Sutteflasker

Spiser barnet af sutteflaske, er det vigtigt at rengøre den omhyggeligt.

Sådan gør I sutteflasker rene:


Flaskesutterne

  • Rengør selve suttehovedet i Sulfo
  • Skylles under rindende vand
  • Puttes i en kop og overhældes i kogende vand
  • Lad den stå i 5 minutter og hæld vandet fra

Flaskerne

  • Skyl flaskerne med koldt vand
  • Vask dem med en flaskerenser i opvaskevand
  • Skyl igen i koldt vand
  • Hæld kogende vand i flasken og lad det stå i 5 minutter

Hvis I vasker flaskerne i opvaskemaskinen, skal I vælge et program, der vasker ved min. 60 grader. Derefter skal I skolde flaskerne.

Narresutter

Narresutterne rengøres på samme måde som flaskesutterne. Hvis der er kommet vand ind i sutterne, skal det trykkes ud.

Sutterne bliver med tiden møre, så kontroller altid at sutten er i orden, inden I giver den til barnet. Dette gør I ved at trække i sutten.

Lad være med selv at sutte på barnets sut. Der er mange bakterier i en voksens mund, som barnet ikke kan tåle.