Adresse og parkering
Vaccinationscenter Randers
Østervold 40
8900 Randers C
Der er mulighed for at stoppe kortvarigt og sætte folk af eller samle folk op lige uden for Vaccinationscentret.
Der er flere handicap-parkeringer meget tæt på. Både på Dytmærsken, på Fischersgade og lidt længere oppe ad Østervold.
Parkering for alle andre kan ske i parkeringshuset, som ligger cirka 160 meter fra centret.
Det er også muligt at tage bus til busterminalen, hvorfra der er cirka 210 meter til centret.
Åbningstider
Du kan finde åbningstiderne for Vaccinationscenter Randers på Sundhedsstyrelsens kort over vaccinationssteder i Danmark.
Vaccination mod influenza og covid-19
Fra 1. oktober til 20. december tilbydes alle, der er fyldt 65 år at blive vaccineret mod influenza og covid-19.
Når du har modtaget din invitation, kan du booke tid til vaccination på www.vacciner.dk.
Personer under 65 år med en kronisk sygdom eller særlige tilstande, der gør, at de er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af covid-19 eller influenza, er også omfattet af det gratis vaccinationsprogram.
Personer under 65 år med sygdomme eller tilstande, der øger risikoen for et alvorligt sygdomsforløb kan også blive vaccineret gratis mod influenza og covid-19. Disse personer modtager ikke en invitation men kan bestille en tid på vacciner.dk fra den 29. september. Se hvilke sygdomme og tilstande, der er omfattet af tilbuddet om gratis vaccination.
Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål om vaccination på Region Midtjyllands side om vaccination.