Nyt sengeafsnit samler
Hvis du fremover skal besøge en barslende familie, en familie indlagt med en nyfødt eller en kvinde indlagt med en gynækologisk problemstilling, så skal du finde vores nye sengeafsnit Kvinder og Nyfødte Sengeafsnit.
Sengeafsnittet ligger ved C9, og det er vores Kvindesygdomme og Barsel Sengeafsnit og Sengeafsnit for Nyfødte, der er fusioneret og blevet til et helt nyt sengeafsnit med et nyt navn.
- Med det nye sengeafsnit får vi nemmere ved at holde familierne samlet, hvis mor og/eller den nyfødte har brug for indlæggelse og behandling efter fødslen, fordi personalet kan varetage begge dele på samme sengeafsnit, fortæller Gitte Haugaard, der er oversygeplejerske på det nye sengeafsnit.
Du kan læse mere om det nye sengeafsnit på Kvinder og Nyfødte Sengeafsnits side.
Du kan få hjælp til at finde det nye sengeafsnit ved at bruge vores webkort over hospitalet.