Du kan bidrage

Vi vil gerne i kontakt med dig, der har været patient eller pårørende her på hospitalet i løbet af 2026.

Må vi ringe til dig og stille 7 korte spørgsmål? Det tager 10-15 minutter.

Sådan foregår det:

  • Udfyld tilmeldingsskemaet
  • Herefter bliver du ringet op af en medarbejder fra vores administration. Medarbejderen har ikke været involveret i dit behandlingsforløb og kan ikke se din journal.
  • Sammen taler I om din oplevelse. Blev du taget godt imod, da du kom på hospitalet? Fik du den information, du havde brug for? Og følte du dig tryg, da du blev sendt hjem?
  • Dine svar bliver anonymiseret og bruges sammen med svar fra andre patienter til at forbedre vores kommunikation med patienter og pårørende.

Har du spørgsmål til undersøgelsen, så kan du skrive en sikker mail til os via Digital Post.

På forhånd tusind tak for hjælpen.