Operation for kronisk divertikelsygdom

Inden du skal opereres, skal du have taget en blodprøve. Blodprøven skal tages maks 3 dage før operationen. Blodprøven blev bestilt af personalet, da du var til forundersøgelse. Du skal blot selv booke en tid til at få taget blodprøven.

Du skal selv bestille tid til blodprøver.

Du skal bestille tid med MitID på booking.rm.dk. Hvis du er fritaget for MitID eller er under 16 år, kan du bestille tid på telefon 78 42 22 81 alle hverdage kl. 11.00-13.00.

Bestil tid på booking.rm.dk

Se adresser og åbningstider for blodprøvetagningsstederne

Det er altid den læge eller afdeling, der har bestilt prøverne, der skal give dig blodprøveresultaterne.

Du skal købe smertestillende medicin, så du er klar til at behandle smerter, når du kommer hjem:

• Paracetamol (tabletter a 500 mg)

Pillerne fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.

Risikoen for at der opstår utæthed ved sammensyning af tarmen er ca. 4 gange større hos rygere sammenlignet med ikke-rygere. Dette svarer til en 15-20% risiko for, at sammensyningen ikke holder, hvis man ryger op til operationen. 

Hvis du ryger og ønsker, at vi skal sy tarmen sammen i forbindelse med operationen (og dermed forsøge at undgå en stomi), skal du derfor stoppe med at ryge minimum 6 uger før din operation.

Hvis du ønsker hjælp til dette, kan du henvises til rygestopkursus.

Du skal ringe ind til Mave- og Tarmkirurgisk Klinik, når du har været helt røgfri i 3 uger.

Herefter kan du blive booket til operation.

Hvis du ikke har været helt røgfri i minimum 6 uger ved din operation, vil vi give dig en stomi eller aflyse operationen.

Det er vigtigt at du er ærlig, når vi på operationsdagen spørger dig, om du har været røgfri i 6 uger. Ellers risikerer du alvorlige komplikationer efter sammensyning af tarmen.

Du kan læse mere i Sundhedsstyrelsens pjece: STOP med at ryge når du skal opereres

Hvis du ønsker at blive henvist til et rygestop-kursus i din hjemkommune, vil plejepersonalet hjælpe med at henvise dig.

Begræns alkohol

Når du skal opereres, er det vigtigt at begrænse alkohol.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjece Alkohol og operation.

Vær fysisk aktiv inden din operation

Det er vigtigt, at din krop er så stærk som muligt, når du skal opereres. Derfor anbefaler vi, at du dagligt i ugerne op til din operation holder dig fysisk i gang så meget som muligt. Det kan eksempelvis være ved daglige gå- eller cykelture.

Spis mad med protein, så du passer bedst muligt på muskler og væv

Operationen og den efterfølgende inaktivitet under indlæggelse belaster kroppen, og proteiner i muskler og væv bliver nedbrudt i højere grad end normalt.

Derfor er det vigtigt at spise mad med protein, så du undgår at miste for meget væv og muskelmasse.

Proteiner findes især i:

• Kød
• Fisk
• Fjerkræ
• Æg
• Ost
• Mælkeprodukter
• Bælgfrugter som bønner, linser mm.

Vi opfordrer også til at følge livsstilsråd ved udposninger på tyktarmen

Læs mere på www.udposninger.randers.rm.dk  

Læs om kørsel til og fra hospitalet samt kørselstilskud på www.befordring.rm.dk.

Brug hårtrimmer. Du må ikke bruge skraber eller hårfjerningsmiddel, da det kan efterlade rifter i huden.

• Fjern hår på bryst, mave og den del af kønsbehåringen, som er synlig, når du står med samlede ben.
• Fjern hår på højre lår i et område på 15 x15 cm cirka midt på lårets forside.

Har du ikke en hårtrimmer, vil dine hår blive fjernet på afsnittet ved indlæggelsen.

Du skal børste tænder samt tage et grundigt bad med sæbe om morgenen på din operationsdag. 

Brug ikke creme, parfume og make-up

Smør dig ikke ind i creme på kroppen. Brug heller ikke parfume og make-up.

Smykker, briller, høreapparat, piercinger mm.

Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på, når du bliver opereret.

Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. Det er på eget ansvar, hvis du har værdigenstande med på hospitalet.

Hvis du har en piercing, er det vigtigt, at du før din operationsdag sikrer dig, at den kan fjernes. 

Du kan have briller, tandprotese og høreapparat på, lige indtil du skal bedøves. 

Områder, der skal vaskes særligt grundigt

Vask grundigt i alle hudfolder. Vær opmærksom på de markerede områder på illustrationen.

Hvorfor er grundig vask vigtig?

På huden findes mange forskellige bakterier, og så længe de er uden på kroppen, er de ikke årsag til infektioner.

Når du skal opereres, kan der trænge bakterier ind i din krop via operationssåret. Det er derfor vigtigt, at du har så få bakterier på huden som muligt den dag, du skal opereres.

Hvis du ikke har fået andet at vide, skal du tage din morgenmedicin på undersøgelsesdagen/operationsdagen, som du plejer.

Hvis du tager blodfortyndende medicin eller medicin for sukkersyge, skal du være særligt opmærksom på de aftaler, der er lavet ved forundersøgelsen forud for din undersøgelse/operation.

Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis du er i tvivl.

Hvis du har fået udleveret smertestillende Pamol/Paracetamol fra Mave- og Tarmkirurgisk Klinik, skal du tage det sammen med din vanlige medicin på operationsdagen.

Du skal medbringe din medicin i original indpakning, når du skal indlægges. Hvis du får pakket din medicin på apoteket, skal du medbringe pakkerne.

Husk også at medbringe eventuelle inhalatorer, insulinpen og blodsukkerapparat, hvis du bruger noget af dette.

Personalet spørger til din medicin

Personalet spørger om, de må se din medicin bl.a. for at sikre, at din medicinjournal er opdateret, og for at tilpasse, hvilken medicin du skal fortsætte med at tage, og om du skal have en anden/ny medicin.

Skan dit gule sundhedskort i standeren på afsnittet

Du får et nummer printet ud. Tag plads i venteværelset

Hold øje med dit nummer på skærmen

Når dit nummer kommer frem på skærmen i venteværelset, skal du gå til den stue, der bliver angivet. Du bliver modtaget af plejepersonalet på stuen.

Du bliver gjort klar til operation

• Du får armbånd med navn og cpr-nummer.
• Du får udleveret patienttøj.
• Hvis lægen har ordineret det, får du støttestrømper på (elastiske strømper, som skal forbygge dannelse af blodpropper i dine ben under operationen).
• Dine ejendele bliver opbevaret i sengeafsnittet, til du er tilbage igen. Du må gerne have evt. briller, høreapparat, inhalationsspray (ved Astma/bronkitis) med ned til operationsstuen.

Hvis du skal have fjernet venstre side eller den nederste del af tyktarmen, skal din endetarm være tom før operationen. Et lavement består af et såkaldt klysma, som er en væske, der indføres i endetarmen. Formålet er at tømme endetarmen og den nederste del af tyktarmen for evt. afføring. 

Hvis du ikke har fået udleveret et lavement inden operationen, får du det når du ankommer til hospitalet på operationsdagen.

Hvis du har fået udleveret et lavement inden operationen, skal du tage det hjemmefra.

Sådan gør du

Det er en god idé, hvis klysmaet har stuetemperatur. Det er mere behageligt for de fleste.

• Fjern beskyttelseshætten fra flasken med klysmaet
• Lig på venstre side med begge knæ bøjet
• Før klysmaets spids helt ind i endetarmsåbningen
• Klem indholdet ud 
• Fjern flasken fra endetarmen. OBS. Hold flasken sammenklemt, mens du fjerner den
• Hold på væsken, så længe du kan, før du går på toilettet.

Når det er ved at være din tur til at blive opereret, skal du fra sengeafsnittet til Operationsafsnittet.

Hvis du bliver kørt i en seng

Nogle patienter bliver kørt i en seng til Operationsafsnittet. Sengen vil i første omgang blive placeret uden for operationsstuen, indtil personalet er helt klar til dig. Der kan være lidt ventetid uden for stuen, dog max. 15 minutter.

Din pårørende kan følge dig ned til Operationsafsnittet, men må ikke, med mindre der er helt særlige omstændigheder, komme med ind på operationsstuen.

Du kan som udgangspunkt få besøg af din pårørende igen, når du er tilbage på sengeafsnittet.

Du vil opleve, at der sker mange ting og der er mange mennesker, når du kommer ind på operationsstuen.

Vi spørger dig eks. om

• dit cpr-nummer
• du har fastet
• du er allergisk over for noget

Derudover vil vi begynde at lægge dig til rette på operationslejet. Her vil du selv kunne hjælpe med til, at du kommer til at ligge bedst muligt.

Du må ikke være kold, når operationen starter. Det er derfor vigtigt, at du fortæller os det, hvis du fryser.

Ved operationen fjerner vi det stykke af din tyktarm, hvor udposningerne sidder.

I nogle tilfælde bliver tarmenderne syet sammen igen. I andre tilfælde laver vi en stomi. Du bliver informeret om planen for dette forud for din operation.

Operationen kan enten foregå som en kikkert-operation eller et åbent indgreb.

Langt de fleste operationer bliver i dag udført med kikkert-teknik gennem flere små snit. Det største snit vil typisk være over kønsbenet på omkring 10 cm.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at skifte til en åben operation. Her vil du få et større længdegående snit midt på maven.

Operationen foregår i fuld bedøvelse og kan vare fra 2 til 6 timer.

Afhængigt af din operation og din almene tilstand, kan kirurgen vurdere, at du skal vågne op på intensivafsnittet efter operationen.

Du bliver informeret om forventningerne til din opvågning, når du møder i Mave- og Tarmkirurgisk Klinik til forberedelse af din operation. 

I fuld bedøvelse sover du dybt under hele operationen og mærker ingen smerter under operationen. 

Bedøvelsen kan gives på to måder: 

• Den sprøjtes ind i blodet via et drop, oftest i håndryggen (venflon). 
• Den indåndes via luften fra en maske.

Det er bedøvelseslægen, der bestemmer, hvilken måde det skal gives til netop dig.

På hospitalet kalder vi fuld bedøvelse for "generel anæstesi".

Kan man vågne under operationen?

Måske har du hørt om patienter, som er vågnet under en operation. Det sker meget sjældent, men kan forekomme. Vi gør alt, hvad vi kan for at undgå, at det skal ske. Skulle du efter operationen have oplevelsen af at huske noget fra selve operationen, kan du via plejepersonalet kontakte Operation og Intensiv.

Skal du have foretaget en større operation, vil du ofte før eller efter operationen få anlagt et epiduralkateter til smertebehandling.

Sådan foregår anlæggelse af et epiduralkateter

Epiduralkateteret er en tynd plastikslange, som bliver ført ind mellem to ryghvirvler. Når vi anlægger kateteret, er du vågen, men du har fået lokalbedøvelse. 

Du vil få smertestillende medicin gennem epiduralkateteret i dagene efter operationen.

I sjældne tilfælde kan der opstå hovedpine efter anlæggelse af epiduralkateter

Det kan i sjældne tilfælde ske, at der efter en rygbedøvelse kan opstå hovedpine. Karakteristisk for denne hovedpine er, at den forsvinder, når du lægger dig ned.

Du kan afhjælpe hovedpinen ved at drikke rigeligt (gerne kaffe) og supplere med smertestillende håndkøbsmedicin f.eks. paracetamol.

Hovedpinen forsvinder ofte af sig selv.

Hvis hovedpinen ikke er væk efter et døgn

Er hovedpinen ikke forsvundet efter et døgn, skal du give personalet på afdelingen besked - også hvis du er udskrevet fra hospitalet. Personalet vil sørge for at kontakte Operation og Intensiv.

Andre komplikationer i forbindelse med et epiduralkateter

Der er knyttet forskellige stikkeprocedurer til anlæggelse af et epiduralkateter.

I forbindelse med disse stikkeprocedurer kan der opstå komplikationer i form af blødning eller betændelse.

Begge dele er meget sjældne komplikationer, men alvorlige.

Typiske tegn, som du skal holde øje med og reagere på

Har du feber, smerter eller hævelse i området, hvor du er blevet stukket?

Har du føleforstyrrelser eller en sovende fornemmelse?

Oplever du nogle af disse ting, skal du søge læge.

Generelle risici ved operationer

Det er normalt, at du er øm og har lette smerter efter en operation.

Ved en kikkertoperation puster vi kuldioxid ind i maven for at skabe oversigtsforhold og plads til kirurgens redskaber. Kuldioxiden kan give dig trykkende smerter i brystet, skuldrene og nakken de første dage efter operationen. Fortæl det til personalet. De kan hjælpe med at vurdere, om det er bivirkninger efter kuldioxid eller andet. Det hjælper, hvis du bevæger dig, bruger en varmepude eller tager smertestillende.

Efter alle operationer kan der opstå betændelse eller blødning, eventuelt som en blødning inde i kroppen. I sjældne tilfælde kan en indre blødning udvikle sig livstruende, hvis den ikke opdages og behandles i tide. 

Du kan bløde så meget, at det er nødvendigt med en blodtransfusion.

Der kan også ske skade på omkringliggende organer. Så vidt, det er muligt, behandler vi skaden under operationen.

Kommer der skade på andre områder eller resten af tarmen, kan det i værste fald betyde, at du skal have anlagt en midlertidig stomi.

Der kan opstå en blødning, eventuelt som en blødning inde i kroppen. I sjældne tilfælde kan en indre blødning udvikle sig livstruende, hvis den ikke opdages og behandles i tide.

Der kan sive klar væske og blod fra operationssårene de første dage. Du kan selv forstærke eller skifte forbindingen.

Operationssårene kan blive hævede og misfarvede. Oplever du hævelse og varme omkring sårene, skal du reagere, da det kan være tegn på betændelse i såret.

Få patienter får en blodansamling i det opererede område. En blodansamling ligner et blåt mærke og skyldes en blødning efter operationen.

Operationen og den efterfølgende inaktivitet under indlæggelse medfører risiko for lungebetændelse. Du kan forebygge lungebetændelse ved at være mest muligt ude af sengen efter operationen og deltage i afsnittets holdtræning.

Der er en risiko for, at sammensyningen af tarmenderne brister. Risikoen er cirka 2-5 %. Det er en alvorlig komplikation, som vil vise sig ved, at du bliver akut syg oftest med høj feber. Komplikationen kræver genindlæggelse og en ny operation, hvor du får en stomi.

Der er en risiko for at få problemer med passage gennem tarmen efter operationen. Det kan være nødvendigt med en ny operation.

Her kan det være nødvendigt at fjerne noget tarm, og hvis det ikke er muligt at sy tarmen sammen igen, kan det være nødvendigt at anlægge en stomi.

Der er risiko for at få en blodprop i benene. For at mindske denne risiko, får du en indsprøjtning med blodfortyndende medicin hver dag efter operationen.

Måske får du også støttestrømper på.

Du kan også mindske risikoen ved at være mest muligt ude af sengen efter operationen.

Symptomer på en blodprop i benet er:

• smerter i benet
• rødme af læggen.
• tiltagende hævelse af underbenet eller af hele benet nogle dage efter operationen.

Hvis du oplever symptomer indenfor din åbne kontakt, skal du kontakte afdelingen. Oplever du symptomerne herefter, skal du kontakte din egen læge eller Lægevagten.

Tal med dine pårørende, dit netværk eller evt. med din egen læge om dine reaktioner.

Der er en lille risiko for, at der kommer en skade på dine tænder, hvis du skal være i fuld bedøvelse ved den operation/undersøgelse, du skal have foretaget.

Hospitalet melder en evt. skade til Patienterstatningen. Du vil dog skulle betale en del af tandlægeregningen selv. Læs mere på www.erstatning.rm.dk.

Det kan eksempelvis være:

• et blærekateter (en slange i blæren, så urinen kan løbe frit)
• et drop i hånden (en plastikslange , hvor du kan få medicin og væske)
• et epiduralkateter i ryggen (en tynd plastikslange, hvor du kan få smertestillende medicin) Det vil dog kun være aktuelt, hvis du har fået en åben operation

• Du får en blodfortyndende indsprøjtning hver aften efter operationen, mens du er indlagt
• Den blodfortyndende behandling gives, mens du er inaktiv for at forebygge blodpropper.

Hvis du får blodfortyndende medicin i forvejen, lægger lægen en plan for dette.

Det kan variere, hvor længe du skal være indlagt:

• Hvis du har fået foretaget en kikkertoperation, vil du typisk være indlagt ca. 1-4 dage.
• Hvis du har fået foretaget en åben operation eller har fået en stomi, skal du forvente at være indlagt 4-7 dage.

Andre forhold

Udover operationstypen afhænger længden af din indlæggelse også af følgende: 

• At du har fået gang i maven, og der er gået luft fra din tarm. Det er meget individuelt. 
• At du kan spise almindeligt. 
• At du ikke har høj feber. 
• At dine smerter skal kunne behandles effektivt med tabletter. 
• At du kan være oppe, gå omkring og klare din almindelige omsorg (vask, påklædning osv.).
• Hvis du har fået en stomi, afhænger din indlæggelsestid af, hvornår din stomi fungerer, og hvor lang tid der er behov for oplæring i stomiplejen.

Efter operationen kan du have smerter i operationssåret. Smerter er individuelle, og hver enkelt person oplever smerter forskelligt.

Derfor er det vigtigt, at du fortæller personalet, hvis du har smerter, og hvordan de føles.

Når man har smerter, kan man ikke bevæge sig ordentligt eller trække vejret frit. Derfor er smertebehandling en vigtig del af behandlingen:

• Ved kikkertoperationer behandler vi dine smerter med tabletter. 
• Ved åbne operationer vil du ofte have et epiduralkateter, som er anlagt i forbindelse med din operation. Det dækker dig med smertestillende de første dage efter operationen. I løbet af 3-4 dage overgår vi til at behandle dine smerter med tabletter.

Efter en operation i tarmen er det normalt, at der går et par dage, før du får appetitten igen. Det er imidlertid vigtigt, at du spiser og drikker, så du kan komme dig efter operationen. 

Er appetitten lille, kan du få proteindrikke. Vi har på afsnittet flere forskellige slags proteindrikke, så sig til.

Personalet i afsnittet har flere muligheder for at kræse for dig, hvis appetitten er lille. Sig blot til, så forsøger vi at skaffe dit ønske til mad og drikke. 

Du må gerne spise og drikke på dagen efter operationen. Du skal være opmærksom på at drikke 2 liter væske dagligt.

Fysisk aktivitet gør, at du kommer dig hurtigere efter operationen. Derfor skal du være så aktiv som muligt, mens du er indlagt.

Flere studier har vist, at det er godt for operationspatienter at komme op og holde sig i gang efter en operation. Det mindsker tab af muskelkraft, og du får hurtigere gang i maven.

Sådan holder du dig i gang:

• Allerede om eftermiddagen/aftenen på operationsdagen skal du derfor op at sidde i en stol i 2 timer, og du skal gå mindst 2 x 50 meter. Du bliver støttet af plejepersonalet.
• De efterfølgende dage skal du være oppe mere end 8 timer dagligt
  ved at: 
  • deltage i holdundervisning på afsnittet
  • sidde oppe i stol til måltiderne
  • gå minimum 4 små ture på gangen om dagen. Og gerne flere
  • selv hente mad og drikke.

Plejepersonalet støtter dig i de daglige gøremål, men det forventes, at du er aktiv og deltager.

Du skal selvfølgelig stadig altid bede om hjælp, når du har brug for det.

I afsnittet er der dagligt holdtræning, som du opfordres til at deltage i. Træningen varer ca. 30 minutter og foregår sammen med andre patienter fra samme afsnit.

Træningen består af siddende og/eller stående øvelser for kredsløb, arme og ben. 

Hvis du har en pårørende på besøg, er vedkommende velkommen til at deltage i træningen.

Måske er plasteret allerede blevet fjernet på sengeafsnittet. 

Hvis såret er tørt, skal der ikke plaster på igen. 

Efter operationen vil de følelsesmæssige reaktioner være meget forskellige fra person til person. Det vil være naturligt at opleve en vis lettelse over, at operationen er overstået. Men mange oplever også følelser som angst og nervøsitet. Mange står i en ny situation, hvor tanker om tarmfunktion og fremtiden kan være årsag til spekulationer og bekymringer.

For nogle kan det være en hjælp at dele disse tanker og følelser med andre, f.eks. din familie eller venner.

Symptomer på indre blødninger er:

• stor hævelse i bughule/maven eller brystkasse
• kraftige smerter i bughule/maven eller brystkasse
• hurtig eller svag puls
• følelse af kortåndethed

Hvis du oplever en eller flere af symptomerne nedenfor, samtidig med du får det dårligere, kan det også være tegn på indre blødninger:

• kvalme
• svimmelhed
• træthed eller utilpashed
• tørst

Find kontaktinformation i vejledningen.

De første dage efter operationen kan der sive lidt klar væske fra operationssåret - det er helt normalt. 

Kontakt Mave- og Tarmkirugisk Sengeafsnit, hvis du oplever

• Smerter, der er så stærke, de ikke kan lindres med det anbefalede smertestillende medicin
• Kraftig blødning
• Tegn på hul ved sammensyningen af din tarm (anastomoselækage):
  • Feber
  • Stærke mavesmerter
  • Påvirket almentilstand
• Tegn på infektion omkring operationssåret:
  • Rødme
  • At området bliver varmt
  • At det siver med pus fra operationssåret
  • Feber
• Tegn på indre blødninger:
  • Stor hævelse i bughule/maven eller brystkasse
  • Kraftige smerter i bughule/maven eller brystkasse
  • Hurtig eller svag puls
  • Følelse af kortåndethed
  • Kvalme, svimmelhed, træthed, utilpashed og/eller tørst, samtidig med du får det dårligere.

Du finder telefonnummeret under Kontakt.

Det er naturligt, at du kan være træt, når du kommer hjem. Kroppen skal komme sig ovenpå operationen.

Det er dog meget vigtigt, at du kommer i gang med at være fysisk aktiv. Det kan du for eksempel gøre ved at komme ud at gå en tur. Hvis du holder dig aktiv, vil du komme dig hurtigere, og dine smerter og gener vil hurtigere blive mindre.

Undgå fysisk hård sport som fitness, fodbold og håndbold.

Spørg os, hvis du er i tvivl.

For at undgå, at der udvikler sig brok i dine sår, skal du undgå at overbelaste din bugvæg de første 6 uger efter operationen.

Du må således ikke lave tunge løft og dyrke fysisk hård sport som eksempelvis fitness, fodbold og håndbold.

Spørg os, hvis du er i tvivl.

For at sikre, at du ikke taber dig, mens du er syg, skal du tænke på mad som en del af din behandling. Det er vigtigt at få fedtstoffer og protein, så du får energi og vedligeholder dine muskler.

• Tilsæt en god smørklat og fløde eller sødmælk til din kartoffel- eller grøntsagsmos
• Mos kogte kartofler eller grøntsager med en smørklat
• Tilsæt ekstra fedtstof og proteiner til din suppe. Det kan være som smør, olie, fløde, creme fraiche og kødboller
• Tilsæt ekstra fedtstof til din sovs. Det kan være som smør, olie, fløde eller creme fraiche.
• Brug ekstra smør eller andet fedstof på brødet og pynt gerne med mayonnaise, remoulade eller salater som italiensk salat, karrysalat mv.
• Frugtgrød kan du spise med piskefløde, sødmælk eller vaniljecreme
• Vælg bløde og modne frugter, og spis eventuelt sammen med flødeskum, vaniljecreme eller creme fraiche 
• Tilsæt fedtstof og protein til din koldskål. Det kan være som piskefløde, ymer og/eller pasteuriserede æggeblommer
• Tilsæt fedtstof til dine surmælksprodukter. Det kan være som piskefløde eller creme fraiche 
• Drik ting med energi og protein. Eksempelvis sødmælk, kakao, drikkeyoghurt mv. 
• Suppler gerne dagligt med apotekets energidrikke, Arla Protein eller lav din egen proteindrik 

Når der er gået 24 timer, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.

Du bliver ringet op af en læge, når patologerne har undersøgt det stykke tarm, der blev fjernet ved operationen.

Her har du også mulighed for at stille evt. spørgsmål.

Vær opmærksom på, at der kan gå op til 6 uger efter operationen. Det er helt normalt.

Du kan læse din journal på www.sundhed.dk

Du har som patient ret til at blive fuldt informeret om din sygdom, mulighederne for behandling og risikoen for komplikationer og bivirkninger.

Se oplysningerne i din journal

Du har adgang til at se din journal. På www.sundhed.dk eller i appen MinSundhed kan du se dine oplysninger 0-2 dage, efter at de er registreret på hospitalet.

Du er også velkommen til at spørge personalet, hvad der skrives i journalen, eller du kan bede om en kopi af journalen.

Forskningsprojekt:

Livet med udposninger på tyktarmen - Regionshospitalet Randers

Information om udposninger:

Divertikler (udposninger på tyktarmen) - Regionshospitalet Randers

Skal du opereres for kræft i tyktarmen:

Fjernelse af et stykke tyktarm - Regionshospitalet Randers 

Skal du have en tyktarmsstomi: 

Tyktarmsstomi (kolostomi)