Det er forskelligt fra gravid til gravid, hvornår man begynder at mærke liv.

Nogle mærker allerede liv fra graviditetsuge 13-14, men mange skal helt hen omkring graviditetsuge 18-22, før de med sikkerhed mærker liv.

Flere faktorer spiller ind.

Generelt registrerer førstegangsfødende lidt senere liv end flergangsfødende. Dette kan måske skyldes at en flergangsfødende kan genkende følelsen af liv fra forrige graviditet.

Moderkagens placering kan også spille ind i forhold til, hvornår du mærker liv. Sidder din moderkage ud mod maveskindet, kan det være sværere at mærke barnets bevægelser, da moderkagen kan komme til at fungere som en stødpude. Du er måske længere henne i graviditeten før du med sikkerhed mærker liv, og du kan også have sværere ved at mærke fosterbevægelser senere i graviditeten.

Er du overvægtig, kan det også have indflydelse på, hvornår du mærker liv. 

Selvom du er begyndt at mærke liv tidligt, skal du ikke forvente at mærke liv hver dag før efter graviditetsuge 24. 

Til at begynde med er barnets bevægelser refleksudløste, og barnet er ikke selv herre over dem. Der vil ofte være tale om spjæt, ukontrollerede bevægelser af arme og ben samt udstrækning af hele kroppen.

De første fosterbevægelser beskrives af mange gravide som "bobler" i maven. De kan føles som tarmbevægelser eller luft i maven, eller som om en nerve sidder fast og "trækker sig sammen".

De første mange uger kan bevægelserne ikke mærkes udefra gennem maveskindet og heller ikke ses.

Du kan nemt være i tvivl de første gange, du mærker barnet bevæge sig. Det er helt normalt.

I takt med at barnet vokser, bliver bevægelserne tydeligere og kraftigere, og du vil sandsynligvis mærke flere, men stadig langt fra alle dets bevægelser.

I løbet af graviditeten vil du lære dit barn bedre og bedre at kende, og du vil erfare, hvor meget aktivitet der er normalt for netop dit barn.

Mange gravide har en oplevelse af, at deres børn er mest aktive, når de selv er i ro og mærker derfor mest liv tidligt om morgenen, om eftermiddagen, om aftenen og om natten.

Aktiviteten er oftest størst fra graviditetsuge 28-29 og topper omkring uge 32.

Barnet bliver også gradvist mere moden i sine bevægelser og vil lave færre spjæt og ukontrollerede spark. Bevægelserne ændrer sig til at være mere glidende og føles mere som puf eller stræk.

Du kan måske føle barnets fødder stikke ud til den ene side eller mærke barnets hoved dreje i bækkenet. Måske oplever du, at maven bliver helt skæv, eller at barnet har hikke.

Det kan føles ubehageligt, når barnet bevæger sig - både som smerter under ribbenene eller som jagende stød ned i underlivet. 

Der kan være flere årsager til, at du mærker dit barn mindre end vanligt. 

Barnet bevæger sig mindre, fordi det får mindre ilt og næring

Hvis barnet ikke får tilstrækkelig med ilt og næring fra moderkagen, vil det populært sagt "spare på kræfterne" og mindske sin aktivitet.

Barnet vil prioritere sine ressourcer og bruge energien til det mest nødvendige. Barnet vil ligge mere stille og vil på sigt vokse mindre end forventet. Derfor kan din oplevelse af mindre liv være et tidligt tegn på, at barnet ikke har det optimalt i livmoderen.

Barnet bevæger sig som normalt, men du registrerer ikke bevægelserne

Oftest bevæger barnet sig dog "som det plejer", men du mærker det måske ikke.

Mod slutningen af graviditeten bliver pladsen i livmoderen mere trang, og barnet stiller sig med hovedet fast i bækkenindgangen. Dette kan medvirke til, at barnets bevægelser opleves anderledes. 

Hvis barnet har drejet sig, så det står med sin ryg ud mod dit maveskind vil det oftest sparke "indad" mod din rygsøjle, og disse bevægelser kan være svære at mærke.

Hvis din moderkage sidder ud mod dit maveskind, kan den fungere som stødpude og gøre det sværere at mærke barnets bevægelser. Det kan være nødvendigt at lægge hænderne på maven for at mærke liv.

De sidste uger af graviditeten sover barnet længere ad gangen og kan være svært at vække. 

Hvis du har haft travlt, er stresset eller har været optaget af andet, har du måske ikke registreret, at barnet har bevæget sig. 

Andre årsager

Når det er højsommer og meget varmt, har børnene en tendens til at være mere sløve. Det gælder også, hvis du f.eks. har feber. Sørg for at drikke rigeligt med væske.

Medicin, rygning, alkohol og rusmidler kan også påvirke barnets bevægelser.

Du kan ikke forvente at mærke liv dagligt før graviditetsuge 24.

Hvis du alligvel er vant til at mærke liv dagligt tidligere i graviditeten, kan du naturligvis blive nervøs, hvis du pludselig ikke mærker noget.

Oftest er forklaringen, at barnet ligger anderledes i livmoderen og sparker et sted, hvor du er mindre følsom.

Hvis du er bekymret kan du kontakte Jordemoderklinikken og evt. få en ekstra jordemodertid. Jordemoderen kan lytte hjertelyd med doptonen. 

Fra graviditetsuge 24 og resten af graviditeten skal du mærke dit barn dagligt.

Som beskrevet ovenfor ændrer barnets bevægelser sig i løbet af graviditeten, men antallet eller rytmen af bevægelserne skal være den samme, således at du mærker barnet "som du plejer".

Du kan ikke sammenligne dit barn med andres børn eller sammenligne dette barn med en ældre søskend. Barnet har sin egen rytme og sit eget temperament.

Man kan heller ikke fastsætte, hvor mange bevægelser du skal mærke, for at det siges at være normalt.  

Mærker du ikke barnet, "som du plejer", skal du være ekstra opmærksom. 

• Prøv først at lægge dig ned og slappe af. Læg hænderne på maven og mærk efter.
• Drik et glas koldt vand eller spis en is - kulde kan "vække" barnet.
• Puf evt. lidt til maven eller snak med barnet.

Giv forsøget ½-1 time.

Måske aftaler I i telefonen, at du først skal prøve forskellige tiltag for at vække barnet.

Ofte vil du blive inviteret ind på Fødeafsnittet til en undersøgelse og en hjertelydskurve (CTG).

En hjertelydskurve kan måle og registrere barnets hjertelyd og eventuelle sammentrækninger i livmoderen. Derudover skal du i forbindelse med undersøgelsen markere for spark og fosterbevægelser ved at trykke på en lille knap.

En hjertelydskurve skal normalt køre i 20-30 min., men nogle gange er det nødvendigt at fortsætte registreringen i længere tid.

Du skal ligge på en briks, mens registreringen finder sted. Du vil få to elastikbælter om maven, hvori der vil sidde to målere - en, der måler barnets hjertelyd, og en, der måler sammentrækninger i livmoderen.

Foto: Helle Brandstrup Larsen

Selvom en CTG udelukkende registrerer barnets hjertelyd, fortæller den os samtidig noget om barnets ressourcer og om, hvor godt barnet ilter sin hjerne.

En normal CTG er ensbetydende med et barn, der har det godt og ikke aktuelt er stresset.

Det kan være vanskeligt at køre en hjertelydskurve allerede i graviditetsuge 24, men hjertelyden kan i så fald lyttes med doptone.

I enkelte tilfælde suppleres med en ultralydsscanning.

En hjertelydskurve (CTG) kan måle og registrere barnets hjertelyd og eventuelle sammentrækninger i livmoderen. Derudover skal du i forbindelse med undersøgelsen markere for spark og fosterbevægelser ved at trykke på en lille knap.

En hjertelydskurve skal normalt køre i 20-30 min., men nogle gange er det nødvendigt at fortsætte registreringen i længere tid.

Du skal ligge på en briks, mens registreringen finder sted. Du vil få to elastikbælter om maven, hvori der vil sidde to målere - en, der måler barnets hjertelyd, og en, der måler sammentrækninger i livmoderen.

Foto: Helle Brandstrup Larsen

Selvom en CTG udelukkende registrerer barnets hjertelyd, fortæller den os samtidig noget om barnets ressourcer og om, hvor godt barnet ilter sin hjerne.

En normal CTG er ensbetydende med et barn, der har det godt og ikke aktuelt er stresset.