Løsn stropperne så meget som muligt.

Placer barnet, så det sidder i en korrekt vinkel.

Læg stropperne med skulderpuderne ned over barnet og luk clipsen. Træk dernæst i båndet i bunden.

Sikr dig, at barnets arme er frie, og at der er en arm på hver side af stropperne.

Tjek, at stropperne sidder tæt om barnet. Der skal kun lige være plads til, at du kan få 2 fingre ind under skulderpuden.

Som nybagt barselsfamilie kan tiden være knap og overskuddet mangle. Det kan derfor være en rigtig god idé at udnytte familie og venner til praktisk hjælp, når de alligevel kommer på barselsbesøg. Du vil opleve, at langt de fleste vil smide, hvad de har i hænderne for at hjælpe dig.
Tip
Få eksempelvis gæsterne til selv at tage kagen med, tømme opvaskemaskinen, inden de går, eller gå en tur med barnevognen, hvis du trænger til et bad og en lur.
Spædbørn er sarte over for kulde. Især små børn, der ikke er begyndt at tage på i vægt, skal helst ikke stå ude og sove.
Barnet skal sove inde, hvis:
- temperaturen er under minus 10 grader
- det er meget tåget
- barnet vejer mindre end 3000 g
Undgå desuden direkte sollys og træk, når barnet sover ude i barnevognen.
Hvis du er i tvivl om, hvornår dit barn må begynde at sove ude i sin barnevogn, er det en god idé at spørge din sundhedsplejerske.
Du og dit barn har tilknytning til Kvindesygdomme og Barsel Sengeafsnit, indtil dit barn er 1 uge gammelt.
Hvis du har akut behov for telefonisk hjælp inden for barnets første leveuge, kan du kontakte afsnittet på tlf. 78 42 10 40.
Efter barnets første leveuge er det sundhedsplejersken, din praktiserende læge eller lægevagten, du skal kontakte, hvis du har akut behov for hjælp.
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/1362866
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.