Hofteprotese

Det er vigtigt, at du læser denne vejledning grundigt og følger den. Du skal være opmærksom på, at der kan være informationer både om tiden før og efter operationen, som du skal have styr på, inden du skal opereres.

Møder du op uforberedt, kan der være risiko for, at din operation bliver aflyst.

Få overblik over dit forløb på med Den Digitale Forløbsguide.

Forløbsguiden er en app til telefonen, som guider dig gennem dit forløb. Appen hedder Emento.

Den giver dig overblik og minder dig om, hvad du skal huske, når det er relevant. Du har derfor altid viden og sundhedspersonalet lige ved hånden.

Læs mere om forløbsguiden og se hvordan du henter appen på sundhed.rm.dk:
Den Digitale Forløbsguide i Region Midtjylland

Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.

Få telefonen til at læse en side op.

hjaelp.rm.dk (dansk)

help.rm.dk (engelsk - english)

Du skal regne med at være sygemeldt i en periode. Hvor længe du skal være sygemeldt er meget forskelligt fra person til person, men du skal forvente at være sygemeldt i ca. 2-3 måneder.

En infektion kan være:

• Blærebetændelse (det er vigtigt, at en blærebetændelse er behandlet før operationen)
• Byld

Tandrodsbetændelse og tandkødsbetændelse øger risikoen, for at der opstår betændelse ved dit kunstige led. Bakterierne fra betændelse i munden kan i værste fald transporteres med blodet til det opererede led.

Tjek din hud for sår og rifter på den del af din krop, der skal opereres, og lad være med at barbere dig der.

Kontakt afsnittet, hvis du i dagene op til operationen får noget af nedenstående der, hvor du skal opereres:

• Sår
• Rifter
• Myggestik
• Bumser
• Bylder
• Udslæt

Det kan være fristende at fjerne hårene rundt om dit operationsområde inden operationen, men lad endelig være.

Fjernelse af hår kan beskadige huden inden operationen, hvilket kan svække kroppens forsvar mod bakterier.

Efter din operation vil du få brug for støtte og hjælp. Vi anbefaler derfor, at du har en pårørende eller en anden person, som kan hjælpe dig i tiden efter din operation.

Du kan med fordel få hjælp til:

• Deltage ved aftaler på hospitalet
• Hjælpe dig med praktiske ting, når du kommer hjem
• Købe ind til ugerne efter operationen
• Lave mad og fryse det ned
• Hjælpe med rengøring
• Hjælpe med tøjvask
• Pasning af kæledyr

Før du skal opereres, skal du forberede dig, så din hverdag bliver lettere, når du skal hjem efter operationen.

Sørg eksempelvis for at:

• Du har en god høj stol med armlæn
• Din seng er i en god højde. Er den meget lav, kan du eventuelt klodse den op
• Dit badeværelse er let og sikkert at bruge. Anskaf eventuelt en skridsikker måtte
• Fjern løse tæpper
• Skab plads mellem møblerne
• Du har mad i huset til ugerne efter operationen, eller har lavet aftale med pårørende om, at de vil være behjælpelige
• Du har sørget for hjemtransport fra hospitalet

Du må gerne være passager i privat bil, tage en taxa eller tage offentlig transport, men du må ikke selv køre bil.

Lav en klar aftale om, at du bliver hentet, når du er klar til at komme hjem.

Hvis du har aftalt med lægen, at du overnatter på hospitalet, er det forventeligt, at du er klar til udskrivelse næste dag mellem kl. 10.00-12.00.

De fleste patienter bliver udskrevet på operationsdagen.

Det vil altid være aftalt med dig før operationen, hvornår du udskrives.

Nogle patienter er indlagt til dagen efter operationen, og de udskrives næste dag mellem kl. 10.00-12.00.

Hvis du har tendens til forstoppelse, er det vigtigt, at du får det behandlet før din operation, så din mave er velfungerende og ikke giver problemer efter operationen.

Læs vores vejledning om forstoppelse og hvad du selv kan gøre (randers.rm.dk/1383828)

Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjecer:

Alkohol og operation

STOP med at ryge når du skal opereres

Hvis du ønsker at blive henvist til et rygestop-kursus i din hjemkommune, vil plejepersonalet hjælpe med at henvise dig.

Det er vigtigt, at din krop er så stærk som muligt, når du skal opereres. Derfor anbefaler vi, at du dagligt i ugerne op til din operation laver de øvelser, du fik ved forundersøgelsen eller ved infomødet.

Du kan desuden holde kroppen i gang ved daglige gå- eller cykelture.

I den patientvejledning, du også skal træne efter efter operationen, kan du under overskriften "Øvelser 0-4 uger" finde 4 øvelser, som er gode at lave forud for din operation:

Hofteprotese, øvelser (randers.rm.dk/679135)

1-2 uger før din operation skal du til et informationsmøde i Fysio- og Ergoterapien. Mødet varer ca. 2 timer og foregår sammen med 4-6 andre patienter. Vi opfordrer også pårørende til at deltage.

På mødet gennemgår en fysioterapeut det forventede forløb efter operationen. Øvelserne, som du skal lave efter operationen, bliver gennemgået. Du bliver instrueret i, hvordan du efter operationen skal gå med albuestokke og gå på trapper.

En ergoterapeut vil fortælle om, hvordan du klarer bad og påklædning, og du vil få vist, hvilke hjælpemidler, du med fordel kan anvende efter operationen.

Hvis du i samråd med ergoterapeuten vurderer, at du har brug for at låne store hjælpemidler, f.eks. en badebænk, får du udleveret dem denne dag. Derfor er det en god idé at have en pårørende med, som kan være dig behjælpelig. Du får også udleveret albuestokke, som du skal medbringe, når du skal opereres. 

Efter operationen kan det være svært at nå ned til fødderne, så du kan med fordel anskaffe dig en gribetang, et langt skohorn og evt. en strømpepåtager. Disse ting kan købes i almindelig handel.

Hvis du er bosiddende i en anden kommune end Randers, Norddjurs, Syddjurs eller Favrskov, bestiller vi dine hjælpemidler, og du kan så efterfølgende hente dem på det anviste sygehus, der typisk vil være dit hjemsygehus.

Der er nogle enkle forholdsregler, du skal følge for at passe på din hofte:

• Undgå at bøje i hoften samtidig med, at du drejer benet indad
• Undgå at sidde med benene over kors
• Anvend "frøstilling" når du rækker ned mod gulvet. Det vil sige, at knæ og fødder drejes ud til siderne, og armene føres ned mellem benene

Her kan du se, hvordan du bruger dine hjælpemidler, så du kan øve dig i at tage bukser, strømper og sko på inden din operation: 

Små hjælpemidler - sådan bruger du dem (randers.rm.dk/1013782)

Hold begge stokke i én hånd og den frie hånd på gelænderet.

Når du skal op

Flyt det raske ben ét trin op, og flyt stokken og det skadede ben op på samme trin. 

Når du skal ned

Flyt stokken og det skadede ben ét trin ned, og flyt det raske ben ned på samme trin.

Trappegang uden gelænder

Hvis der ikke er et gelænder at støtte sig til, skal du bruge begge stokke. Stokkene skal følges ad.

Inden din operation, skal du tale med en bedøvelseslæge omkring bedøvelsen og smertelindring. Samtalen foregår enten ved fysisk fremmøde eller pr. telefon.

Du vil blive spurgt til dit helbred

Bedøvelseslægen vil spørge ind til dit helbred, hvilken medicin du plejer at få, højde, vægt, dine tænders tilstand, allergi, har du oplevet kvalme og opkast i forbindelse med tidligere bedøvelser samt dine ryge- og alkoholvaner.

Bedøvelseslægen vurderer hvilken bedøvelsesform, der egner sig bedst til dig

Ud fra de oplysninger, som du har givet lægen under forundersøgelsen, vurderer lægen, hvilken form for bedøvelse, der egner sig bedst til dig og den operation, som du skal have foretaget.

Aftaler, hvis du tager medicin

Bedøvelseslægen vil informere dig om særlige forholdsregler, hvis du tager medicin - særligt hvis du tager blodfortyndende medicin.

Du vil få udleveret en medicinseddel, hvor der står, hvordan du må eller ikke må tage din medicin op til operationen. Det er meget vigtigt, at du overholder det aftalte.

Hvis du ikke har fået andet at vide, skal du tage din morgenmedicin på undersøgelsesdagen/operationsdagen, som du plejer.

Hvis du tager blodfortyndende medicin eller medicin for sukkersyge, skal du være særligt opmærksom på de aftaler, der er lavet ved forundersøgelsen forud for din undersøgelse/operation.

Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis du er i tvivl.

Til dig, der får tabletter for din sukkersyge

På operationsdagen skal du:

• være fastende for fast føde og mælkeprodukter 6 timer inden dit mødetidspunkt.
• drikke tynde væsker (vand, kaffe uden mælk, evt. saftevand ved lavt blodsukker) frem til 2 timer før mødetidspunktet.
• ikke tage din tablet for sukkersyge den morgen, du skal opereres.
• medbringe din vanlige medicin, så du kan genoptage behandlingen efter operationen.

Til dig, der får insulin for din sukkersyge

På operationsdagen skal du:

• være fastende for fast føde og mælkeprodukter 6 timer inden dit mødetidspunkt.
• drikke tynde væsker (vand, kaffe uden mælk, evt. saftevand ved lavt blodsukker) frem til 2 timer før mødetidspunktet.
• tage din langtidsvirkende insulin som vanligt og holde øje med blodsukkeret.
• ikke tage øvrig insulin.
• medbringe din vanlige medicin, så du kan genoptage behandlingen efter operationen.

Til dig, som tager ugentlige indsprøjninger (ikke insulin) for sukkersyge

På operationsdagen skal du:

• være fastende for fast føde og mælkeprodukter 6 timer inden dit mødetidspunkt.
• drikke tynde væsker (vand, kaffe uden mælk, evt. saftevand ved lavt blodsukker) frem til 2 timer før mødetidspunktet.
• tage indsprøjtningerne, som du plejer op til operationsdagen. Du skal dog vente med at tage indsprøjtningen til efter operationen, hvis du normalt ville tage det denne dag.

Til dig der har insulinpumpe

På operationsdagen skal du:

• Være fastende for fast føde og mælkeprodukter 6 timer inden dit mødetidspunkt.
• Drikke tynde væsker (vand, kaffe uden mælk, evt. saftevand ved lavt blodsukker) frem til 2 timer før mødetidspunktet.
• Fortsætte med insulin som vanligt.
• Skifte infusionssættet senest dagen før operation med henblik på at sikre, at nålen er velfungerende.
• Sørge for at medbringe et ekstra infusionssæt og pumpeinsulin.
• Din insulinnål må ikke sidde i området, hvor der skal opereres.

Du skal medbringe din medicin i original indpakning, når du skal indlægges. Hvis du får pakket din medicin på apoteket, skal du medbringe pakkerne.

Husk også at medbringe eventuelle inhalatorer, insulinpen og blodsukkerapparat, hvis du bruger noget af dette.

Personalet spørger til din medicin

Personalet spørger om, de må se din medicin bl.a. for at sikre, at din medicinjournal er opdateret, og for at tilpasse, hvilken medicin du skal fortsætte med at tage, og om du skal have en anden/ny medicin.

Du skal børste tænder samt tage et grundigt bad med sæbe om morgenen på din operationsdag. 

Brug ikke creme, parfume og make-up

Smør dig ikke ind i creme på kroppen. Brug heller ikke parfume og make-up.

Smykker, briller, høreapparat, piercinger mm.

Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på, når du bliver opereret.

Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. Det er på eget ansvar, hvis du har værdigenstande med på hospitalet.

Hvis du har en piercing, er det vigtigt, at du før din operationsdag sikrer dig, at den kan fjernes. 

Du kan have briller, tandprotese og høreapparat på, lige indtil du skal bedøves. 

Områder, der skal vaskes særligt grundigt

Vask grundigt i alle hudfolder. Vær opmærksom på de markerede områder på illustrationen.

Hvorfor er grundig vask vigtig?

På huden findes mange forskellige bakterier, og så længe de er uden på kroppen, er de ikke årsag til infektioner.

Når du skal opereres, kan der trænge bakterier ind i din krop via operationssåret. Det er derfor vigtigt, at du har så få bakterier på huden som muligt den dag, du skal opereres.

Sørg for at have bekvemt, løst og mørkt tøj på, da du skal have dit eget tøj på efter operationen.

Skoene skal have en flad og skridsikker sål. Skoene skal være nemme at få på.

OBS! Dit tøj kan blive misfarvet

Ved de fleste operationer vasker vi din hud af med gul sprit i det område, hvor du skal opereres. Den gule farve i spritten kan smitte af på dit tøj og være noget nær umulig at fjerne igen.

Vi anbefaler derfor, at du har mørkt tøj på på operationsdagen og indtil, farven er forsvundet fra huden. 

Dine sko skal have en flad og skridsikker sål, og de skal være nemme at få på. 

Tag kun det nødvendige med, f.eks. tandbørste, tandpasta, creme, kam eller børste, da der er begrænset plads i sengebordet.

Vær opmærksom på, at det er på eget ansvar at medbringe værdigenstande på hospitalet, da vi desværre ikke har mulighed for at passe på dem.

Lad derfor være med at tage dyre genstande, smykker og større beløb i kontanter med.

Du skal bruge albuestokkene efter operationen, mens du stadig er på hospitalet. Derfor er det vigtigt, at du husker at have dem med.

Du får operationstøj på, og sygeplejersken giver dig smertestillende medicin, som skal hjælpe dig efter operationen.

Umiddelbart inden du skal på Operationsafsnittet, bliver du bedt om at gå på toilettet for at tisse.

Du har fået tilbudt en hofteprotese, fordi strukturerne i hoften er tilstrækkeligt ødelagt, og der er betydende gener.

Beslutningen om operationen træffes oftest på baggrund af røntgenbilleder af din hofte, sammenholdt med dine symptomer og gener. Hovedårsagen til at man får en kunstigt hofte (hofteprotese), er oftest, at man har betydelige smerter.

En hofteprotese kan sættes fast i knoglen på to forskellige måder. I omkring 30 % af operationerne anvender man knoglecement til at holde protesedelene fast i knoglen, og i 70 % af operationerne bankes proteserne fast i knoglen.

Den type protese, der anvendes sammen med knoglecement, er lavet af stål, og den type protese, som bankes fast i knoglen, er lavet af titanium. Titanium fungerer godt sammen med vævet i kroppen, hvilket betyder, at knoglen gror fast på protesen og holder den fast.

Såret efter operationen er sat sammen med clips. Indenunder er der syet med forskellige slags tråde, som helt eller delvis opløses med tiden.

Såret efter operationen er sat sammen med clips. Under clipsene er der syet med forskellige slags tråde, som helt eller delvis opløses med tiden.

Ud fra de oplysninger, som du har givet lægen under forundersøgelsen, vurderer lægen, hvilken form for bedøvelse, der egner sig bedst til dig og den operation, som du skal have foretaget.

Under en rygbedøvelse er du bedøvet fra navlen og ned. Du mærker ikke smerter, når du bliver opereret.

Sådan foregår en rygbedøvelse

Rygbedøvelsen bliver sprøjtet ind mellem to ryghvirvler med en tynd nål. Gennem nålen får du bedøvelsesmidlet, som fordeler sig omkring de store nerver, der udgår fra rygmarven. I løbet af kort tid vil du føle en varme i underkroppen, og kort efter vil du være bedøvet.

Du er vågen under operationen

Under operationen er du vågen, men du har mulighed for at få noget afslappende medicin. Der vil under hele operationen være en bedøvelsessygeplejerske hos dig.

Du kommer på Opvågningen efter operationen

Lige efter operationen er du på Opvågningen. Her skal du være til bedøvelsen er ude af kroppen, og du kan bevæge benene. Du skal regne med, at bedøvelsen holder 2-6 timer afhængigt af hvilket bedøvelsesmiddel, der er anvendt.

Du kan lytte til musik under operationen

Mange har glæde af at lytte til musik under operationen. Du må derfor gerne medbringe din mobiltelefon og høretelefoner, så du kan høre den musik, du selv ønsker.

I sjældne tilfælde kan der opstå hovedpine efter en rygbedøvelse

Det kan i sjældne tilfælde ske, at der efter en rygbedøvelse kan opstå hovedpine. Karakteristisk for denne hovedpine er, at den forsvinder, når du ligger dig ned.

Sådan kan du afhjælpe hovedpinen

Du kan afhjælpe hovedpinen ved at drikke rigeligt (gerne kaffe) og supplere med smertestillende håndkøbsmedicin f.eks. paracetamol.

Hovedpinen forsvinder ofte af sig selv.

Forsvinder hovedpinen ikke efter et døgn

Er hovedpinen ikke forsvundet efter et døgn, skal du give personalet på afdelingen besked – også hvis du er udskrevet fra sygehuset. Personalet vil sørge for at kontakte Operation og Intensiv.

Kan der opstå andre komplikationer i forbindelse med en rygbedøvelse?

Der er knyttet forskellige stikkeprocedurer til en rygbedøvelse.

I forbindelse med disse stikkeprocedurer kan der opstå komplikationer i form af blødning eller betændelse.

Begge dele er meget sjældne komplikationer, men alvorlige.

Typiske tegn som du skal holde øje med og reagere på

Har du smerter eller hævelse i området, hvor du er blevet stukket eller en strålende derfra?

Har du føleforstyrrelser eller en sovende fornemmelse?

Har du feber?

Har du alment ubehag, som ikke skyldes noget?

Oplever du nogle af disse ting, skal du søge læge.

I fuld bedøvelse sover du dybt under hele operationen og mærker ingen smerter under operationen. 

Bedøvelsen kan gives på to måder: 

• Den sprøjtes ind i blodet via et drop, oftest i håndryggen (venflon). 
• Den indåndes via luften fra en maske.

Det er bedøvelseslægen, der bestemmer, hvilken måde det skal gives til netop dig.

Hvis du får bedøvelsen i et drop

Enkelte kan opleve, at det svier i den arm, hvor medicinen løber ind. Det er ufarligt og væk, når du vågner. Når du får medicinen, vil du mærke, at du bliver svimmel, og kort tid efter falder du i søvn. 

Kan man vågne under operationen?

Måske har du hørt om patienter, som er vågnet under en operation. Det sker ekstremt sjældent, og vi gør alt, hvad vi kan for at undgå, at det skulle ske. Skulle du efter operationen have oplevelsen af at huske noget fra selve operationen, kan du via plejepersonalet kontakte Operation og Intensiv.

Under hele operationen vil der være en læge eller en sygeplejerske med speciale i bedøvelse, som holder øje med dig.

Du får overvågningsudstyr på under operationen

Under operationen får du overvågningsudstyr på, som måler blodtryk, puls og iltindhold i blodet. Du vil stadig have overvågningsudstyret på, når du vågner.

Ved 1 ud af 100 operationer opstår der infektion. For at undgå det, er det vigtigt, at du inden operationen er rask og ikke har infektion andre steder.

I forbindelse med din operation får du forebyggende antibiotika via et drop i hånden. Hvis der er opstået overfladisk infektion, behandler vi det med antibiotika. I alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt med én eller to nye operationer.

Infektion i hoften kan opstå på ethvert tidspunkt efter operationen, men opstår hyppigst indenfor de første 3 måneder. Det er derfor vigtigt, at du resten af livet kontakter din læge, hvis f.eks. du får blærebetændelse, halsbetændelse, lungebetændelse, bylder eller sår på kroppen.

Hvis du skal have foretaget et større indgreb ved f.eks. tandlægen, såsom rodbehandling, er det vigtigt, at du gør tandlægen opmærksom på, at du har en kunstig hofte. Bakterier kan føres med blodet til den kunstige hofte og give dyb infektion ved hofteprotesen.

For at forebygge at du får en blodprop i benet eller dyb årebetændelse, får du efter

operationen behandling med en blodfortyndende tablet. Den vigtigste måde at undgå blodpropper på er dog hurtigst muligt at komme ud af sengen efter operationen.

Ved en uheldig bevægelse eller et fald kan hoften skride ud af led. Det sker for 1-2 % af alle

hofteopererede. Ledskred er smertefuldt, men hoften kan sættes på plads igen i fuld

bedøvelse. Hvis det sker gentagne gange, kan man overveje en ny hofteoperation.

Det er ikke unormalt, at du lige efter operationen fornemmer, at det opererede ben er længere

end det ikke opererede ben. Det kan skyldes, at brusken i det opererede ben var slidt bort, og

at det opererede ben før operationen var kortere end det andet. Men fordi nedslidningen sker

over en lang periode, har du vænnet dig til det. Når operationen så genskaber din normale

benlængde - ja så kan det opererede ben føles for langt. I løbet af få uger føles det dog

normalt.

I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at forlænge benet en smule for at skabe mest

mulig stabilitet og dermed nedsætte risikoen for ledskred. Hvis du bliver ved med at føle, at

benet er lidt for langt, kan det rettes med et lille indlæg i den anden sko.

Der er en lille risiko for, at der kommer en skade på dine tænder, hvis du skal være i fuld bedøvelse ved den operation/undersøgelse, du skal have foretaget.

Hospitalet melder en evt. skade til Patienterstatningen. Du vil dog skulle betale en del af tandlægeregningen selv. Læs mere på www.erstatning.rm.dk.

Når operationen er slut, bliver du vækket på operationsstuen. Du bliver flyttet over i din seng og fulgt til Opvågningen. 

Du kan føle dig døsig og omtumlet efter operationen

I timerne, efter du er vågnet, kan du føle dig døsig og omtumlet. Nogle oplever kvalme og opkastning. Det kan vi ofte afhjælpe med medicin og akupunktur.

Vi holder øje med dig

På Opvågningen er der hele tiden en sygeplejerske tæt på dig, som holder øje med dig. Du observeres for eventuelle smerter og komplikationer til operationen.

Ved nogle operationer kan du blive udskrevet fra Opvågningen. Du skal selv sørge for transport.

Hvis din operation kræver indlæggelse, vil du blive overflyttet til et sengeafsnit.

Det er vigtigt, at du fortæller om dine smerter, så sygeplejersken har mulighed for at lindre dem.

Du skal selv være med til at vurdere dine smerter, altså hvor ondt det gør på en skala fra 0 til 10 (10 er den værst tænkelige smerte). Vi tilstræber, at du i hvile smertescorer max. 3, mens du, når du træner/er aktiv, smertescorer max 5-6. Du kan ikke forvente at være helt smertefri i den første tid efter operationen.

Det er vigtigt, at du beder om ekstra smertestillende medicin, hvis du har behov for det.

Selvom du føler dig træt og kan have kvalme, er det vigtigt, at du umiddelbart efter operationen begynder at spise og drikke.

Skulle du være plaget af kvalme, er det vigtigt, du siger det til plejepersonalet, så du kan få medicin, som modvirker kvalmen, eller eventuelt få ændret den medicinske behandling.

Når du er helt klar til det, bliver du udskrevet. Vi gennemgår og udleverer din medicinliste, før du bliver udskrevet.

Det er vigtigt, at du har lavet klare aftaler med dine pårørende om at hente dig, når du er klar til at komme hjem.

Du bliver flyttet fra Opvågningen tilbage til sengeafsnittet i nogle timer, hvorefter du bliver hjemsendt. Nogle patienter har aftalt med lægen, at de er indlagt til næste formiddag.

Du bør fra starten støtte fuldt på det opererede ben. Protesen kan sagtens holde til det.

Den daglige træning starter allerede på Opvågningen, hvor du skal op og begynde gangtræning med et gangstativ og lave enkelte øvelser.

En fysioterapeut træner dig senere i at gå med albuestokke samt gang på trapper. Du får ligeledes instruktion i de øvelser, du skal lave hjemme.

Du skal selv lave øvelserne og gangtræne, mens du er indlagt. Derudover skal du mange gange om dagen vippe med fødderne, presse knæhaserne ned i sengen og stramme musklerne i ballerne. Alt sammen for at stimulere kredsløbet. 

Den tidlige opstart af træning nedsætter risikoen for blodpropper og forbedrer samtidig din muskelstyrke, balance og hvor godt dit led bevæges.

Selvom træning er vigtig, skal du huske at holde mange pauser, hvor du får knæet over hjertehøjde. En god tommelfingerregel er "alt med måde".

Inden du bliver udskrevet, vil du få vejledning i, hvordan du skal styre smertebehandlingen hjemme.

Du skal tage smertestillende medicin fast, så længe du har ondt og føler uro.

Du vil få en recept på smertestillende medicin, som kan hentes på apoteket.

Når du bliver udskrevet, får du et plaster med hjem, som du kan bruge, når du skal skifte forbindingen. Har du brug for flere plastre, kan de købes på apoteket.

Hvis der kun er få pletter i forbindingen, skal den ikke skiftes. Du skal kun skifte forbindingen, hvis blodpletterne dækker mere end 3/4 af forbindingen.

Plasteret skal ikke skiftes

Plasteret skal skiftes

Plasteret skal skiftes

Hvis såret er helt tørt, når der er gået 7 dage efter operationen, er det ikke nødvendigt at have en forbinding på. Mange synes dog, at det er behageligt fortsat at have en forbinding på i en periode.

Når du ikke har plaster på længere, kan du bruse såret og duppe det tørt med et rent håndklæde.

Du skal kontakte Ortopædkirurgisk Klinik, hvis:

• Din forbinding er gennemsivet mere end 75% og skal skiftes dagligt pga. sivning/blødning fra såret
• Der fortsat er sivning fra såret efter 5 dage

Det kan være tegn på betændelse.

De mest almindelige symptomer på betændelse er:

• rødme
• hævelse
• varme
• feber
• tiltagende smerter

Man kan i de fleste tilfælde regne med disse symptomer efter en operation med hofteprotese. Langt de fleste vil have rødme, hævelse, varme og smerter efter operationen.

Ca. 1 ud af 3 vil have feber i den første uge efter operation, og hvis du får taget en blodprøve, vil dine infektionstal også være markant forhøjet i de første uger.

Det kan derfor være svært at vide, hvornår der er tale om normale og midlertidige følger efter operationen, og hvornår der er tale om en betændelse, som du skal have behandling for.

Hvis du får mistanke om betændelse, skal du kontakte Ortopædkirurgisk Klinik. Udenfor klinikkens åbningstid skal du kontakte Lægevagten.

Nedenfor ses billede af en hofte uden tegn på betændelse:

Hvis du er nødsaget til at søge vagtlæge eller egen læge må du under ingen omstændigheder få antibiotika, hvis der mistanke om betændelse i knæet.

I stedet skal du kontakte Ortopædkirurgisk Klinik, så du kan blive set enten den samme dag eller dagen efter.

Du må gerne få behandling for anden betændelse, eksempelvis halsbetændelse, blærebetændelse eller lignende.

Blodansamlingen vil med tiden trække ned i låret og underbenet og til sidst ud i foden. Du vil i den forbindelse opleve, at huden kan få mange forskellige farver. Det er helt normalt og forsvinder af sig selv.

Dit ben kan være hævet i op til 3-4 måneder efter operationen.

Du kan afhjælpe hævelsen ved at lægge dig med benene over hjertehøjde, gerne flere gange om dagen, og vip med fødderne.

Ved udtalt hævelse af underbenet og voldsomme smerter i læggen, skal du kontakte lægen, da det kan være et tegn på årebetændelse.

Det er vigtigt at du efter udskrivelsen:

• spiser varieret f.eks. kød, grøntsager, mælkeprodukter og æg

• drikker mindst 1½ liter om dagen

Det er vigtigt, at du holder maven i gang, mens du tager den smertestillende medicin. Drik rigelig med væske og spis fiberrig mad for at undgå forstoppelse.

Hvis du får problemer med forstoppelse, kan du købe forskellige slags afføringsmidler på apoteket.

Personalet på apoteket kan vejlede dig.

Det er naturligt, at du kan være træt, når du kommer hjem. Kroppen skal komme sig ovenpå operationen.

Det er dog meget vigtigt, at du fortsætter træningen. Hvis du træner som anbefalet, vil du komme dig hurtigere, og dine smerter vil hurtigere blive mindre.

Der er ikke bestemte regler for, hvornår du må begynde at køre bil igen.

Som færdselsloven foreskriver, skal du være i stand til at køre bil på forsvarlig vis. Det vil sige, at du kan katastrofebremse og lignende.

De fleste vil kunne køre bil, når de kan gå sikkert uden albuestokke. Det vil sige efter ca. 1-3 måneder.

Du må helt fra starten uden begræsninger være passager i bilen.

Du får udleveret en tang til fjernelse af metalclips.

Inden udskrivelsen bliver du informeret om, hvorvidt det er din egen læge eller hjemmesygeplejersken, der skal fjerne clipsene.

Du skal selv bestille tid ved din egen læge. 

Husk at medbringe tangen, når du skal have fjernet clipsene.

4 uger efter din operation skal du til kontrol i Fysio- og Ergoterapien. Kontrollen foregår sammen med andre patienter, som har fået foretaget den samme operation som dig.

Fysioterapeuten vil høre, hvordan din træning er gået derhjemme samt vurdere din gang og hvordan dit led fungerer.

Fysioterapeuten instruerer dig i nye øvelser og tager stilling til, om du har behov for genoptræning i kommunen.

Vær opmærksom på, at der er en tidsfrist på udlån af dine hjælpemidler. 

Udlånstiden på hjælpemidlerne er normalt to måneder fra den dag, du får dem udleveret.

Hvis du har behov for at låne hjælpemidlerne længere tid end de to måneder, kan du kontakte Fysio- og Ergoterapien alle hverdage mellem kl. 8.00-11.30.

Du skal regne med at være sygemeldt i en periode. Hvor længe du skal være sygemeldt er meget forskelligt fra person til person, men du skal forvente at være sygemeldt i ca. 2-3 måneder.

Du vil opleve, at det går hurtigt fremad, men du skal regne med, at det typisk tager 6-12 måneder, før du opnår et godt resultat efter operationen.

Der kan dog være stor forskel fra person til person. For at du opnår et godt resultat, er det vigtigt, at du træner dagligt, sådan som fysioterapeuten har vist dig, mens du var indlagt. Vær tålmodig og opmærksom på at det tager tid for at opnå det bedste resultat.

Generelt kan man sige, at jo tidligere du genoptager dine normale aktiviteter, jo bedre er det for dine muskler, som skal styrke  hoftefunktionen.

Da du selv er ansvarlig for, at du får trænet og bliver trænet op efter operationen, så vil det være din beslutning, hvornår du begynder med de forskellige ting. Brug din fornuft!

En rigtig god regel er, at når du kan gå sikkert uden krykker, så har du så god kraft i benene, at du vil kunne genoptage de fleste normale aktiviteter.

For de fleste er det bedst at vente ca. 3-6 måneder. Hævelsen og ømheden i benet skal helst være næsten væk, inden du genoptager dine sportsaktiviteter. Vær opmærksom på, at der er visse sportsaktiviteter, som vi fraråder.

Der er meget sport, du fortsat kan dyrke med måde efter operationen. Det vigtigste er, at du undgår hop og stød. Derfor fraråder vi sportsgrene som fodbold, håndbold, løb og lign.

Derimod kan vi anbefale gåture, golf, cykling, spinning, tennis og badminton med måde og lignende aktiviteter.

Kontakt dit forsikringsselskab

Inden du rejser til udlandet, bør du tage kontakt til dit forsikringsselskab for at høre, hvordan du er forsikret, hvis der tilstøder komplikationer til din operation.

Kontrol i lufthavne

Der er ikke brug for papirer på, at du har indopereret en knæprotese. Langt de fleste scannere bipper ikke, selvom du har et kunstigt led. Skulle det ske, skal du blot forklare, at du er opereret med et kunstigt knæled og evt. vise arret.