Jordemoderkonsultationer og kontroller
Vi tilbyder en række jordmoderkonsultationer samt kontroller i løbet af din graviditet. Antallet afhænger af dine behov. Læs om de forskellige tilbud.
Alle gravide tilbydes graviditsundersøgelser i jordemoderkonsultationen. Din partner eller andre pårørende er velkommen ved alle undersøgelser.
Du og din partner vil blive tilknyttet en fast jordemoder, som følger jer gennem graviditeten. Du får typisk tilbud om 5-6 graviditetsundersøgelser.
Ved særlige behov tilbyder vi yderligere undersøgelser, og du/I er velkomne til at kontakte din jordemoder for ekstra kontroller, hvis behovet opstår.
Formål med konsultationerne
Langt de fleste graviditeter forløber ukompliceret og resulterer i fødslen af et raskt barn. Der kan dog opstå komplikationer til en ellers ukompliceret graviditet.
Formålet med jordemoderkonsultationerne er:
- at følge, at din graviditet udvikler sig normalt
- at give jer den nødvendige information, så I kan træffe de valg, der kan opstå under graviditeten
- at skabe et rum, hvor du/I kan tale om alt, hver der rører sig hos dig/jer.
Det er forskelligt, hvordan den enkelte kvinde og familie oplever en graviditet og de fysiske og psykiske forandringer, der følger med. Ved jordemoderen er det muligt at få luft for dine tanker, drømme og bekymringer.
Ved alle konsultationer
Fra og med konsultationer i uge 29
Særligt for de enkelte konsultationer og kontroller
Kendt Jordemoderordning
At være del af en Kendt Jordemoderordning
Nogle, men ikke alle gravide vil blive en del af en Kendt Jordemoderordning. I Kendt Jordemoderordning møder du i løbet af graviditeten et team bestående af tre jordemødre. Det er som udgangspunkt de samme jordemødre, som du vil møde til dine jordemoderkonsultationer, eventuelle akutte graviditetskontroller samt din fødsel.
Din jordemoder vil fortælle mere om ordningen ved din førstkommende jordemoderkonsultation.
Kontakt til dit team i Kendt Jordemoderordning
En vigtig forskel i forhold til de gravide, der ikke er en del af ordningen, er, at du i din graviditet skal kontakte teamet i de situationer, hvor du ellers ville kontakte Fødeafsnittet.
Se telefonnummeret under Kontakt her på siden samt siden Kontakt altid Fødeafsnittet, hvis...
Derudover kan du bruge telefonnummeret, hvis du har spørgsmål til ordningen.
Du skal dog stadig kontakte jordemoderkonsultationen, hvis du har brug for at ændre din tid til konsultation. Se information om ændring af tider under Kontakt her på siden.
Kontakt
Akutte henvendelser
Hvis du er bekymret for dit eget eller barnets helbred, skal du henvende dig til følgende:
Før uge 18+0
Kontakt egen læge. Udenfor din læges åbningstid skal du kontakte lægevagten.
Se kontaktinformation til lægevagten (sundhed.rm.dk)
Fra og med uge 18+0
Situationer, hvor du skal kontakte Fødeafsnittet
Kontakt altid Fødeafsnittet, hvis...
Fødeafsnittet
Skovlyvej 15
Indgang A - gå til A5
8930 Randers NØ
Tlf. 78 42 10 10
Se afsnittets placering på webkort
Hvis du er del af Kendt Jordemoderordning
Ring på det vagttelefonnummer, der står på din vandrejournal.
Ikke-akutte henvendelser
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål om din graviditet, som ikke haster, kan du sende os en besked via dit forløb i Emento-/forløbsguide-appen.
Sådan downloader du appen (hvis du ikke allerede har gjort det)
Alternativt kan du ringe til vores jordemoderkonsultation. Se nedenfor.
Ændring af aftale
Hvis du vil ændre en aftale, skal du henvende dig til det sted, du har en aftale.
Jordemoderkonsultationer
Se adresser og kontaktinformation til jordemoderkonsultationerne
Klinik for Kvindesygdomme og Graviditet
Østervangsvej 54
Indgang A eller C - gå til C3
8930 Randers NØ
Tlf. 78 42 10 60
Telefontid: Mandag-fredag fra kl. 8.00-11.30 og kl. 13.00-14.00