Valg af ernæringstype og ernæringsform

Sammen med dig finder vi den ernæringsmåde og ernæringstype, der passer til netop dig og dit barn.

Når dit barn er indlagt på Børn og Unge Sengeafsnit for Nyfødte, kan I være i tvivl om, hvordan og hvornår man kan amme sit barn.

Du kan godt komme til at amme dit barn, selvom det er født for tidligt eller er sygt. Erfaringen viser dog, at det kan tage længere tid.

Om dit barn skal ernæres ved bryst eller flaske er jeres beslutning.

Din mælk er den bedste ernæring, dit barn kan få. Det betyder meget, at du hurtigt kommer i gang med at malke ud, så du stimulerer dit bryst til at producere mælk.