Tilbagelægning af tyndtarmsstomi

Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjecer:

Alkohol og operation

STOP med at ryge når du skal opereres

Hvis du ønsker at blive henvist til et rygestop-kursus i din hjemkommune, vil plejepersonalet hjælpe med at henvise dig.

Det er vigtigt, at din krop er så stærk som muligt, når du skal opereres. Derfor anbefaler vi, at du dagligt i ugerne op til din operation holder dig fysisk i gang så meget som muligt. Det kan eksempelvis være ved daglige gå- eller cykelture.

Du skal købe smertestillende medicin, så du er klar til at behandle smerter, når du kommer hjem:

Køb Paracetamol af 500 mg.

Pillerne fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.

Ofte er Paracetamol tilstrækkelig, men har du behov for andet smertestillende ved udskrivelsen, får du det at vide af personalet, før du tager hjem.

• I den første tid efter operationen kan din afføring være tynd og lidt svær at styre. Det kan derfor være nødvendigt med bind/bleer.
• For at undgå, at huden omkring endetarmsåbningen bliver irriteret, kan du smørre forebyggende med barriere-creme. Køb eksempelvis Critic barrierecreme eller Protact på apoteket.

Hvis du skal indlægges hos os, anbefaler vi, at du medbringer:

• Dit indkaldelsesbrev fra hospitalet, hvor der bl.a. står, hvor du skal henvende dig, når du kommer til hospitalet

• Sundhedskort

• Toiletsager

• Vanlig medicin

• Hjælpemidler (f.eks. stok, høreapparat eller rollator)

• Læsestof, håndarbejde, tablet/ computer eller lignende

• Skridsikre, flade sko gerne med hælkap for god og sikker træning

• Løstsiddende tøj. Vi opfordrer til, at du tager dit eget tøj på under indlæggelsen

• Telefon med oplader

Vi fraråder, at du medbringer større pengebeløb, kreditkort, smykker eller andre værdigenstande.

Vi oplever desværre tyveri, og hospitalet kan ikke yde erstatning, hvis du mister dine ejendele.

Du skal som udgangspunkt selv arrangere din transport til og fra hospitalet.

Enkelte patienter kan blive kørt til og fra hospitalet, og enkelte kan få tilskud til transporten.

Læs mere og se en video om kørsel til og fra hospitalet i Region Midtjylland på www.befordring.rm.dk.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

Hvis du ikke har fået andet at vide, skal du tage din morgenmedicin på undersøgelsesdagen/operationsdagen, som du plejer.

Hvis du tager blodfortyndende medicin eller medicin for sukkersyge, skal du være særligt opmærksom på de aftaler, der er lavet ved forundersøgelsen forud for din undersøgelse/operation.

Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis du er i tvivl.

Du skal børste tænder samt tage et grundigt bad med sæbe om morgenen på din operationsdag. 

Brug ikke creme, parfume og make-up

Smør dig ikke ind i creme på kroppen. Brug heller ikke parfume og make-up.

Smykker, briller, høreapparat, piercinger mm.

Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på, når du bliver opereret.

Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. Det er på eget ansvar, hvis du har værdigenstande med på hospitalet.

Hvis du har en piercing, er det vigtigt, at du før din operationsdag sikrer dig, at den kan fjernes. 

Du kan have briller, tandprotese og høreapparat på, lige indtil du skal bedøves. 

Områder, der skal vaskes særligt grundigt

Vask grundigt i alle hudfolder. Vær opmærksom på de markerede områder på illustrationen.

Hvorfor er grundig vask vigtig?

På huden findes mange forskellige bakterier, og så længe de er uden på kroppen, er de ikke årsag til infektioner.

Når du skal opereres, kan der trænge bakterier ind i din krop via operationssåret. Det er derfor vigtigt, at du har så få bakterier på huden som muligt den dag, du skal opereres.

Skan dit gule sundhedskort i standeren på afsnittet

Du får et nummer printet ud. Tag plads i venteværelset

Hold øje med dit nummer på skærmen

Når dit nummer kommer frem på skærmen i venteværelset, skal du gå til den stue, der bliver angivet. Du bliver modtaget af plejepersonalet på stuen.

Du bliver gjort klar til operation

• Du får armbånd med navn og cpr-nummer.
• Du får udleveret patienttøj.
• Hvis lægen har ordineret det, får du støttestrømper på (elastiske strømper, som skal forbygge dannelse af blodpropper i dine ben under operationen).
• Dine ejendele bliver opbevaret i sengeafsnittet, til du er tilbage igen. Du må gerne have evt. briller, høreapparat, inhalationsspray (ved Astma/bronkitis) med ned til operationsstuen.

Når det er ved at være din tur til at blive opereret, skal du fra sengeafsnittet til Operationsafsnittet.

Hvis du bliver kørt i en seng

Nogle patienter bliver kørt i en seng til Operationsafsnittet. Sengen vil i første omgang blive placeret uden for operationsstuen, indtil personalet er helt klar til dig. Der kan være lidt ventetid uden for stuen, dog max. 15 minutter.

Din pårørende kan følge dig ned til Operationsafsnittet, men må ikke, med mindre der er helt særlige omstændigheder, komme med ind på operationsstuen.

Du kan som udgangspunkt få besøg af din pårørende igen, når du er tilbage på sengeafsnittet.

Du vil opleve, at der sker mange ting og der er mange mennesker, når du kommer ind på operationsstuen.

Vi spørger dig eks. om

• dit cpr-nummer
• du har fastet
• du er allergisk over for noget

Derudover vil vi begynde at lægge dig til rette på operationslejet. Her vil du selv kunne hjælpe med til, at du kommer til at ligge bedst muligt.

Du må ikke være kold, når operationen starter. Det er derfor vigtigt, at du fortæller os det, hvis du fryser.

Skal du have foretaget en større operation kombineres bedøvelsen ofte med en nerveblokade.

Sådan foregår en nerveblokade

Ved en nerveblokade bedøves de nerver, som fører ud til den del af kroppen, der skal bedøves.

Det er en læge, som lægger nerveblokaden. Det vil ske før, under eller efter operationen.

Så længe virker en nerveblokade

Nerveblokaden virker 10-16 timer efter operationen. Mens blokaden virker, kan du ikke bevæge den del af kroppen, der er bedøvet.

Typiske tegn som du skal holde øje med og reagere på

Har du feber, smerter eller hævelse i området, hvor du er blevet stukket?

Har du føleforstyrrelser eller en sovende fornemmelse?

Oplever du nogle af disse ting, skal du søge læge.

I fuld bedøvelse sover du dybt under hele operationen og mærker ingen smerter under operationen. 

Bedøvelsen kan gives på to måder: 

• Den sprøjtes ind i blodet via et drop, oftest i håndryggen (venflon). 
• Den indåndes via luften fra en maske.

Det er bedøvelseslægen, der bestemmer, hvilken måde det skal gives til netop dig.

Hvis du får bedøvelsen i et drop

Enkelte kan opleve, at det svier i den arm, hvor medicinen løber ind. Det er ufarligt og væk, når du vågner. Når du får medicinen, vil du mærke, at du bliver svimmel, og kort tid efter falder du i søvn. 

Kan man vågne under operationen?

Måske har du hørt om patienter, som er vågnet under en operation. Det sker meget sjældent, men kan forekomme. Vi gør alt, hvad vi kan for at undgå, at det skal ske. Skulle du efter operationen have oplevelsen af at huske noget fra selve operationen, kan du via plejepersonalet kontakte Operation og Intensiv.

Ved operationen bliver stomien løsnet fra huden og bugvæggen, så tarmen kan trækkes lidt frem. Herefter bliver tarmenderne syet sammen igen. Det kan foregå enten med nål og tråd eller med titaniumklips. Efterfølgende kontrollerer lægen sammensyningen, inden bugvæggen og huden lukkes.

Lukningen foretages ofte som en cirkulær lukning, så der efterlades et lille hul i midten, hvor sårvæsken kan løbe ud.

I sjældne tilfælde, hvor der er svære sammenvoksninger, kan det være nødvendigt at åbne maven mere op, så man kan få løsnet tarmen helt. Det kan betyde, at du skal være indlagt i lidt længere tid end ellers, da smerterne efter operationen vil være større og kræve mere smertebehandling.

Når operationen er slut, bliver du vækket, flyttet over i din seng og fulgt til vores observationsafsnit.

Du kan føle dig døsig og omtumlet efter operationen

I timerne efter du er vågnet, kan du føle dig døsig og omtumlet. Nogle oplever smerter eller kvalme og opkastning. Det vil vi forsøge at lindre.

Vi holder øje med dig

Efter operationen er der hele tiden en sygeplejerske, som holder øje med dig. Sygeplejersken observerer dig for eventuelle smerter og komplikationer til operationen.

Når du er klar til det, tilbyder vi dig noget at spise og drikke.

Det er normalt, at der er ømhed og lette smerter efter en operation.

Efter alle operationer kan der opstå betændelse eller blødning, eventuelt som en blødning inde i kroppen. I sjældne tilfælde kan en indre blødning udvikle sig livstruende, hvis den ikke opdages og behandles i tide.

Der er en lille risiko for, at der går betændelse i såret. Du skal reagere, hvis du oplever hævelse og varme omkring såret.

Forstærk eller skift forbindingen.

Få patienter får en blodansamling i det opererede område. En blodansamling ligner et blåt mærke og skyldes en blødning efter operationen.

Under operationen kan du bløde så meget, at det er nødvendigt med en blodtransfusion.

Efter operationen er der en risiko for hævelse og misfarvning omkring operationssårene. 

Ved en kikkertoperation pustes kuldioxid ind i maven for at skabe gode oversigtsforhold og plads til kirurgens redskaber. Kuldioxiden kan give dig trykkende smerter i brystet, skuldrene og nakken de første dage efter operationen. 

Fortæl det til personalet. De kan hjælpe med at vurdere, om det er bivirkninger efter kuldioxid eller andet. Det hjælper, hvis du bevæger dig, bruger varmepude eller tager smertestillende.

Der er en lille risiko for, at sammensyningen af tarmenderne brister. Det sker for ca. 5 ud af 100.

Det er en alvorlig komplikation, som vil vise sig ved, at du bliver akut syg -  oftest med høj feber. Komplikationen kræver, at du bliver indlagt igen og får en ny operation, hvor du får en stomi igen.

Der er en lille risiko for problemer med passage i tarmen, og det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt med en ny operation. 

Du har en øget risiko for at få lungebetændelse, når du ligger meget i sengen. Du kan forebygge lungebetændelse ved at være mest muligt ude af sengen efter operationen. 

Der er risiko for at få en blodprop i benene. For at mindske denne risiko, får du en indsprøjtning med blodfortyndende medicin hver dag efter operationen.

Måske får du også støttestrømper på.

Du kan også mindske risikoen ved at være mest muligt ude af sengen efter operationen.

Symptomer på en blodprop i benet er:

• smerter i benet
• rødme af læggen.
• tiltagende hævelse af underbenet eller af hele benet nogle dage efter operationen.

Hvis du oplever symptomer indenfor din åbne kontakt, skal du kontakte afdelingen. Oplever du symptomerne herefter, skal du kontakte din egen læge eller Lægevagten.

Tal med dine pårørende, dit netværk eller evt. med din egen læge om dine reaktioner.

Der er minimal risiko for skade på andre områder eller resten af tarmen. En tarmskade kan i værste fald betyde, at du skal have anlagt en midlertidig stomi.

Så vidt det er muligt, behandler vi skaden allerede under operationen.

Der er en lille risiko for, at der kommer en skade på dine tænder, hvis du skal være i fuld bedøvelse ved den operation/undersøgelse, du skal have foretaget.

Hospitalet melder en evt. skade til Patienterstatningen. Du vil dog skulle betale en del af tandlægeregningen selv. Læs mere på www.erstatning.rm.dk.

Hvis du har fået foretaget en kikkertoperation, vil du typisk være indlagt ca. 1-3 dage.

Hvis du har fået foretaget en åben operation, skal du forvente at være indlagt 4-6 dage.

Andre forhold

Udover operationstypen afhænger længden af din indlæggelse også af følgende: 

• Hvornår du får gang i maven og der er gået luft fra din tarm. Det er meget individuelt. 
• Hvornår du kan spise almindeligt. 
• At du ikke har høj feber. 
• At dine smerter skal kunne behandles effektivt med tabletter. 
• Du skal kunne være oppe, gå omkring og klare din almindelige omsorg (vask, påklædning osv.)

Efter en operation i tarmen er det normalt, at der går et par dage, før du får appetitten igen. Det er imidlertid vigtigt, at du spiser og drikker, så du kan komme dig efter operationen. 

Er appetitten lille, kan du få proteindrikke. Vi har på afsnittet flere forskellige slags proteindrikke, så sig til.

Personalet i afsnittet har flere muligheder for at kræse for dig, hvis appetitten er lille. Sig blot til, så forsøger vi at skaffe dit ønske til mad og drikke. 

Du må gerne spise og drikke på dagen efter operationen. Du skal være opmærksom på at drikke 2 liter væske dagligt. Du skal også være opmærksom på svært fordøjelige madvarer, f.eks. med skind, trevler og hinder. 

Læs derfor vores vejledning om mad, når man har stomi, på www.stomikost.randers.rm.dk

For at din stomi kan fungere bedst muligt, skal du fremover være opmærksom på din kost på en ny måde.

Læs derfor vejledningen Ileostomi og kost på www.stomikost.randers.rm.dk

I afsnittet er der dagligt holdtræning, som du opfordres til at deltage i. Træningen varer ca. 30 minutter og foregår sammen med andre patienter fra samme afsnit.

Træningen består af siddende og/eller stående øvelser for kredsløb, arme og ben. 

Hvis du har en pårørende på besøg, er vedkommende velkommen til at deltage i træningen.

Efter operationen kan du have smerter i operationssåret. Smerter er individuelle, og hver enkelt person oplever smerter forskelligt.

Derfor er det vigtigt, at du fortæller personalet, hvis du har smerter, og hvordan de føles.

Når man har smerter, kan man ikke bevæge sig ordentligt eller trække vejret frit. Derfor er smertebehandling en vigtig del af behandlingen.

• Feber over 38 grader.
• Større mængder frisk blod i afføringen. Der kan komme lidt blod de første par gange, men det skal ikke blive ved.
• Ophør af mavetarmfunktionen. Der skal være gang i maven i løbet af 2-3 dage, efter du er kommet hjem. Hvis ikke, skal du kontakte afdelingen.
• Større afføringsmængde end vanligt, dvs. mere end cirka 1 liter/døgn.
• Kraftige turevise smerter.
• Tiltagende smerter, som ikke kan dækkes af den faste smertestillende medicin.
• Vedvarende kvalme og utilpashed.
• Hvis såret bliver rødt, mere ømt, tiltagende sivning fra såret. Der vil være lidt fugt ved såret de første 7-10 dage, men det skal gerne aftage gradvist.
• Vedvarende åndenød og hvis du bliver mere træt eller sløv.
• Hvis du eller dine nærmeste oplever, at din tilstand forværres, fra da du blev udskrevet.

Inden for den første uge efter operationen

Hvis du oplever nogle af ovenstående symptomer eller er i tvivl om noget, skal du kontakte Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit. Du må frit kontakte os i den første uge.

Find telefonnummeret under Kontakt. 

Efter den første uge efter operationen

Oplever du symptomer eller gener udover den første uge, skal du kontakte stomisygeplejersken.

Find kontaktoplysninger og telefontid under Kontakt.

Symptomer på indre blødninger er:

• stor hævelse i bughule/maven eller brystkasse
• kraftige smerter i bughule/maven eller brystkasse
• hurtig eller svag puls
• følelse af kortåndethed

Hvis du oplever en eller flere af symptomerne nedenfor, samtidig med du får det dårligere, kan det også være tegn på indre blødninger:

• kvalme
• svimmelhed
• træthed eller utilpashed
• tørst

Find kontaktinformation i vejledningen.

Det er normalt, at du har smerter efter operationen. Det er dog vigtigt, at du tager din smertestillende medicin efter operationen, så:

• du kan bevæge dig og opretholde dit aktivitetsniveau
• din søvn ikke bliver afbrudt af smerter

Vi anbefaler, at du tager 2 stk. Paracetamol af 500 mg, 4 gange pr. døgn.

Nogle patienter kan have brug for at supplere med 2 stk. Ibuprofen af 200 mg, 3 gange pr. døgn. Det kræver dog, at man kan tåle medicinen, dvs. at man ikke oplever svie og brændende fornemmelse i maven.

Spørg os, hvis du er i tvivl.

Du kan forvente, at din afføring vil være tynd. Der kan komme lidt blod i afføringen de første dage, men det skal aftage efter 3-4 dage.

Afføringen vil ofte gradvist blive mere normal i løbet af den første måneds tid. Dog kan man i visse tilfælde opleve blivende afføringsforandringer på lang sigt.

Man kan have behov for at smøre omkring endetarmsåbningen med salve mod irriteret hud og svie. Oplever du, at det ikke bliver bedre, skal du kontakte stomisygeplejersken.

Det er naturligt, at du kan være træt, når du kommer hjem. Kroppen skal komme sig ovenpå operationen.

Det er dog meget vigtigt, at du kommer i gang med at være fysisk aktiv. Det kan du for eksempel gøre ved at komme ud at gå en tur. Hvis du holder dig aktiv, vil du komme dig hurtigere, og dine smerter og gener vil hurtigere blive mindre.

Hvor aktiv du må være, og hvor meget du må løfte i tiden efter operationen, afhænger af, hvordan du er blevet opereret.

Efter en kikkertoperation

Du må løfte til smertegrænsen, men du skal undgå hård fysisk sport (fitness, fodbold, håndbold) i 4 uger.

Efter en åben operation

Du må ikke løfte mere end 2 kg de første 6 uger, da der ellers kan opstå et brok i dine sår. Undgå hård fysisk sport (fitness, fodbold, golf) i 6 uger.

Dette er for at give din sammensyning tid til at komme sig ovenpå operationen, og fordi din resterende tarm skal have tid til at komme i gang.

Måske er plasteret allerede blevet fjernet på sengeafsnittet. 

Hvis såret er tørt, skal der ikke plaster på igen. 

For at undgå misfarvning af huden skal du undgå direkte sol på arrene. Dæk huden med tøj og beskyt med solcreme med høj solfaktor. 

Du kan læse din journal på www.sundhed.dk

Hvis der opstår nogle af følgende tegn på betændelse, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen:

• Rødme, varme og hævelse omkring såret
• Gulligt puds fra såret
• Stærke smerter, der ikke kan dækkes med håndkøbsmedicin (følg lægens anvisning, hvis der er tale om et barn)
• Feber over 38 grader