på begge sider.

Det er vigtigt, at du ligger helt stille under undersøgelsen. Til nogle undersøgelser vil du blive bedt om at trække vejret ind og holde vejret, mens vi skanner. 

Vi betjener skanneren i et rum ved siden af undersøgelsesrummet, hvorfra vi kan se og høre dig.

Hvis du skal drikke noget væske før undersøgelsen, vil sygeplejersken eller lægen der, hvor du er indlagt, informere dig om det.

Det vil typisk enten være 1 liter vand fordelt over 1 time inden undersøgelsen, eller du skal drikke noget særlig kontrastvæske, som vi har sendt op på afdelingen til dig.

Kontrastvæske består hovedsageligt af vand med en lille smule kontrast i, så du vil mest bare smage vand. 

Vandet/kontrastvæsken lægger sig i tarmen og er en nødvendig del af undersøgelsen, da det giver os bedre mulighed for at vurdere organerne i maven.

Du må gerne gå på toilettet, selvom du skal drikke vand eller kontrastvæske. 

I forbindelse med skanningen vil du få jodholdig kontrast i en blodåre.

Sådan får du kontrast

Kontrasten bliver givet, mens du ligger på lejet undervejs i undersøgelsen.

Personalet anlægger et plastikrør (venflon), typisk i albuebøjningen, forud for undersøgelsen, som bliver brugt til at give dig kontrasten igennem.

Når du får kontrasten, fordeler den sig i blodkarrene og de indre organer, så vi kan skelne dem fra hinanden på billederne. 

Du vil ligge alene i skannerrummet, når vi giver dig kontrasten, men vi kan under hele undersøgelsen både se og høre dig.

Oplevelsen af at få kontrast

Kontrasten kan give en kortvarig varmefornemmelse i kroppen samt en metalagtig smag i munden. Derudover kan det give en følelse af tissetrang.

Allergiske reaktioner er set, men optræder yderst sjældent.

Hvis du i ugen efter undersøgelsen oplever gener, skal du kontakte din læge.

Der kan være bivirkninger, når man får kontrast.

Meget almindelige bivirkninger: hovedpine

Almindelige bivirkninger: kvalme, opkast og svimmelhed

Ikke almindelige bivirkninger: udslæt og hudkløe

I meget sjældne tilfælde kan man få anafylaktisk chok.

Bivirkningerne vil normalt vise sig hurtigt efter, du har fået kontrasten, men kan også vise sig efter flere dage. 

Du vil blive bedt om at vente i afdelingen i 30 minutter efter undersøgelsen, så vi er sikre på, du har det godt, når vi sender dig hjem. 

Har du tidligere oplevet ubehag, når du har fået kontrast, skal du huske at oplyse os om det. 

Hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt, du fortæller det til personalet. Et foster er særlig følsomt overfor røntgenstråler, og når vi undersøger gravide, er vi derfor særligt forsigtige i områder nær fosteret.

Billederne bliver bearbejdet af en røntgenlæge (radiolog), hvorefter resultatet sendes til den afdeling, der har henvist dig.

Der kan være ventetid med at få svar, da der vil være mange billeder, som skal bearbejdes, men vi arbejder så hurtigt, som vi kan.

Kontrasten bliver udskilt gennem nyrerne og kan belaste dem. Derfor er det vigtigt, at du drikker rigeligt med væske de følgende dage.

Når du skal til røntgenundersøgelse, kan du være bekymret for, om bestrålingen kan give forøget risiko for senere at få skader. 

Ved de lave stråledoser, der bliver brugt ved almindelige røntgenundersøgelser, er der en ubetydelig øget risiko for at udvikle kræft mange år efter bestrålingen.

Vi udsættes for stråling hver dag

Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling. Større undersøgelser som CT skanning og gennemlysning kan give en stråledosis, der svarer til op til 3 års baggrundsstråling. 

Vi passer godt på dig

Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:

• at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation.
• at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få opdaget en mulig sygdom
• at fortælle din læge om tidligere røntgenundersøgelser, der evt. kan overfløddiggøre nye røntgenundersøgelser
• at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig

Du kan læse mere om røntgenstråler i vores vejledning på www.roentgeninfo.randers.rm.dk

Når vi skal anlægge plastikrøret (venflon) i blodkarret, er der en meget lille risiko for infektion. 

Der er også en meget lille risiko, for at blodkarret brister, og væsken derfor lægger sig under huden. Hvis det sker, vil du opleve, at det svier og gør ondt i armen.

For at mindske risikoen for, at du oplever de nævnte bivirkninger, tester vi altid plastikrøret med saltvand, inden vi giver væske (kontrast eller medicin) igennem det.