Pinpleje - instruktion til hjemmesygeplejersken

Den hyppigste komplikation ved behandling med ekstern fiksation er, at der i perioder kan opstå infektion ved et eller flere pinhuller. Derfor er en god pinpleje vigtig.

Forbindingen nedsætter infektionsrisikoen

Forbindingen har en let komprimerende effekt, der gør, at huden ikke bevæger sig så meget frem og tilbage omkring den enkelte pin, når patienten bevæger benet/armen. Derved nedsættes infektionsrisikoen.

Hjemmesygeplejersken vil blive kontaktet med henblik på første besøg og blive informeret om den individuelle plan for pinpleje. Typisk skal patienten til kontrol i Ortopædkirurgisk Klinik 5-6 uger efter operationen.

Ved infektion

Hvis patienten har infektion omkring pinhullerne, skal hjemmesygeplejersken foretage daglig pinpleje. Ved gennemsivning eller mistanke om infektion fra et eller flere af pinhuller skiftes forbindingen som beskrevet i afsnittet Tjek og skift forbindingen. De andre pinhuller lades urørt.

Hvis patienten får symptomer på tiltagende irritation eller infektion omkring pinhullerne (smerte, hævelse, rødme, gennemsivning af forbindingen, temperaturforhøjelse), skal klinikken/vagtlægen kontaktes.

Hvis der ikke er tegn på infektion

Hvis der ikke er tegn på infektion eller gennemsivning af forbindingen, kan forbindingen lades urørt og tilses 2 gange om ugen af hjemmesygeplejersken.

Ved skiftning skal du anvende rene handsker og rene ottetalsforbindinger, sterile kompresser og sterile utensilier:

• almindelige sterile gazekompresser

• rene gazebind 4 cm bred

• ufarvet Klorhexidinsprit 0,5 % (Klorhexidin 5 mg/ml og 70 % alkohol)

• 2 pincetter

Klorhexidin har en antibakteriel effekt og sammen med alkohol en baktericid effekt.

1. Forbindingen observeres og der noteres for, hvor megen gennemsivning der evt. måtte være.

2. Herefter fjernes hele forbindingen. Hvis gazekompresserne omkring den enkelte pin er meget indtørrede og stive, kan de let fjernes fra huden med lidt ufarvet Klorhexidinsprit 0,5 %.

3. Alle pinne og huden omkring hver enkelt pin observeres for tegn på infektion (rødme,hævelse,varme, sekretion).

4. Pinhullerne og huden omkring renses med ufarvet Klorhexidinsprit 0,5 %. Løse sårskorper fjernes. Fastsiddende, tørre sårskorper skal ikke fjernes, hvis der ikke er mistanke om infektion under sårskorpen.

5. Herefter pålægges en gazekompres fugtet med ufarvet Klorhexidinsprit 0,5 % omkring det enkelte pinhul, hvorefter den runde gummiprop (hvis der er sat en på) trykkes ned mod gazekompressen (ikke for hårdt, da det kan give trykmærker og smerte).

6. Til slut anlægges ottetalsbandage af tynd, smal gaze omkring flere pinhuller, så alle kompresser holdes fast. Bandagen må aldrig anlægges cirkulært omkring benet/armen pga. fare for stase. Det er vigtigt, at kompressernes hjørner kommer ind under gazebindet, så hele forbindingen danner et “tæt låg”.

For nogen patienter kan det være rart at have en tubegaze over apparaturet, når de skal sove, så de ikke kommer til at rive sig på apparaturet.

Fastsiddende tørre sårskorper uden tegn på infektion skal ikke fjernes, da de danner naturlig barriere mod infektion.

Patienten skal under hele behandlingsforløbet have forbinding omkring alle pinhuller. Derfor bruges pose over benet ved brusebad.