Samtaletilbud til børnefamilier, hvor en forælder er tilknyttet Enhed for Lindrende Behandling

Børn og voksne går ofte med mange bekymringer for, hvordan sygdommen vil udvikle sig, og for hvordan det vil påvirke familien.

Børnene i familien kan opleve, at hverdagen forandrer sig, og de kan have mange spørgsmål. De voksne kan være usikre på, hvordan de skal håndtere situationen på den bedste måde overfor børnene, og de kan bekymre sig om børnenes trivsel under sygdomsforløbet.

Samlet tilbyder vi op til 5 samtaler i familiens eget hjem, hvor børnene deltager.

Der kan ske forandringer eller udvikling i sygdommen, der gør, at vi undervejs vurderer det uhensigtsmæssigt at forsætte familiesamtalerne, og vi vil i disse situationer sammen med jer aftale, hvordan det videre forløb tilrettelægges.

Ved den første samtale vil vi i fællesskab med jer som forældre tage stilling til det videre forløb. Vi vil få afklaret, hvilke behov, bekymringer og ønsker, I har.

• Tal åbent med dit barn på et niveau, som barnet forstår og er tilpasset barnets udviklingstrin.
• Børn kan godt tåle at forholde sig til virkeligheden. Den dårligste måde for børn at få "nyheder" på er at overhøre dem, når andre taler.
• Når du taler med dit barn, så tag udgangspunkt i dig selv, f.eks.:
  • "Engang imellem tænker jeg på....Tænker du også nogle gange sådan?".
• Opfordr barnet til at stille spørgsmål.
• Når barnet stiller spørgsmål, så spørg: "Hvad fik dig til at tænke på det?".
• Vær imødekommende og nysgerrig overfor de spørgsmål, barnet stiller.
• Opfordr barnet til at komme hjem og fortælle, hvad barnet har hørt "ude i byen" om sygdommen.
• Du behøver ikke at besvare spørgsmål med det samme. Det er ok at sige til barnet: "Det er jeg ikke helt sikker på, lad mig tænke lidt over det, så vil jeg svare dig, når jeg har fundet ud af det".
• Børn kan blive bange for selv at blive syge. Forklar derfor konkret om sygdommen og giv udtryk for sammenhæng/årsag.

• Ønsker barnet ikke at tale om sygdom m.v., skal det respekteres, men barnet skal informeres i store træk om, hvad der sker, ændringer i sygdomstatus, behandling og lignende.
• Det kan være nødvendigt at tale med barnet om, at det ikke altid går, som man gerne vil, og hvis det allerværste skulle ske, så sker der "det og det". Så ved barnet, at hvis plan A ikke holder, så er der en plan B og ikke blot et tomrum.

• Overvæld ikke barnet med information. Ligesom voksne har barnet brug for at tilpasse sig det, der sker. Lidt information af gangen er ofte bedst og giver barnet tid til at "fordøje" den nye viden. Gør brug af pauser og afvent barnets reaktion.
• Sørg for at der er tid, hvor familien er sammen. Tid til nærvær, tid til hygge og gode fælles oplevelser, og tid til at kunne tale om det, som er svært og presser på.
• Vær ærlig og omsorgsfuld, når du taler med dit barn eller svarer på spørgsmål. Barnet kan ikke skånes for sorg og tab, men du kan hjælpe barnet til at blive bedre til at forholde sig til det.

• Bevar barnets almindelige rutiner så meget som muligt.
• Hvis der er brug for det, så bed andre om hjælp til de praktiske gøremål omkring barnet.
• Barnet kan have glæde af at komme ud og opleve ting. Bed evt. andre om at hjælpe jer med at give barnet gode oplevelser.
• Aftal med en person som dit barn er tryg ved, ind i mellem at tale med barnet om tanker om frygt. Det er godt, hvis barnet kan have en at støtte sig til gennem sygdomsforløbet - en person barnet er tryg ved, et familiemedlem, en pædagog, en lærer eller ligende.

 
Lægesekretær Christina Egemark Clausen, tlf. 78 42 04 65

Sygeplejerske Mette Nyhus Frederiksen, tlf. 78 42 04 61

Sygeplejerske Jette Aude, tlf. 78 42 04 68

Sygeplejerske Helle Hansen Høyrup, tlf. 78 42 04 76

Sygeplejerske Rikke Boeriis Leth Mikkelsen, tlf. 78 42 04 75

Overlæge Martin Steiner

Overlæge Anne Mette Juhl Nørrelykke

Overlæge Jenni Christiansen

Overlæge Torsten Theil Konishi

Psykolog Jo Brygger Justesen

Fysioterapeut Anne Hornbæk Thomsen

Hospitalspræst Joan Møller Molbo, tlf. 20 47 62 12