Hvis du skal have en tyktarmsstomi (kolostomi) med bevarelse af endetarmen
Læs om forløbet i forbindelse med at få en stomi, hvordan stomien fungerer, samt hvordan du i det daglige skal forholde dig.
Gå direkte til
Hvis du skal have en tyktarmsstomi (kolostomi) med bevarelse af endetarmen
Det kræver tid at vænne sig både kropsligt og mentalt til at have en stomi. Men over tid lærer du, hvordan du forholder dig til udfordringerne og får din hverdag til at fungere med nye rutiner.
Du kan bruge browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Du kan også få din telefon til at læse en side op.
En tyktarmsstomi er dannet ved, at tyktarmen er ført ud gennem bugvæggen og syet fast til huden. Tyktarmsstomien er oftest placeret i venstre side, hvor afføring og luft vil komme ud. Indholdet i tyktarmen udtømmes i en stomipose.
Stomien (se nedenstående billede) er rød, våd og varm på samme måde som slimhinden i munden. Slimhinden kan bløde lidt, hvis du rører ved den. Det er normalt og kan sammenlignes med det, du kan opleve, når du børster tænder.
Foto af stomi
Der kan være mange årsager til, man vælger at anlægge en tyktarmsstomi.
Du vil få information samt svar på dine spørgsmål om årsagen, før operationen bliver arrangeret.
Lægen vil forklare dig, hvordan operationen kommer til at foregå ved besøget på hospitalet før operationen. Det er vigtigt, du forstår forklaringen på indgrebet. Ellers er det vigtigt, at du spørger.
Bliver du akut opereret, vil du få information om hvorfor samt forklaring på valg af stomi efter operationen.
Fredagen før du skal opereres, bliver du indkaldt til Stomiklinikken til en samtale med en stomisygeplejerske. Her vil du få informationer om livet med stomi, bandager, kost osv., og stomisygeplejersken laver et kryds på din mave hvor det giver bedst mening at din stomi skal være.
Hvis du ønsker at blive henvist til et rygestop-kursus i din hjemkommune, vil plejepersonalet hjælpe med at henvise dig.
Du skal købe smertestillende medicin, så du er klar til at behandle smerter, når du kommer hjem:
Køb Paracetamol af 500 mg.
Pillerne fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.
Ofte er Paracetamol tilstrækkelig, men har du behov for andet smertestillende ved udskrivelsen, får du det at vide af personalet, før du tager hjem.
Inden du skal opereres, skal du have taget en blodprøve. Blodprøven blev bestilt af personalet, da du var til forundersøgelse. Du skal blot selv booke en tid til at få taget blodprøven.
Du skal selv bestille tid til blodprøver.
Du skal bestille tid med MitID på booking.rm.dk. Hvis du er fritaget for MitID eller er under 16 år, kan du bestille tid på telefon 78 42 22 81 alle hverdage kl. 11.00-13.00.
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen. Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.
Hvis du ikke har fået andet at vide, skal du tage din morgenmedicin på undersøgelsesdagen/operationsdagen, som du plejer.
Hvis du tager blodfortyndende medicin eller medicin for sukkersyge, skal du være særligt opmærksom på de aftaler, der er lavet ved forundersøgelsen forud for din undersøgelse/operation.
Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis du er i tvivl.
Du skal børste tænder samt tage et grundigt bad med sæbe om morgenen på din operationsdag.
Brug ikke creme, parfume og make-up
Smør dig ikke ind i creme på kroppen. Brug heller ikke parfume og make-up.
Smykker, briller, høreapparat, piercinger mm.
Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på, når du bliver opereret.
Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. Det er på eget ansvar, hvis du har værdigenstande med på hospitalet.
Hvis du har en piercing, er det vigtigt, at du før din operationsdag sikrer dig, at den kan fjernes.
Du kan have briller, tandprotese og høreapparat på, lige indtil du skal bedøves.
Områder, der skal vaskes særligt grundigt
Vask grundigt i alle hudfolder. Vær opmærksom på de markerede områder på illustrationen.
Hvorfor er grundig vask vigtig?
På huden findes mange forskellige bakterier, og så længe de er uden på kroppen, er de ikke årsag til infektioner.
Når du skal opereres, kan der trænge bakterier ind i din krop via operationssåret. Det er derfor vigtigt, at du har så få bakterier på huden som muligt den dag, du skal opereres.
Skan dit gule sundhedskort i standeren på afsnittet
Du får et nummer printet ud. Tag plads i venteværelset
Hold øje med dit nummer på skærmen
Når dit nummer kommer frem på skærmen i venteværelset, skal du gå til den stue, der bliver angivet. Du bliver modtaget af plejepersonalet på stuen.
Du bliver gjort klar til operation
Du får armbånd med navn og cpr-nummer.
Du får udleveret patienttøj.
Hvis lægen har ordineret det, får du støttestrømper på (elastiske strømper, som skal forbygge dannelse af blodpropper i dine ben under operationen).
Dine ejendele bliver opbevaret i sengeafsnittet, til du er tilbage igen. Du må gerne have evt. briller, høreapparat, inhalationsspray (ved Astma/bronkitis) med ned til operationsstuen.
Hvis du har stomi på venstre side eller på den nederste del af tyktarmen
Din endetarm skal være tom før operationen. Hvis du har fået udleveret et lavement inden operationen, skal du tage det hjemmefra. Hvis du ikke har fået udleveret et lavement inden operationen, får du det, når du ankommer til hospitalet på operationsdagen.
Se hvordan du gør under Hvis du skal have et lavement.
Ved stomi på højre side af tyktarmen
Din tarm skal ikke være tom før operationen, og du skal derfor ikke have et lavement.
Du skal have et såkaldt klysma. Klysma er en væske, der indføres i endetarmen. Formålet er at tømme endetarmen og den nederste del af tyktarmen for evt. afføring.
Sådan gør du
Det er en god idé, hvis klysmaet har stuetemperatur. Det er mere behageligt for de fleste.
Fjern beskyttelseshætten fra flasken med klysmaet
Lig på venstre side med begge knæ bøjet
Før klysmaets spids helt ind i endetarmsåbningen
Klem indholdet ud
Fjern flasken fra endetarmen. OBS. Hold flasken sammenklemt, mens du fjerner den
Hold på væsken, så længe du kan, før du går på toilettet.
Når det er ved at være din tur til at blive opereret, skal du fra sengeafsnittet til Operationsafsnittet.
Hvis du bliver kørt i en seng
Nogle patienter bliver kørt i en seng til Operationsafsnittet. Sengen vil i første omgang blive placeret uden for operationsstuen, indtil personalet er helt klar til dig. Der kan være lidt ventetid uden for stuen, dog max. 15 minutter.
Om operationen
Operationen kan foregå som kikkertoperation eller som åben operation.
Kikkertoperation
Kikkertoperation er den mest brugte operationsmetode.
Ved en kikkertoperation fører lægen en kikkert og instrumenter ind gennem tre små huller i maven. Før instrumenterne føres ind, bliver bughulen blæst op af "luft" for at skabe plads. Det at få blæst luft ind i bughulen kan give smerter i højre skulder efter operationen.
Når kikkerten er ført ind i bughulen, finder lægen det stykke af tarmen, der skal bruges til stomien. Tarmen løsnes og trækkes frem gennem et hul i bugvæggen. Herefter åbner lægen tarmen, som krænges ud, og lægen danner den endelige stomi.
Vi lukker de små huller i bugvæggen med tråde, der senere opløses af sig selv, eller med klips, som skal fjernes efter operationen.
Åben operation
Engang imellem kan det blive nødvendigt at lave en åben operation. En åben operation betyder, at lægen laver et snit i bugvæggen.
Lægen laver et snit i bugvæggen der, hvor stomien skal være. Derefter løsner lægen tarmen og trækker den frem gennem et hul i bugvæggen. Tarmen krænges ud, og lægen danner den endelige stomi.
I fuld bedøvelse sover du dybt under hele operationen og mærker ingen smerter under operationen.
Bedøvelsen kan gives på to måder:
Den sprøjtes ind i blodet via et drop, oftest i håndryggen (venflon).
Den indåndes via luften fra en maske.
Det er bedøvelseslægen, der bestemmer, hvilken måde det skal gives til netop dig.
På hospitalet kalder vi fuld bedøvelse for "generel anæstesi".
Kan man vågne under operationen?
Måske har du hørt om patienter, som er vågnet under en operation. Det sker meget sjældent, men kan forekomme. Vi gør alt, hvad vi kan for at undgå, at det skal ske. Skulle du efter operationen have oplevelsen af at huske noget fra selve operationen, kan du via plejepersonalet kontakte Operation og Intensiv.
Skal du have foretaget en større operation, vil du ofte før eller efter operationen få anlagt et epiduralkateter til smertebehandling.
Sådan foregår anlæggelse af et epiduralkateter
Epiduralkateteret er en tynd plastikslange, som bliver ført ind mellem to ryghvirvler. Når vi anlægger kateteret, er du vågen, men du har fået lokalbedøvelse.
Du vil få smertestillende medicin gennem epiduralkateteret i dagene efter operationen.
I sjældne tilfælde kan der opstå hovedpine efter anlæggelse af epiduralkateter
Det kan i sjældne tilfælde ske, at der efter en rygbedøvelse kan opstå hovedpine. Karakteristisk for denne hovedpine er, at den forsvinder, når du lægger dig ned.
Du kan afhjælpe hovedpinen ved at drikke rigeligt (gerne kaffe) og supplere med smertestillende håndkøbsmedicin f.eks. paracetamol.
Hovedpinen forsvinder ofte af sig selv.
Hvis hovedpinen ikke er væk efter et døgn
Er hovedpinen ikke forsvundet efter et døgn, skal du give personalet på afdelingen besked - også hvis du er udskrevet fra hospitalet. Personalet vil sørge for at kontakte Operation og Intensiv.
Andre komplikationer i forbindelse med et epiduralkateter
Der er knyttet forskellige stikkeprocedurer til anlæggelse af et epiduralkateter.
I forbindelse med disse stikkeprocedurer kan der opstå komplikationer i form af blødning eller betændelse.
Begge dele er meget sjældne komplikationer, men alvorlige.
Typiske tegn, som du skal holde øje med og reagere på
Har du feber, smerter eller hævelse i området, hvor du er blevet stukket?
Har du føleforstyrrelser eller en sovende fornemmelse?
Oplever du nogle af disse ting, skal du søge læge.
Risici og bivirkninger
Lægen gennemgår risici og bivirkninger med dig ved en samtale før operationen
Det er normalt, at der er ømhed og lette smerter efter en operation.
Efter alle operationer kan der opstå betændelse eller blødning, eventuelt som en blødning inde i kroppen. I sjældne tilfælde kan en indre blødning udvikle sig livstruende, hvis den ikke opdages og behandles i tide.
Der er en lille risiko for, at der går betændelse i såret. Du skal reagere, hvis du oplever hævelse og varme omkring såret.
Forstærk eller skift forbindingen.
Der er en lille risiko for problemer med passage i tarmen, og det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt med en ny operation.
Der kan i sjældne tilfælde ophobes gas og afføring i endetarmsstumpen. Det kan betyde, at der dannes en byld i bækkenet.
Oftest vil behandlingen være, at man anlægger et dræn og får antibiotika via en blodåre, men i sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med en ny operation.
Du har en øget risiko for at få lungebetændelse, når du ligger meget i sengen. Du kan forebygge lungebetændelse ved at være mest muligt ude af sengen efter operationen.
Under operationen kan du bløde så meget, at det er nødvendigt med en blodtransfusion.
Få patienter får en blodansamling i det opererede område. En blodansamling ligner et blåt mærke og skyldes en blødning efter operationen.
Efter operationen er der en risiko for hævelse og misfarvning omkring operationssårene.
Tal med dine pårørende, dit netværk eller evt. med din egen læge om dine reaktioner.
Så vidt det er muligt, behandler vi skaden allerede under operationen.
Der er en lille risiko for, at der kommer en skade på dine tænder, hvis du skal være i fuld bedøvelse ved den operation/undersøgelse, du skal have foretaget.
Hospitalet melder en evt. skade til Patienterstatningen. Du vil dog skulle betale en del af tandlægeregningen selv. Læs mere på www.erstatning.rm.dk.
Efter operationen
Når operationen er slut, bliver du vækket på operationsstuen. Du bliver flyttet over i din seng og fulgt til Opvågningen.
Du kan føle dig døsig og omtumlet efter operationen
I timerne, efter du er vågnet, kan du føle dig døsig og omtumlet. Nogle oplever kvalme og opkastning. Det kan vi ofte afhjælpe med medicin og akupunktur.
Vi holder øje med dig
På Opvågningen er der hele tiden en sygeplejerske tæt på dig, som holder øje med dig. Du observeres for eventuelle smerter og komplikationer til operationen.
Ved nogle operationer kan du blive udskrevet fra Opvågningen. Du skal selv sørge for transport.
Hvis din operation kræver indlæggelse, vil du blive overflyttet til et sengeafsnit.
Efter operationen fortæller kirurgen dig, hvordan operationen er gået og hvad planen er for det videre forløb
Efter operationen kommer du på Opvågningen, og når du er vågen og klar til det, kommer du retur til sengeafsnittet.
Der vil være nogle forholdsregler efter operationen, og du vil få information, som er specielt rettet til dig.
Generelt skal du dog være opmærksom på:
Din stomi vil være syet fast til huden, og evt. smerter herfra kommer fra huden. Derudover kan du have smerter fra sår pga. operationsmetoden. Du får fast smertestillende de første dage efter operationen. Sig til hvis du har smerter.
Mad og drikke. Du får at vide, hvilken kost er bedst for dig lige efter operationen.
Når du skal op af sengen efter operationen, vil personalet hjælpe dig og vise dig, hvordan du bedst skåner din mave, når du skal op. Det er vigtigt, at du er på højkant - gerne samme dag som du er opereret, da det har betydning for, hvor hurtigt du kommer dig.
Personalet holder løbende øje med dine sår og stomien og spørger dagligt ind til, hvordan du har det.
Du bliver oplært i, hvordan du skal passe og pleje din stomi. Oplæringen starter fra dag 1 efter operationen, men hele tiden i et tempo, hvor du kan følge med.
Smerterne skyldes en rest af den luft, der er pustet ind i din bughule under kikkertoperationen.
Disse smerter forsvinder efter et par dage. Husk at bevæge dig og at slappe af i skuldrene.
Efter en operation i tarmen er det normalt, at der går et par dage, før du får appetitten igen. Det er imidlertid vigtigt, at du spiser og drikker, så du kan komme dig efter operationen.
Er appetitten lille, kan du få proteindrikke. Vi har på afsnittet flere forskellige slags proteindrikke, så sig til.
Personalet i afsnittet har flere muligheder for at kræse for dig, hvis appetitten er lille. Sig blot til, så forsøger vi at skaffe dit ønske til mad og drikke.
Du må gerne spise og drikke på dagen efter operationen. Du skal være opmærksom på at drikke 2 liter væske dagligt. Du skal også være opmærksom på svært fordøjelige madvarer, f.eks. med skind, trevler og hinder.
I afsnittet er der dagligt holdtræning, som du opfordres til at deltage i. Træningen varer ca. 30 minutter og foregår sammen med andre patienter fra samme afsnit.
Træningen består af siddende og/eller stående øvelser for kredsløb, arme og ben.
Hvis du har en pårørende på besøg, er vedkommende velkommen til at deltage i træningen.
Hvis du har fået foretaget en kikkertoperation, vil du typisk være indlagt ca. 1-3 dage.
Hvis du har fået foretaget en åben operation, skal du forvente at være indlagt 4-6 dage.
Andre forhold
Udover operationstypen afhænger længden af din indlæggelse også af følgende:
Hvornår du får gang i maven og der er gået luft fra din tarm. Det er meget individuelt.
Hvornår du kan spise almindeligt.
At du ikke har høj feber.
At dine smerter skal kunne behandles effektivt med tabletter.
Du skal kunne være oppe, gå omkring og klare din almindelige omsorg (vask, påklædning osv.)
Når du er klar til at komme hjem, vil sygeplejersken, der passer dig, planlægge din udskrivelse med dig:
Hvis du har brug for hjælp til skift af stomipose/plade, kan der arrangeres støtte fra hjemmesygeplejersken, til du er tryg i selv at skifte. Sygeplejersken i sengeafsnittet sørger for at arrangere den hjælp, du måtte have brug for ved udskrivelsen.
Du får stomiprodukter med fra hospitalet til den første tid, og stomisygeplejersken sørger for evt. bevilling/eller information om, hvor du fremover får stomiprodukter.
Stomisygeplejersken arrangerer evt. tid til dig i Stomiklinikken efter udskrivelsen.
Du får information om, hvilke symptomer, du skal være særligt opmærksom på i forhold til infektion ved sårene (symptomer er typisk rødme, hævelse, feber, smerter).
Derudover informerer en læge dig om forholdsregler efter operationen, evt. løfteforbud og sygemelding i forhold til arbejde.
Når du kommer hjem
De første 24 timer efter operationen må du kontakte sengeafsnittet, hvis der opstår problemer relateret til din operation. Herefter skal du kontakte din egen læge eller lægevagten.
De symptomer, du skal være opmærksom på, og hvor du skal kontakte kontakte sengeafsnittet eller egen læge, er:
Feber over 38 grader
Frisk blod i afføringen, som ikke er aftagende
Ophør af mave-tarm-funktionen. Der skal være gang i maven i løbet af 2-3 dage. Går din tarm i stå, og oplever du pludselige smerter, skal du kontakte sengeafsnittet
Kraftige smerter
Vedvarende kvalme og opkastninger
Vedvarende åndenød og hvis du bliver mere træt og sløv
Hvis du eller dine nærmeste oplever, at din tilstand forværres i forhold til, da du blev udskrevet.
Du skal kontakte en læge, hvis du oplever et eller flere symptomer på indre blødninger.
Symptomer på indre blødninger er:
Stor hævelse i bughule/maven eller brystkasse
Kraftige smerter i bughule/maven eller brystkasse
Hurtig eller svag puls
Følelse af kortåndethed
Hvis du oplever en eller flere af symptomerne nedenfor, samtidig med du får det dårligere, kan det ogå være tegn på indre blødninger:
Kvalme
Svimmelhed
Træthed
Utilpashed
Tørst
De første 24 timer efter udskrivelsen
Kontakt Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit. Se kontaktinformation under Kontakt nederst i vejledningen.
Mere end 24 timer efter udskrivelsen
Kontakt egen læge eller vagtlægen (tlf. 70 11 31 31).
Lige efter operationen kan afføringen, der kommer fra kolostomien, være tynd.
Efter ca. 4 uger vil der komme et mere regelmæssigt afføringsmønster, og afføringens konsistens vil blive samlet og formet. Du vil have afføring 1-3 gange pr. dag.
Hård afføring og forstoppelse
Hvis du får hård og træg afføring eller forstoppelse, kan du forsøge dig med at
drikke noget sveskejuice.
anvende afføringsmiddel, f.eks. magnesia (håndkøbsmedicin) eller movicol (Gangiden), til du oplever, der er ordentlig gang i stomien.
Det er vigtigt, at du sørger for at drikke noget, ca. 2-2½ liter dagligt.
Sørg for at bevæge dig og gå ture.
Er din afføring forsat træg, og generer det dig, kan du kontakte egen læge eller stomisygeplejersken for råd. Se under Kontakt.
Du kan forvente, at din afføring vil være tynd de første dage efter operationen.
Der kan også være lidt blod i de første par afføringer, hvilket dog skal aftage efter 2-3 dage.
Afføringen bliver gradvis mere samlet og normal i løbet af den første måneds tid. Dog kan afføringen i visse tilfælde forandre sig permanent.
Kontakt egen læge eller stomisygeplejersken, hvis du oplever gener, du har svært ved at styre, eller som hæmmer dig i din dagligdag. (Se kontakt til stomisygeplejersken nedenfor.)
Når du er opereret, vil en sygeplejerske vejlede og lære dig, hvordan du passer din stomi, så du selv kan skifte om din stomi, når du kommer hjem.
Det kan være en fordel, at du øver dig på at tømme og skifte stomiposen et par gange om dagen, mens du stadig er indlagt, så du har prøvet det, før du kommer hjem.
Du får udleveret en toilettaske med det, du skal bruge for at passe din stomi.
Hvis operationen er planlagt
Hvis det er muligt, kan det inden operationen være en fordel at klippe en pose til og have prøvet den på maven for at øve fingerfærdigheden.
Der findes mange forskellige typer stomiposer og stomiprodukter.
Stomiposerne kan inddeles i 2 hovedgrupper ud fra, hvordan de er konstrueret. De kaldes 1-dels- og 2-dels-bandager.
Stomisygeplejersken vil hjælpe med at finde de produkter og stomiposer, der passer til dig.
1-dels-bandage
Ved 1-dels-bandagen er plade og stomipose svejset sammen til én enhed.
Når stomiposen skiftes, tager man hele bandagen af på en gang. Det gøres ved behov - ofte 1-3 gange i døgnet.
2-dels-bandage
Her er stomipose og plade hver for sig. Delene kobles sammen via en koblingsring eller klæbekobling.
Pladen kan sidde 2-3 dage afhængig af opløsningsgrad. Posen skiftes efter behov 1-3 gange i døgnet minimum 1 gang i døgnet af hensyn til filterfunktionen.
Øvrigt tilbehør
Der findes mange forskellige slags tilbehør på markedet, som kan dække de fleste behov. Det er en god ide at gøre stomiplejen enkel og bruge så få produkter som muligt.
Det mest almindelige problem i forhold til at have en stomi er hudproblemer.
Årsagen til hudproblemerne er oftest, at huden omkring stomien er dækket af klæbemateriale konstant der, hvor stomiposen sidder fast på huden.
Derudover kan der helt inde ved stomien være fugt fra stomien eller afføring, som kan genere huden og give svie, kløe og rødme eller hudløshed.
Den bedste forebyggelse er gode rutiner i forbindelse med skift af stomien i dagligdagen.
Sådan skifter du omkring stomien
Sæt en affaldspose i bukselinningen med et par klemmer
Tag forsigtigt den gamle plade/pose af. Teknikken får du vist på hospitalet. Der ligger en skiftevejledning i stomitasken.
Tjek pladens bagside for at vurdere, om der er fugt, som har opløst pladen
Kassér den brugte bandage i affaldsposen.
Vask stomi og hud med en våd gazeserviet. Tør huden, men ikke selve stomien.
Mål stomiens diameter med skabelon eller skydelære, klip hullet 1-2 mm større end stomien. Stomien er lige efter operationen hævet i størrelse. Hævelsen svinder meget allerede i løbet af den første uge efter operationen og kan svinde ca. 1 cm i løbet af 4-8 uger. Du skal derfor måle stomiens diameter hyppigt i starten og på sigt 1 gang om måneden.
Sæt en ny bandage på indefra og ud. Du vil få det vist i din oplæring.
Sådan tømmer du stomiposen
Hvor tit du skal tømme din stomipose afhænger af, hvor meget sekret/luft/afføring, der kommer fra din stomi.
Vi anbefaler, du mærker efter på posen og hellere tømmer en gang oftere end vente for længe. Det vil være lettere for dig at styre tømningen af stomiposen, hvis den ikke er for fuld.
Om din stomi er midlertidig, eller om den forventes at være permanent, får du at vide af lægen, som opererer dig.
Midlertig stomi
Hvis det er en midlertidig stomi, betaler hospitalet stomiprodukterne, og du får vejledning i at bestille produkter via et firma, der hedder Biofarma.
Når du bliver udskrevet efter operationen, får du stomiprodukter med hjem, så du kan klare dig, indtil du kommer til opfølgning i Stomiklinikken.
Ved opfølgningen opretter stomisygeplejersken den første ordre på hjælpemidler til din stomi, og efterfølgende bestiller du selv ved Biofarma cirka hver 2. måned.
Permanent stomi
Hvis du får anlagt en permanent stomi, kan du få stomiprodukter bevilget via §112 i hjælpemiddelloven.
Stomisygeplejersken hjælper dig med at ansøge om stomiprodukter ved kommunen. Du får stomiprodukter med hjem fra hospitalet, så du kan klare dig, indtil bevillingen er i orden.
Det er almindeligt i perioder at få afføringstrang, selvom endetarmen er sat ud af funktion. Det skyldes, at der i slimhinden i endetarmen forsat dannes og afstødes celler. Der kan derfor indimellem dannes klart slim eller klumper af cellerester, som kan gøre, at du føler trang til at have afføring.
Hvis du oplever afføringstrang
Oplever du det, kan du i første omgang forsøge at sætte dig på toilettet og presse.
Hvis du har mere konstant afføringstrang, kan du forsøge at skylle endetarmsstumpen med lunkent vand i en øresprøjte. Øresprøjter kan købes på apoteket.
Hjælper det ikke, kan du kontakte stomisygeplejersken. Se under Kontakt.
Stomien gør ikke ondt, da der ikke er følenerver i slimhinden af tarmen. Så oplever du smerter, er det fra huden, hvor stomien er fæstet med sting.
I perioden, efter at du har fået anlagt stomien, kan det svie ved syningen mellem hud og stomi, mens området heler.
Trådene, der er brugt ved syningen, er oftest selvopløselige. Hvis du oplever, at trådene generer, fjerner vi dem ved dit første besøg i Stomiklinikken.
De første uger efter operationen er det normalt, at stomien er hævet. Hævelsen aftager i løbet af 4-8 uger.
Det er normalt, at du har smerter efter operationen.
Vi anbefaler, at du tager 2 stk. Paracetamol af 500 mg, 4 gange pr. døgn.
Hos udvalgte patienter anbefaler vi, at de også tager 2 stk. Ibuprofen af 200 mg, 3 gange pr. døgn. Det kræver dog, at man kan tåle medicinen, dvs. at man ikke oplever svie og brændende fornemmelse i maven.
Spørg os, hvis du er i tvivl.
Måske er plasteret allerede blevet fjernet på sengeafsnittet.
Hvis såret er tørt, skal der ikke plaster på igen.
Når du er syg, bliver proteiner i muskler og væv nedbrudt i højere grad end normalt.
Derfor er det vigtigt at spise mad med protein, så du undgår at miste for meget væv og muskelmasse.
Proteiner findes især i:
Kød
Fisk
Fjerkræ
Æg
Ost
Mælkeprodukter
Bælgfrugter som bønner, linser mm.
Det er naturligt, at du kan være træt, når du kommer hjem. Kroppen skal komme sig ovenpå operationen.
Det er dog meget vigtigt, at du kommer i gang med at være fysisk aktiv. Det kan du for eksempel gøre ved at komme ud at gå en tur. Hvis du holder dig aktiv, vil du komme dig hurtigere, og dine smerter og gener vil hurtigere blive mindre.
Du skal undlade karbad, svømmehal, havbad mm. i ca. 2 uger efter operationen
Hvor aktiv du må være, og hvor meget du må løfte i tiden efter operationen, afhænger af, hvordan du er blevet opereret.
Efter en kikkertoperation
Du må løfte til smertegrænsen, men du skal undgå hård fysisk sport (fitness, fodbold, håndbold) i 4 uger.
Efter en åben operation
Du må ikke løfte mere end 2 kg de første 6 uger, da der ellers kan opstå et brok i dine sår. Undgå hård fysisk sport (fitness, fodbold, golf) i 6 uger.
Det er en omvæltning at få en stomi. Kroppen og de daglige rutiner ændrer sig, og det tager lidt tid at vænne sig til både kropsligt og mentalt.
Over tid lærer du, hvordan du forholder dig til udfordringerne og får en hverdag igen med nye rutiner. På sigt er det muligt at leve, som du vil.
Hvem skal vide at du har stomi?
Det er godt at tænke igennem, hvem der skal vide hvad.
På den måde er du forberedt, når du møder venner, kollegaer, naboer mm.
Åbenhed og ærlighed gør det ofte lettere at komme videre. Vi er dog alle forskellige og har hver vores måde at håndtere nye situationer på. Respekter at det er, som det er, for dig.
Venner, familie og kollegaer vil ofte gerne støtte og hjælpe, hvis de får lov.
Der er egentlig ikke noget mad eller nogen drikkevarer, du ikke må få.
Vær dog opmærksom på, at madvarer som løg, kål, æg og sodavand (kulsyre) kan give meget luft i tarmen, men forsøg dig frem.
Tyg din mad godt og med lukket mund og undgå at tale, mens du spiser. På den måde undgår du at sluge ekstra luft, som kan give øget luftudvikling.
Surmælksprodukter kan være godt mod luftdannelse.
Stomien i sig selv er ingen hindring i forhold til fysiske aktiviteter.
Afhængig af hvilken type sport, du dyrker, og hvor meget, du kommer til at svede, kan det betyde, at du skal skifte pose ofte eller bruge en anden type pose.
Ved hård sport, eksempelvis fodbold, kampsport eller fysisk tungt arbejde, kan du evt. bruge et stomiskjold til at beskytte stomien. Få mere vejledning af stomisygeplejersken.
Prøv dig frem – du kan ofte bruge det, du plejer.
Kig i garderobeskabet. Hvad har du og hvad føler du dig godt tilpas i? Du skal overveje, at der skal være plads til, at afføringen kan løbe frit ned, hvilket kan have betydning i forhold til bukselinning eller bælte.
Svømning/badning
Ved svømning/badning kan kvinder med fordel bruge en tankini som top og hipsters eller en helt almindelig badedragt.
Mænd kan med fordel bruge et blødt bælte eller en stram bluse/løbeundertrøje til at holde stomibandagen på plads.
De fleste, der gennemgår en stomioperation, er bekymrede for, om stomien vil begrænse deres seksuelle aktiviteter og forhindre et tilfredsstillende sexliv.
I hverdagen indgår seksuel aktivitet som en naturlig del af livet, og personer med stomi bør kunne glæde sig over deres seksualitet som før indgrebet.
Måske har du haft tid til at vænne dig til tanken om stomi? Måske er du opereret akut? Det er ikke ualmindeligt at blive trist, mens du vænner dig til dit nye, men måske alligevel ikke så forandrede jeg.
Hvis du har behov for eller ønske om vejledning, er du velkommen til at kontakte stomisygeplejersken. Se under Kontakt.
Videre forløb
Du vil få tilbud om opfølgning i Stomiklinikken på Regionshospitalet Randers henh. 2 og 6 uger efter udskrivelsen samt ved behov.
Oftest vil der være tale om, at du får en tid til at komme ind på hospitalet, men det kan også være en telefon- eller en videokonsultation.
Hvis dit sår er lukket med klips, får du en tang med hjem til at fjerne klipsene. De skal fjernes hos din praktiserende læge 14 dage efter operationen. Husk at du selv skal bestille tid, og husk at tage tangen med til din læge.
Hvis du har fået tid i Mave- og Tarmkirurgisk Klinik 14 dage efter operationen, vil du her få fjernet sting/klips.
Hvis der opstår nogle af følgende tegn på betændelse, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen:
Rødme, varme og hævelse omkring såret
Gulligt puds fra såret
Stærke smerter, der ikke kan dækkes med håndkøbsmedicin (følg lægens anvisning, hvis der er tale om et barn)
Feber over 38 grader
Mere information
Du kan finde oplysninger om de forskellige stomiprodukter, der er på markedet, på producenternes hjemmesider:
Hvis du har brug for råd og vejledning, kan du henvende dig til stomisygeplejersken. Se under Kontakt.
Kontakt til andre stomiopererede
Hvis du er interesseret i at komme kontakt med en ligestillet, findes der en veletableret forening for stomiopererede COPA (www.copa.dk), som varetager dine interesser.
Du har her mulighed for at komme i kontakt med en lokal rådgiver, som selv har stomi, uanset hvor længe siden det er, du er opereret.
Kontakt
Kontakt
Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit Skovlyvej 15 8930 Randers NØ Indgang - gå til
Telefon 78 42 13 25
Kontakt
Stomisygeplejersken
Telefon 78 42 12 79
Telefontid Tirsdag, onsdag og fredag 7.45-8.30
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/1057308
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.