Samme procedure - og så alligevel ikke

Fra onsdag d. 1. oktober begynder vi årets vaccinationsindsats mod influenza og covid-19.

Langt det meste er, som det plejer, men hvis du skal vaccineres på et af vores fire vaccinationssteder i Randers, Grenaa, Rønde og Hadsten, så tjek lige adressen en ekstra gang.

Vi vaccinerer nemlig ikke de samme steder, som vi plejer.

  • I Randers har vi været nødt til at flytte Vaccinationscenter Randers. Det betyder, at du skal benytte Indgang F, Skovlyvej 17.
    Der er mulighed for af- og pålæsning ved indgangen, men når du har sat din pårørende af, henviser vi til, at du straks kører til vores parkeringshus, da der ikke er meget plads omkring indgangen.
  • I Hadsten har vi også flyttet lokaler, så vi i år holder til i Søndergade 10 i den tidligere bogbutik. Det er muligt at tilgå vaccinationsstedet både fra Søndergade og Engvej.
  • I Syddjurs Kommune vaccinerer vi i år i Rønde i Hovedgaden 61-63. Vi holder til i Rusmiddelcenter Syddjurs tidligere lokaler. Det er muligt at komme ind til lokalerne både fra Hovedgaden, Lillerupvej og Birkevej.
  • I Grenaa vaccinerer vi endnu engang i Grenaa Sundhedshus. Vi har dog flyttet lokaler, så vi nu holder til ved Sygehusvej 17, hvor også Akutklinikken ligger, i stedet for Sygehusvej 15.

Du kan finde yderlige information om vaccinationsstederne, åbningstider m.m. hos Sundhedsstyrelsen.