Denne information fortæller om, hvad en fødeepidural er, og hvad der sker, når man får en fødeepidural samt fordele og eventuelle bivirkninger.
Det er vigtigt, at du har læst informationen, før du får en fødeepidural.
Spørg personalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
En fødeepidural er et lille plastikkateter (epiduralkateter), der via en speciel kanyle (nål) lægges ind mellem to ryghvirvler i lænden, således at kateteret ligger langs rygmarvshinden.
I epiduralkateteret kan man enten give medicinen i gentagne doser eller sætte en pumpe til at give medicinen i gentagne doser eller kontinuerligt med en forudbestemt hastighed.
Den medicin, der gives, er en blanding af et lokalbedøvelsesmiddel og et morfinpræparat. Medicinen vil bedøve nerverne til fødselsvejen og skabe en smerteblokade, så de fleste af ve-smerterne bliver mindre.
Om behandlingen
Først får du lagt et drop i en blodåre på hånden eller armen. Via droppet får du væske.
Du skal sidde op med krum ryg, mens du får lagt fødeepiduralen.
Du bliver nu vasket med sprit på ryggen, og derefter anlægges der lokalbedøvelse i huden, hvor kateteret (epiduralkateteret) skal lægges ind.
Det er vigtigt, at du sidder helt stille under anlæggelsen af epiduralkateteret, og at du siger til, hvis der kommer en ve.
En speciel nål placeres nu der, hvor du er lokalbedøvet, og epiduralkateteret skubbes ind på plads. Herefter fjernes nålen, mens epiduralkateteret bliver liggende. Epiduralkateteret sættes fast med plaster, hvorefter du kan bevæge dig frit.
Når epiduralkateteret er anlagt, sprøjtes medicin ind i det. Det tager som regel 10-15 minutter, før smertelindringen virker maksimalt.
Det kan ske, at smertelindringen ikke er tilstrækkelig eller kun virker i den ene side af kroppen. Hvis det sker, må kateteret justeres eller lægges om.
Du mærker stikket med lokalbedøvelse, hvilket svarer til at få lagt et drop i hånden. Derefter vil du kunne mærke, når den specielle nål stikkes ind, men her skulle lokalbedøvelsen gerne have virket, så smerterne er minimale.
Vores erfaring er, at de fleste fødende ikke synes, at det er ubehageligt eller gør ondt at få lagt en fødeepidural, men oplever ve-smerterne som værre.
Sådan virker medicinen
Når epiduralen virker, det vil sige, når smerteblokaden er indtrådt, kan du opleve, at du føler lidt varme i benene, og en sjælden gang kan benene føles lidt tunge og slappe.
Derfor skal der altid være en hos dig, når du første gang efter anlæggelsen af fødeepiduralen vil forsøge at støtte på benene.
Det er vores erfaring, at en fødeepidural er den mest effektive måde at lindre fødselssmerterne på.
Når du har en fødeepidural, kan du oftest gå lidt omkring, når ve-smerterne er blevet mindre.
En velfungerende fødeepidural skader eller påvirker generelt set ikke barnet.
En fødeepidural kan eventuelt anvendes, hvis det senere viser sig, at du skal have foretaget kejsersnit. Man sprøjter så bare en stærkere dosis lokalbedøvelse ind i epiduralkateteret.
Samme procedure kan anvendes, hvis man føder selv, men ikke får tømt livmoderen helt for moderkagevæv, som så senere skal fjernes ved en operation.
Risici og bivirkninger
Blodtryksfald, kløe og let temperaturstigning kan forekomme.
Derfor måler vi inden anlæggelsen af fødeepiduralen dit blodtryk, som vi kontrollerer tæt den første halve time efter anlæggelsen. Hvis blodtrykket holder sig pænt, kontrollerer vi blodtrykket, men med længere mellemrum.
Du kan opleve muskelsvaghed i benene. Muskelsvagheden er typisk størst lige, når du har fået en dosis af medicinen i fødepiduralen. Det gælder både ved første dosis såvel som eventuelle senere doser. Husk derfor at have en person at støtte dig til, hvis du skal op at stå.
Du kan ikke i nær samme grad som normalt mærke, hvornår du skal tisse, og du kan muligvis heller ikke tisse selv. Derfor vil jordemoderen tømme din blære med et kateter med passende mellemrum, hvis du ikke selv kan lade vandet.
Fødselsforløbet kan blive forlænget
Der er en lille men øget risiko for, at vi bliver nødt til at anvende sugekop ved fødslen. Der er derimod ikke højere risiko for kejsersnit.
Ømhed ved indstiksstedet kan forekomme, men forsvinder oftest efter få dage. Længerevarende rygsmerter er oftest ikke opstået pga. fødeepiduralen, men forekommer hyppigt i forbindelse med graviditet og fødsel.
Spinalhovedpine optræder meget sjældent.
En spinalhovedpine er en hovedpine, som forværres, når du står eller sidder. Den kan behandles med et nyt stik i ryggen, hvor man så sprøjter noget af patientens eget blod ind omkring rygmarvshinden.
Årsagen er, at man ved anlæggelsen af fødeepiduralen har lavet et lille hul (læsion) i rygmarvshinden.
Der kan opstå feber i forbindelse med anlæggelse af epiduralkateter. Af denne grund kan det blive nødvendigt at behandle dig med antibiotika.
Hvis du skal have antibiotika, skal du og dit nyfødte barn observeres yderligere i 48 timer på Kvindesygdomme og Barsel Sengeafsnit eller Familieafsnittet.
Risiko
Hyppighed
Hvor almindeligt er det?
Betydende blodtryksfald
1 ud af 50
Af og til
Behov for supplerende smertemetoder
1 ud af 8
Ofte
Fungerer ikke godt nok til evt. kejsersnit
1 ud af 20
Nogle gange
Svær hovedpine
1 ud af 100
Ualmindeligt
Forbigående nervepåvirkning (følelsesløst område på ben eller fod eller svage ben)
1 ud af 1000
Sjældent
Meningitis
1 ud af 100.000
Meget sjældent
Epidural-blodansamling
1 ud af 170.000
Meget sjældent
Forbigående bevidstløshed
1 ud af 100.000
Meget sjældent
Øvrige svære mén, inklusive lammelse
1 ud af 250.000
Meget sjældent
Tallene er ikke nøjagtige tal, men er baseret på den tilgængelige information.
Vær opmærksom på
En fødeepidural er en hjælp til at mindske smerterne. Det betyder ikke, du bliver helt smertefri og ikke kan mærke veerne.
Det kan lade sig gøre at holde dig helt smertefri, men det er ikke tilrådeligt, hvis fordele og ulemper holdes op mod hinanden.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/676903
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.