Svampeinfektion og amning
Svampe findes naturligt i kroppen og på huden, i naturlig balance med mikroorganismer (bakterier).
Balancen mellem svampe og bakterier er en vigtig del af kroppen forsvar mod infektioner mv..
I visse situationer kan kroppen ikke holde svampen i skak, eks. i forbindelse med sygdom eller psykisk pres. Typiske situationer kan være efter en fødsel og især under eller lige efter en antibiotikabehandling.
I de situationer er kroppens naturlige forsvar svækket og symptomerne på en svampeinfektion kan begynde at vise sig.