Det er vigtigt, at du læser dit indkaldelsesbrev grundigt igennem. Her står der blandt andet, hvor du skal møde op, og hvordan du får svar på undersøgelsen.

Der kan desuden være særlige oplysninger i brevet for netop din undersøgelse, som ikke står skrevet i denne vejledning.

For at vi kan gennemføre undersøgelsen, skal du have taget en blodprøve ved navn eGFR, som maksimalt må være 7 dage gammel på undersøgelsesdagen.

Blodprøven skal tages senest dagen før undersøgelsesdagen, så vi kan nå at få svaret inden undersøgelsen.

Henvist fra egen læge

Har du været ved din egen læge, som har henvist dig til skanningen, skal du have taget blodprøven via din læge.

Henvist af en hospitalsafdeling

Er du henvist fra en afdeling på et sygehus, skal du bestille tid til blodprøvetagning på et af regionens prøvetagningssteder. 

Se hvor og hvordan du kan bestille tid til blodprøvetagning i regionen på www.biokemi7.randers.rm.dk

Det er vigtigt for undersøgelsen, at du kender din højde og vægt.

Det er informationer, vi skal notere på skanneren, og som har indflydelse på, hvor meget kontrastvæske du skal have.

Du skal medbringe dit sundhedskort, når du kommer til undersøgelse. Det bruges til at registrere din ankomst.

Har du flere undersøgelser samme dag, men forskellige steder, skal du registrere dig på ny.

Du må ikke spise mad eller indtage mælkeprodukter 4 timer forud for undersøgelsen. Du må gerne drikke vand, saft, juice uden frugtkød, the eller kaffe (uden mælk) helt frem til undersøgelsen.

Op til undersøgelsen skal du drikke 500 ml vand fordelt over 30 minutter.

Vandet lægger sig i tarmen og er en nødvendig del af undersøgelsen, da det giver os bedre mulighed for at vurdere organerne i maven.

Du må gerne gå på toilettet, selvom du skal drikke vand.

Du vil blive bedt om at fjerne alt metal i det område, der skal skannes. Det drejer sig typisk om smykker (især halskæder), lynlåse, knapper, tandproteser og BH (sports-BH uden hægter er ok).

Du må gerne tage en ledsager med, men under selve skanningen vil vi typisk bede din ledsager om at vente på gangen. I sjældne tilfælde kan din ledsager være med under skanningen. Ledsageren skal i så fald have et blyforklæde på.

Du skal i de fleste tilfælde ligge fladt på ryggen på et leje, der bevæger sig ind gennem en cirkelformet åbning i skanneren. Du har det meste af kroppen udenfor skanneren, og du vil i de fleste tilfælde kunne se ud på begge sider.

Det er vigtigt, at du ligger helt stille under undersøgelsen. Til nogle undersøgelser vil du blive bedt om at trække vejret ind og holde vejret, mens vi skanner. 

Vi betjener skanneren i et rum ved siden af undersøgelsesrummet, hvorfra vi kan se og høre dig.

I forbindelse med skanningen vil du få jodholdig kontrast i en blodåre.

Sådan får du kontrast

Kontrasten bliver givet, mens du ligger på lejet undervejs i undersøgelsen.

Personalet anlægger et plastikrør (venflon), typisk i albuebøjningen, forud for undersøgelsen, som bliver brugt til at give dig kontrasten igennem.

Når du får kontrasten, fordeler den sig i blodkarrene og de indre organer, så vi kan skelne dem fra hinanden på billederne. 

Du vil ligge alene i skannerrummet, når vi giver dig kontrasten, men vi kan under hele undersøgelsen både se og høre dig.

Oplevelsen af at få kontrast

Kontrasten kan give en kortvarig varmefornemmelse i kroppen samt en metalagtig smag i munden. Derudover kan det give en følelse af tissetrang.

Allergiske reaktioner er set, men optræder yderst sjældent.

Hvis du i ugen efter undersøgelsen oplever gener, skal du kontakte din læge.

Undersøgelsen tager typisk 20 minutter, men dit ophold i afdelingen kan vare op til 1 time.

Der kan være bivirkninger, når man får kontrast.

Meget almindelige bivirkninger: hovedpine

Almindelige bivirkninger: kvalme, opkast og svimmelhed

Ikke almindelige bivirkninger: udslæt og hudkløe

I meget sjældne tilfælde kan man få anafylaktisk chok.

Bivirkningerne vil normalt vise sig hurtigt efter, du har fået kontrasten, men kan også vise sig efter flere dage. 

Du vil blive bedt om at vente i afdelingen i 30 minutter efter undersøgelsen, så vi er sikre på, du har det godt, når vi sender dig hjem. 

Har du tidligere oplevet ubehag, når du har fået kontrast, skal du huske at oplyse os om det. 

Hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt, du fortæller det til personalet. Et foster er særlig følsomt overfor røntgenstråler, og når vi undersøger gravide, er vi derfor særligt forsigtige i områder nær fosteret.

Har du fået kontrast i en blodåre, skal du blive i afdelingen i 30 minutter efter skanningen, så vi har mulighed for at afhjælpe eventuelle allergiske reaktioner.

Det plastikrør (venflon), som ligger i armen, vil blive fjernet efter de 30 minutter, og du kan tage hjem.

Billederne bliver bearbejdet af en læge. Derefter sender vi resultatet til den læge/afdeling, der har henvist dig.

Tal med den læge/afdeling, der har henvist dig om, hvordan og hvornår du får svar.

Kontrasten bliver udskilt gennem nyrerne og kan belaste dem. Derfor er det vigtigt, at du drikker rigeligt med væske de følgende dage.

Når du skal til røntgenundersøgelse, kan du være bekymret for, om bestrålingen kan give forøget risiko for senere at få skader. 

Ved de lave stråledoser, der bliver brugt ved almindelige røntgenundersøgelser, er der en ubetydelig øget risiko for at udvikle kræft mange år efter bestrålingen.

Vi udsættes for stråling hver dag

Vi bliver hver dag udsat for naturlig baggrundsstråling fra omgivelserne - fra jorden, luften, flyrejser, maden vi spiser og fra byggematerialer. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling. Større undersøgelser som CT skanning og gennemlysning kan give en stråledosis, der svarer til op til 3 års baggrundsstråling. 

Vi passer godt på dig

Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser og er bekymret for at få foretaget flere, så husk:

• at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation.
• at sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimal i forhold til ikke at få opdaget en mulig sygdom
• at fortælle din læge om tidligere røntgenundersøgelser, der evt. kan overfløddiggøre nye røntgenundersøgelser
• at vi på røntgenafdelingen gør en stor indsats for at holde stråledosis så lav som mulig

Du kan læse mere om røntgenstråler i vores vejledning på www.roentgeninfo.randers.rm.dk

Når vi skal anlægge plastikrøret (venflon) i blodkarret, er der en meget lille risiko for infektion. 

Der er også en meget lille risiko, for at blodkarret brister, og væsken derfor lægger sig under huden. Hvis det sker, vil du opleve, at det svier og gør ondt i armen.

For at mindske risikoen for, at du oplever de nævnte bivirkninger, tester vi altid plastikrøret med saltvand, inden vi giver væske (kontrast eller medicin) igennem det.