Slidgigt i knæet - undersøgelse og behandlingsmuligheder

Det er vigtigt, at du læser dit indkaldelsesbrev grundigt, inden du møder op til undersøgelsen. Brevet indeholder blandt andet information om:

• Hvor og hvornår du skal møde op

• Hvad der skal ske til undersøgelsen

• Hvad du skal gøre, hvis du ikke kan komme

• Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra

Kontakt os så hurtigt som muligt, hvis du bliver forhindret i at komme til din tid. Så kan vi give din tid til en anden.

Du kan ændre din tid ved at ringe til os. Find telefonnummeret i dit indkaldelsesbrev eller i forbindelse med den her information.

Vi ser pårørende som en vigtig ressource, der kan støtte og hjælpe under dit forløb.

Vi opfordrer dig derfor til at tage en pårørende med til samtaler og undersøgelser. Det kan være en god idé, fordi de kan:

• Høre og huske, hvad der bliver sagt under samtalen

• Stille spørgsmål og hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra

Vær opmærksom på, at pårørende ikke kan deltage i alle typer undersøgelser eller ved operationer.

Godt du spør’

Hvis du ønsker inspiration til at stille spørgsmål, kan både du og dine pårørende bruge Godt du spør':

Godt du spør' - Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Skan dit sundhedskort, når du kommer til venteområdet ved klinikken. Så ved vi, at du er kommet.

Mens du venter, er du meget velkommen til at tage kaffe, te eller vand, som du finder ved vores venteområde.

Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men nogle gange kan der opstå situationer, der giver ventetid.

Vi laver mange forskellige undersøgelser og behandlinger af forskellig varighed. Derfor kan man ikke forvente at blive kaldt ind i den rækkefølge, man ankommer i.

Henvend dig til vores sekretærer via den væghængte telefon ved indgangen til klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Til din undersøgelse vil vi:

• Tale med dig om din sygdomshistorie og de symptomer, du oplever

• Undersøge dit knæ

• Tage stilling til den videre plan

Undersøgelsen varer typisk 15–30 minutter.

Nogle gange skal der flere undersøgelser til, før vi kan stille den rigtige diagnose. Du kan derfor opleve, at du skal have foretaget undersøgelser i andre afdelinger. Det kan fx være:

• Røntgenbilleder
• Skanninger
• Blodprøver

Nogle gange kan undersøgelserne foregå samme dag. Hvis det ikke kan lade sig gøre, får du en indkaldelse til en anden dag.

Vi aftaler sammen med dig, hvordan du får svar på dine undersøgelser.

Beslutningen om den endelige behandling tager vi sammen med dig. Beslutningen vil basere sig på en samlet vurdering af samtalen på hospitalet og eventuelle undersøgelser, du har været til.

Der kan være forskellige muligheder for behandling, fx:

• Træning
• Vægttab
• Blokadebehandling 
• Operation

I nogle tilfælde kan vi ikke tilbyde dig behandling, men vi kan vejlede dig om, hvordan du bedst håndterer din slidgigt.

Du er tilknyttet Ortopædkirurgisk Klinik, så længe det er nødvendigt i forhold til dit behandlingsforløb.

Når dit forløb hos os slutter, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med opfølgning eller videre behandling et andet sted. Det kan fx være:

• Hos egen læge
• Genoptræning hos fysioterapeut eller ergoterapeut
• Sundhedstilbud i kommunen

Vi laver et notat om undersøgelsen hos os, som både du og din egen læge har adgang til på sundhed.dk:

Min side (sundhed.dk)

Anbefalinger, når du har slidgigt

I perioder med smerter kan det virke mest naturligt at skrue ned for dit aktivitetsniveau for at skåne knæet, men ofte virker det modsat. Inaktivitet kan forværre smerterne, mens bevægelse og motion kan både forebygge og lindre smerter, øge smidigheden i dine led og give mere energi.

På Gigtforeningens hjemmeside kan du finde gode råd til fysisk aktivitet:

Læs om fysisk aktivitet med slidgigt (gigtforeningen.dk)

Hvis du har smerter, kan du bruge knæøvelsesvideoerne på sundhed.dk:

Find knæøvelser (sundhed.dk)

For patienter med slidgigt anbefaler man generelt motion uden hårde stød. Eksempler på gode motionsformer er:

• Gåture
• Cykling
• Svømning
• Styrketræning

Du kan træne hjemme eller i et træningscenter/hos en fysioterapeut.

Links til træning

GLA:D-træning – Træning for dig med slidgigt

Træningsprogrammet er baseret på konceptet "Godt liv med artrose i Danmark - GLA:D". GLA:D er træning til alle, der har ondt i hofter eller knæ. 

Øvelserne er testet på personer med forskellige grader af slidgigt, herunder personer, som skal have indopereret et kunstigt led.

Se GLA:D-træningsprogrammet (gigtforeningen.dk)

Find info om GLA:D-konceptet, og hvor træningsforløbet tilbyded (glaid.dk)

Naturtræning – Gigtforeningen

Mange har fået øjnene op for naturen som træningspartner. Her er der plads til alle, og man træner uden brug af maskiner og vægte, som kan være svære at tilpasse til personer med gigt.

Naturtræning gavner både dit fysiske og mentale velvære. Efter et forløb med naturtræning skal du gerne mærke både en øget funktionsevne, færre smerter og større livskvalitet.

Læs om naturtræning (gigtforeningen.dk)

Varmtvandstræning

Træning i varmtvandsbassin er alsidigt, fordi du både træner din kondition, bevægelighed, muskelstyrke og balance.

Du kan også bruge varmtvandstræning til afspænding og smertelindring, da det varme vand giver dig større bevægelsesfrihed end på land.

Læs om varmtvandstræning (gigtforeningen.dk)

Hvis du er overvægtig, er vægttab en meget vigtig del af din behandling. Vægttab kan være svært. Derfor er det vigtigt at finde en løsning, der bedst giver et varigt vægttab for dig.

Kost

Kost er en vigtig faktor i et vægttab. Der findes mange guides til vægttab via kosten. Vi anbefaler især disse guides fra Sundhedsstyrelsen:

Pdf: 10 veje til vægttab (sst.dk)

Pdf: Små skridt til vægttab - der holder (sst.dk)

Har du brug for støtte undervejs, kan din læge henvise dig til en diætist, som kan hjælpe dig med at planlægge og fastholde et vægttab.

Medicinsk hjælp

Medicinsk hjælp til vægttab er blevet mere udbredt. Du kan sammen med din egen læge vurdere, om vægttabsmedicin er en mulighed for dig.

Kirurgisk hjælp

I nogle tilfælde kan kirurgisk vægttabsbehandling også komme på tale. Tal med din egen læge om, om muligheden for kirurgisk behandling er en mulighed for dig.

Hvad kan du selv gøre?

Der er flere ting, du selv kan gøre for at lindre smerterne ved knæartrose:

• Vægttab kan reducere smerterne. Hvis dit BMI er over 25, anbefales det at tabe mindst 5 %.
• Bevægelse og motion kan både forebygge og lindre smerter, øge smidigheden i leddene og give mere energi.
• Stødabsorberende fodtøj kan mindske belastningen på leddene og dermed også smerterne.
• Smertestillende medicin kan hjælpe. Tal med din egen læge om, hvordan du bedst kan lindre dine smerter med medicin.
• Blokadebehandling kan i nogle tilfælde lindre dine smerter i en periode.
• Hvis du dyrker sport med høj ledbelastning, som fx løb, kan det være en god idé at gå over til en mere skånsom aktivitet som fx cykling.

Medicinsk smertebehandling

Paracetamol

Paracetamol er førstevalg til behandling af smerter. Paracetamol er håndkøbsmedicin, som kan have meget god effekt ved slidgigtsmerter.

Gigtmedicin (NSAID)

Gigtmedicin kan dæmpe hævelse, irritation og smerter. Gigtmedicin kan bruges alene eller sammen med paracetamol i perioder med flere smerter. Som smertestillende er det kun lidt bedre end paracetamol, men hvis dit knæ er hævet og dermed irriteret, vil gigtmedicin virke bedre.

Gigtmedicin bør bruges med forsigtighed på grund af risikoen for bivirkninger. Bivirkningerne kan bl.a. være mavegener, mavesår og blodprop.

Tal med din læge, hvis du er i tvivl om, om gigtmedicin er det rette valg for dig.

Hvis gigtmedicinen ikke har haft en væsentlig mærkbar effekt efter en uge, bør du stoppe behandlingen. Man fraråder desuden behandling med gigtmedicin i mere end 6 uger, fordi risikoen for bivirkninger stiger.

Læs om NSAID-medicin (sundhed.dk)

Overbelastning af muskler, sener og led kan give irritation i vævet omkring leddet, og det kan føre til smerter. For at du hurtigere kan komme i gang igen med fysisk aktivitet, er det vigtigt, at irritationen falder til ro.

Binyrebarkhormon kan mindske hævelse og irritation i slimsække, seneskeder og led, og på den måde kan binyrebarkhormon være med til at mindske dine smerter.

En blokade er en indsprøjtning, der gives i det område, hvor smerterne sidder.
Den består som regel af en lokalbedøvelse og binyrebarkhormon, men nogle gange bruges kun binyrebarkhormon.

Se hospitalets vejledning om blokadebehandling (randers.rm.dk/695882)

For nogle mennesker med slidgigt i knæet er smerter uundgåelige. Det kan føles uretfærdigt, og det kan tage tid at acceptere, at smerterne ikke altid kan fjernes helt.

På Gigtforeningens hjemmeside kan du blive klogere på dine muligheder for selv at lindre og håndtere smerterne:

Smerter og gigt - viden og råd (gigtforeningen.dk)

Smerter og gigt - få eksperternes gode råd (gigtforeningen.dk)

15 gode råd om lindring af smerter ved gigt (gigtforeningen.dk)

I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at operere knæet. Der findes flere typer operationer. Hvilken type, der passer bedst til dig, afhænger af omfanget af sliddet i knæleddet, hvor i knæet sliddet sidder og din alder.

Operationen vil som regel bestå af at få indsat et kunstigt knæled, hvis der er meget slitage i dit knæled. Hvis det kun er en del af knæet, der har slidgigt, vil det kunstige knæled typisk være en delvis protese. Hvis størstedelen af knæleddet har slidgigt, vil det kunstige knæled være en total protese.

Resultaterne efter indsættelse af et kunstigt knæled er gode. Ca. 85 % af patienterne opnår et godt resultat, og i 90-95 % af tilfældene holder det kunstige knæ i mere end 10 år.

Se hospitalets vejledning om at få en knæprotese (randers.rm.dk/679282)