Graviditetsbetinget diabetes (GDM)

Normalt har man ikke sukker i urinen, og blodets indhold af sukker har ikke voldsomme udsving. Hormonet insulin, der produceres i bugspytkirtlen, sørger nemlig, for at sukker (glukose) transporteres fra blodbanen ind i kroppens celler. I cellerne bruges sukkeret som energi. Alle celler i kroppen har brug for insulin for at kunne optage sukker fra blodbanen. 

Ændringer under graviditeten

I en normal graviditet danner moderkagen hormoner, som bevirker, at insulin ikke virker så godt på cellerne, som når man ikke er gravid - man bliver let insulinresistent. Populært sagt, hvis man før graviditeten skulle bruge ét insulinmolekyle til at få ét sukkermolekyle ind i cellen, skal man under graviditeten bruge 2-3 insulinmolekyler til at få det samme sukkermolekyle ind i cellen.

Når man er gravid, har man altså et større insulinbehov. De fleste gravide producerer derfor 2-3 gange mere insulin under graviditeten i forhold til normalt, således at transporten af sukker fra blodbanen ind i cellerne forbliver optimal.

Hvis man ikke er i stand til at producere tilstrækkelig insulin, vil sukkerindholdet i blodet (blodsukker) stige, og der vil komme sukker i urinen - man udvikler graviditetsbetinget sukkersyge.

Et højt blodsukker er en risikofaktor, da det både på kortere og på længere sigt kan have skadelig virkning på kroppen.

Hvis dit blodsukker ligger højt i graviditeten, vil barnet via moderkagen få for mange sukkerstoffer. Barnet har i modsætning til dig ingen problemer med at producere tilstrækkelig insulin og vil derfor lagre de øgede mængder sukkerstoffer som fedt og dermed øge sin vækst.

Er din GDM ikke velreguleret risikerer barnet at blive meget stort.

Der er både umiddelbare og langsigtede konsekvenser ved GDM.

Gravide med GDM får hyppigere end andre gravide

• Forhøjet blodtryk
• Svangerskabsforgiftning
• For meget fostervand
• For tidlig fødsel
• Kejsersnit

GDM forsvinder som regel hurtigt efter fødslen, men kommer ofte igen ved efterfølgende graviditeter.

Desuden er der en kraftig forøget risiko for senere i livet at udvikle type 2 sukkersyge. Ca. halvdelen af dem, som har haft GDM, udvikler type 2 sukkersyge indenfor de første ti år efter fødslen.

Læs om, hvordan du nedsætter din risiko for at udvikle sukkersyge senere i livet under "Mere information".

GDM opstår typisk på et tidspunkt i graviditeten, hvor risikoen for misdannelser hos barnet er meget lav. Børn født af mødre med GDM har ikke større risiko for medfødte misdannelser end andre. 

Risici ved GDM kan derimod være:

• At barnet bliver for stort, hvilket kan have betydning for fødslen
• At barnet får lavt blodsukker efter fødslen
• At barnet får gulsot
• At barnet får forbigående besvær med vejrtrækningen
• At barnet senere i livet har øget risiko for at udvikle type 2 sukkersyge.

Hvis dit blodsukker er velreguleret og ligger stabilt, er risikoen, for at dit barn får problemer, ikke særlig stor. Risikoen bliver altså mindre, når dine blodsukre ligger som anbefalet.

Når du har fået foretaget en OGTT og har fået konstateret GDM, vil du blive indkaldt til oplæring i måling af dit blodsukker (blod-glukose-profiler).

Det foregår typisk på Kvindesygdomme og Barsel Sengeafsnit og varer ca. 3 timer.

Du vil få udleveret et måleapparat, og du bliver instrueret i, hvordan og hvornår du skal måle dit blodsukker. Du vil ligeledes blive informeret om normalværdierne for blodsukker, så du ved, hvad du skal sigte efter.

Du skal måle dit blodsukker gennem resten af graviditeten.

Gennem resten af graviditeten skal du indrapportere dine blodsukre til afdelingen. Værdierne kontrolleres af en læge, og du får besked, hvis der er noget, du skal være opmærksom på.

Blodsukrene skal indrapporteres via en app, så du skal medbringe en smartphone eller tablet. Du vil selvfølgelig få hjælp til at hente og komme godt i gang med app'en.

Da GDM i langt de fleste tilfælde kan reguleres med sund livsstil, bliver du tilbudt en samtale med en diætist. 

Sammen kigger I på din nuværende livsstil og leder efter områder, der med fordel kan ændres eller justeres.

Diætisten kan give gode råd og vejledning om sund livsstil generelt og også komme med konkrete forslag til ændringer.

Samtalen foregår samme dag som oplæring i blodsukkermåling og er indregnet i de 3 timer, besøget varer.

Fra du har fået konstateret graviditetsbetinget sukkersyge og resten af graviditeten bliver du fulgt med ultralydsskanninger og lægesamtaler med jævne mellemrum.

Skanningerne følger barnets vækst, mens lægesamtalerne tager udgangspunkt i dine indrapporterede blodsukre.

Fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden og optagelsen af sukker til blodbanen. 

Desuden styrker motion knogler, muskler og led og kan samtidig være med til at begrænse en uhensigtsmæssig stor vægtstigning.

Motion er derfor en vigtig del af behandlingen af sukkersyge og anbefales til kvinder med GDM som et supplement til den øvrige behandling.

Der anbefales 30 minutters moderat fysisk aktivitet dagligt uanset aktivitetsniveau forud for graviditeten.

Moderat fysisk aktivitet kan være en rask gåtur, en cykeltur, havearbejde, svømning, yoga eller let styrketræning. Er du vant til at være meget fysisk aktiv inden graviditeten, kan du fortsætte, måske på et nedsat niveau, så længe du befinder dig godt med det.

Hovedprincipperne i diæten til regulering af GDM er:

• 3 mindre hovedmåltider om dagen
• 2-3 mellemmåltider om dagen

Som grundregel kan du følge disse retningslinjer:

• drik vand
• spis rugbrød i stedet for hvidt brød samt grove varianter af ris og pasta
• spis mange grøntsager
• spis magert kød og fisk
• spis 2-3 mindre stykker frugt om dagen
• drik/spis mindre portioner magre mælkeprodukter - op til ½ l om dagen
• undgå så vidt muligt slik, sodavand, kager og andet synligt sukker 

Når du kommer i gang med at måle dine blodsukre derhjemme, vil du måske få øje på, at bestemte fødevarer udløser et højt blodsukker, selvom de ikke åbenlyst er "usunde". Omvendt kan du også blive overrasket over, at et måltid, som du troede var uhensigtsmæssigt, måske ikke var så slemt endda.

Løbende vil du formentlig få en god fornemmelse for, hvad der virker for dig.

Selvom du har GDM, vil du som regel kunne føde vaginalt. Under fødslen overvåges barnet efter almindelige retningslinjer, og du kan få en fødsel som de fleste andre. Er din GDM velreguleret, måler vi ikke dit blodsukker under fødslen, og du får ingen særlig medicin.

Igangsættelse

Jordemoderens og skanningens skøn for, hvor stort dit barn er, kan have betydning for, hvornår du anbefales at få fødslen sat i gang. For alle med GDM anbefaler vi igangsættelse omkring graviditetsuge 41+0, men hvis barnet skønnes at veje over 4000 g kan du blive anbefalet en igangsættelse tidligere. 

Du kan læse mere om igangsættelse i vejledningen på www.igang1.randersbaby.dk

Hvis du tidligere har fået kejsersnit, skal du i stedet læse vejledningen Igangsættelse efter tidligere kejsersnit på www.igang2.randersbaby.dk

Barnet har ikke sukkersyge

At dit barn kan få problemer med lavt blodsukker efter fødslen skyldes ikke, at barnet er født med sukkersyge. Barnet kan fint producere og udskille insulin svarende til mængden af sukker i dets blod.

Når barnet er født, og tilførslen af sukkerstoffer gennem navlestrengen ophører, skal barnet meget pludselig sænke sin produktion af insulin for at holde sit blodsukker normalt. Det lykkes ikke altid.

Hvis barnet ikke hurtigt får mad, kan kombinationen af meget insulin og ingen/for lidt tilførsel af sukker betyde, at barnets blodsukker kan falde. Lavt blodsukker kan ubehandlet over tid give skader hos barnet.

Tidlig mad

Efter fødslen vil din jordemoder derfor være opmærksom på, at barnet indenfor den første halve time får noget at spise - enten ved brystet eller i form af modermælkserstatning. 

Måling af blodsukker

Barnet vil derudover få kontrolleret sit blodsukker, når det er ca. 2 timer gammelt. Hvis blodsukkeret er normalt, gør vi ikke yderligere. Du kan da føde ambulant (dvs. gå hjem direkte fra Fødeafsnittet) eller komme på Familieafsnittet til almindeligt barselsophold. Du kan amme eller give flaske efter behov.

Skulle blodsukkeret være lavt, skal barnet have mad efter skema - hver 2.-3. time og have kontrolleret sit blodsukker, indtil det ligger stabilt. Det kan blive nødvendigt at supplere amningen med modermælkserstatning. Barselsopholdet vil da foregå på vores Kvindesygdomme og Barsel Sengeafsnit eller på Sengeafsnit for Nyfødte.

Overvej håndudmalkning/håndstimulation

Hvis der er en øget risiko for, at dit barn har brug for mad umiddelbart efter fødslen for at forhindre et lavt blodsukker (GDM, tvillinger), kan du overveje, om du vil opstarte håndudmalkning/håndstimulation i graviditeten allerede fra graviditetsuge 36-37.

Barnet har et større behov for mælk end ellers

Barnet vil blive lagt til brystet lige efter fødslen, men har ofte brug for ekstra tilskud i form af modermælkserstatning pga. risikoen for udvikling af lavt blodsukker.

Ved håndudmalkning/håndstimulaion fra graviditetsuge 36-37 kan du øge mængden af råmælk, og den blivende mælk falder ligeledes hurtigere til. På den måde mindsker du risikoen for, at dit barn har behov for andet end din mælk. Du vil formentlig også blive mere fortrolig med dit bryst og have nemmere ved at lægge dit barn til.

Metode til håndudmalkning/håndstimulation:

Vil du forsøge dig med at håndudmalke/håndstimulere anbefaler vi, at du starter fra graviditetsuge 36-37.

Du kan gøre det 2 gange dagligt i 5-10 minutter, f.eks. om morgenen efter et bad, hvor du er ren, varm og afslappet.

Du kan finde en video, hvor teknikken til håndudmalkning er vist her:

http://med.stanford.edu/newborns/professional-education/breastfeeding/hand-expressing-milk.html

Vær opmærksom på at kvinden i videoen allerede har født og derfor har langt mere spændte bryster og kan udmalke langt mere mælk, end det forventes i graviditeten. Fortvivl ikke, hvis der kun kommer få dråber eller slet intet råmælk ud. Giv ikke op - dit hårde arbejde kan i sidste ende alligevel vise sig at give bonus.

Opsamling og opbevaring af den udmalkede råmælk

Du skal udmalke ned i en helt ren beholder/medicinbæger, som du efterfølgende kan lægge i fryseren (-18 grader) Alternativt kan den udmalkede råmælk med fordel opbevares i en steril engangssprøjte ligeledes i fryseren.

Medicinbægre og sterile engangssprøjter kan købes på apoteket.

Medbring den udmalkede råmælk til fødslen

Den udmalkede råmælk kan du medbringe i frossen stand til sygehuset, når fødslen går i gang. På fødestuen er der en fryser, hvor mælken kan opbevares. Det er vigtigt, at mælken er markeret med dit navn og CPR-nummer.

Barnet tilbydes din mælk som det første, hvis der er behov for ekstra mælk efter fødslen

Hvis barnet efter fødslen hurtigt får fat ved brystet, har du formodentlig mere mælk i brystet, end du ville have haft, hvis du ikke havde håndstimuleret. Det nedsætter risikoen for lavt blodsukker hos barnet.

Skulle barnet alligevel få lavt blodsukker, vil det blive tilbudt din udmalkede mælk først. Det kan stadig blive nødvendigt med modermælkserstatning, men sandsynligheden for det er mindre.

Du skal stoppe med håndudmalkning/håndstimulation, hvis du får mange sammentrækninger eller smerter

Det er en gammel myte, at brystvortestimulation skulle udløse for tidlig fødsel, og ved korrekt håndudmalkning/håndstimulation er det heller ikke brystvorten, men selve brystet, der masseres.

Skulle håndudmalkning/håndstimulation alligevel resultere i kraftige sammentrækninger eller smerter i livmoderen, anbefaler vi dig at holde en pause og evt. kontakte din jordemoder eller Fødeafsnittet.

Med stor sandsynlighed vender dit insulinbehov tilbage til det normale umiddelbart efter fødslen.

Pga. risikoen for at udvikle sukkersyge senere i livet anbefaler vi, at du bliver kontrolleret med OGTT hos din egen læge 2-3 mdr. efter fødslen og herefter med 1-2 års intervaller.

Du kan nedsætte din sandsynlighed for at udvikle sukkersyge senere ved at fastholde en livsstil med sund kost og motion samt fastholde, eller via sund livsstil opnå en normal vægt.

Amning har ligeledes vist sig at nedsætte risikoen for udvikling af sukkersyge senere i livet.