Gravide med BMI over 27 har en øget risiko for at udvikle graviditetsbetinget sukkersyge (GDM) i løbet af graviditeten. Derfor anbefaler vi, at du får foretaget en glukosebelastningstest (OGTT), der kan afklare, om du har udviklet sygdommen. 

Læs mere om graviditetsbetinget sukkersyge og glukosebelastningstest på www.gdm.randersbaby.dk 

Graviditetskontroller hos egen læge og jordemoder tilbydes alle gravide.

Som overvægtig har du en øget risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning eller graviditetsbetinget blodtryksforhøjelse.

Det er derfor være ekstra vigtigt, at du følger de planlagte kontroller, så eventuelle komplikationer opdages tidligt.

I løbet af graviditeten er det vigtigt at følge med i, at barnet vokser, men at det ikke vokser sig for stort, da et meget stort barn kan give komplikationer under fødslen.

Overvægt og stor vægtstigning i graviditeten øger risikoen, for at barnet bliver meget stort.

Det er også vigtigt at opdage, hvis barnet ikke stiller sig med hovedet ned i bækkenet op til termin.

Overvægt kan gøre det vanskeligere for jordemoderen og lægen at skønne barnets størrelse og placering i livmoderen.

Derfor tilbydes du en ekstra ultralydsskanning omkring graviditetsuge 36-38. Her vurderer vi barnets størrelse, og hvordan det vender.

Finder man et meget stort barn ved ultralydsskanning, kan en igangsættelse komme på tale.

I forbindelse med den ekstra ultralydsskanning i graviditetsuge 36-38 bliver du tilbudt en samtale med en læge fra Bedøvelsesklinikken. 

Lægen vil her foretage en vurdering af, hvordan det vil være at skulle bedøve dig i en akut situation og kan besvare eventuelle spørgsmål vedr. anbefalingerne om en forebyggende epiduralblokade.

Hvis du ikke bliver set af lægen i løbet af graviditeten, kan samtalen også foregå på Fødeafsnittet tidligt i fødslen.

Da der oftere opstår fødselskomplikationer hos en fødende med et BMI over 35, anbefaler vi, at du føder på hospitalet. Det kan altså ikke anbefales at planlægge en hjemmefødsel.

Hvis din fødsel ikke er gået i gang af sig selv, når du når frem til graviditetsuge 41+0, anbefaler vi, at fødslen sættes i gang. 

Igangsættelse anbefales for at undgå komplikationer hos barnet. Efter terminen stiger risikoen for nedsat funktion af moderkagen, hvilket bl.a. kan ses ved, at barnet ikke længere vokser så meget, ikke bevæger sig så livligt, og at mængden af fostervand nedsættes.

I yderst sjældne tilfælde kan en graviditet med nedsat moderkagefunktion medføre fosterdød.

Gravide med et BMI over 40 har en større risiko for at få et akut kejsersnit under fødslen sammenlignet med gravide med et normalt BMI.

Ved et akut kejsersnit kan det være afgørende for barnets helbred, at kejsersnittet udføres hurtigt. Derfor er det vigtigt, at bedøvelsen til kejsersnittet også kan anlægges hurtigt. 

Det foretrukne valg af bedøvelse til kejsersnit er rygbedøvelse f.eks en epiduralblokade, der tilsættes ekstra medicin. Fuld narkose er nemlig både mere risikabelt og vanskeligere at udføre hos overvægtige gravide.

Rygbedøvelse har også den store fordel, at du er vågen og "tilstede" ved dit barns fødsel. Du kan få dit barn op til dig kort efter fødslen og skal kun i meget sjældne tilfælde skilles fra dit barn efterfølgende. Din partner kan ligeledes være med til kejsersnittet, når der anvendes rygbedøvelse. 

Højt BMI vanskeliggør imidlertid også anlæggelse af rygbedøvelse/epiduralblokade, og det kan være mere tidskrævende.

Derfor anbefales det at få lagt epiduralblokaden forebyggende allerede tidligt i fødselsforløbet, hvor der ofte er god tid og mere ro på forløbet. Skulle et kejsersnit så komme på tale senere, ligger epiduralkateteret klar til bedøvelsen, og der kan vindes afgørende tid.

Hvis vi anlægger epiduralblokaden tidligt i fødslen, vil du ligeledes være godt smertelindret. Vesmerterne reduceres i væsentlig grad.

Vægtøgning i graviditeten er naturlig og fysiologisk og støtter barnets vækst og udvikling. Derfor kan vægtøgning både være sund og nødvendig.

Gravide med et højt BMI før graviditeten anbefales at tage 6-9 kg på.

For nogle gravide med højt BMI kan det også være både sundt og anbefalelsesværdigt slet ikke at tage på under graviditeten.

Hvis vægten holdes stabil under graviditeten på grund af omlægning til en sundere livsstil med mere motion, kan det gavne både mor og barn.

En stor vægtøgning i graviditeten øger derimod risikoen for udvikling af komplikationer, og det kan være svært at komme af med de ekstra kilo efter fødslen.

Tal med din jordemoder eller egen læge, hvis du har brug for hjælp eller vejledning til at begrænse vægtøgningen. Det kan nogle gange give mening at henvise til en diætist.

“I stedet for at tale om, hvad overvægt kan betyde for din graviditet, så spørg dig selv om, hvad din graviditet kan betyde for din vægt”.

Mange overvægtige kvinder har allerede før graviditeten forsøgt sig med adskillige forskellige "slankekure" og livsstilsændringer uden den store effekt. Det er sjældent mangel på viden om, hvad der er sundt og usundt, der gør, at vægttabet ikke lykkes eller holder.

For nogle kvinder kan en graviditet være meget motiverende. Tanken om at lære sit kommende barn sunde spise- og motionsvaner og forebygge overvægt kan være det, der skal til, for at en livsstilsændring lykkes.

Det er ikke sundt at gå på restriktive slankekure under graviditeten, og det kan være helt uoverskueligt at gennemføre en komplet livsstilsændring, men det er som nævnt i forrige afsnit en god idé at begrænse vægtstigningen.

Små justeringer er vejen frem fremfor drastige ændringer. 

Prøv at være nysgerrig på dine vaner og spørg dig selv: Hvorfor er jeg blevet overvægtig? Hvilke ændringer kan jeg nemt foretage? Hvilke sunde vaner har jeg allerede, og hvordan får jeg flere af dem?

Lad være med at bebrejde dig selv for din overvægt, men se i stedet fremad og beslut dig for, hvad du vil gøre anderledes fra nu af. Når du er blevet bevidst om dine tanker, vaner og handlinger, kan du nemmere bryde nogle af dine uhensigtsmæssige mønstre. Selvom det stadig er svært!

1. trimester

De første måneder af graviditeten oplever du måske kvalme, opkastninger og madlede. 

Du kan måske lindre din kvalme ved at holde dit blodsukker stabilt. Det gør du ved at spise små, hyppige måltider. 

Tidligt i graviditeten får du måske "cravings" efter bestemte fødevarer og afskyr pludselig andre.

Du vil sikkert opleve at føle dig mere træt, og det kan være uoverkommeligt at dyrke motion.

Ændringerne i dine spise- og motionsmønstre på dette tidspunkt i graviditeten må du ofte bare acceptere, "spise det der virker" og holde dig i ro. Nogle er heldige og får pludselig mere lyst til lette fødevarer som frugt og grønt, mens andre kun har effekt af mere usunde ting.

Man kan opleve at tabe sig i denne periode, og det kan være helt ok. Er du i tvivl, om vægttabet er uhensigtsmæssigt, så kontakt din egen læge eller din jordemoder.

Oplever du derimod, at vægten stiger hurtigt, er det ikke for sent at gøre noget ved det.

2. trimester

I graviditetens andet trimester aftager kvalmen ofte og dine spisevaner kan normaliseres. Vil du ændre på nogle af dine vaner og påbegynde en sundere livsstil, kan dette tidspunkt i graviditeten være oplagt.

Det kan stadig være en fordel at forsøge at holde blodsukkeret stabilt. Et stabilt blodsukker mindsker nemlig risikoen for udvikling af graviditetsbetinget sukkersyge, mindsker trangen til søde sager og øger chancen for at holde vægtøgningen til det anbefalede. 

Du kan holde dit blodsukker stabilt ved at:

• Reducere dit indtag af sukker, hvidt brød og pasta. Vælg fuldkorn.
• Kombinere dine tre daglige hovedmåltider, så du til hvert måltid får såvel kulhydrater (groft brød, grøntsager, kartofler, fuldkornsris eller pasta), gode proteiner (fisk, kød, fjerkræ, mælkeprodukter, æg, bønner, linser eller hummus) samt sunde fedtstoffer (fede fisk, mandler, nødder, avocado eller koldpresset olie).
• Spise en halv tallerken grønsager til hvert af dagens tre hovedmåltider.
• Spise et stykke frugt som et ekstra lille måltid gerne i kombination med en lille håndfuld mandler. Undlad at drikke frugtjuice.
• Dyrke motion. 

I 2. trimester oplever du måske at få mere energi, og den energi kan med fordel omsættes til fysisk aktivitet.

Hvis du før graviditeten dyrkede motion, kan du genoptage den, hvis du har holdt pause i starten af graviditeten.

Er du ikke vant til at dyrke motion, kan du sagtens starte op med det i graviditeten. Begynd stille og roligt og øg gradvist mængden og intensiteten.

Sundhedsstyrelsen anbefaler 30-60 minutters daglig motion til gravide. 

3. trimester

Når du når til den sidste del af graviditeten, begynder du formentlig at være fysisk belastet af graviditeten. Ømhed i ryg og bækken, problemer med at finde en behagelig stilling at sove i, væske i kroppen mm. er med til at gøre den sidste tid tung og hård for mange gravide. 

Jo mere du tager på, jo større belastning er din krop udsat for, så det vil stadig være en fordel for dig at være opmærksom på at minimere vægtøgningen.

Både den sidste del af graviditeten og selve fødslen er fysisk hård for mange gravide.

Undersøgelser viser, at gravide, der er fysisk aktive, mindsker deres risiko for forskellige graviditetskomplikationer såsom svangerskabsforgiftning og graviditetsbetinget sukkersyge og får færre graviditetsgener i form af bækken- og rygsmerter.

Motion mindsker væske i kroppen og modvirker forstoppelse. Motion kan også nedsætte risikoen for fødselskomplikationer, og du vil hurtigere "komme dig" efter fødslen. Der er altså et utal at gode grunde til at "holde sig i gang" selv i den sidste del af graviditeten.