Første møde

Brugerrådet
10 medlemmer af brugerrådet mødtes til første møde. Foto: Helle Brandstrup Larsen

Tirsdag den 4. marts mødtes 10 borgere til det første møde i hospitalets nysammensatte brugerråd. De seks af dem havde prøvet det før, da de har været med helt fra starten, mens de resterende er trådt ind som nye medlemmer.

Brugerrådet er repræsentativt sammensat ift. alder, køn, baggrund, erfaringer og interesser, og medlemmerne drøfter aktuelle emner og problemstillinger af betydning for patienter og pårørende.

Til det nye brugerråds første møde fik medlemmerne mulighed for at hilse på hospitalsdirektør Henrik Larsen, der indviede dem i hospitalets byggeplaner og gav en status på sundhedsreformen.

- Det var fint at få lov at hilse på det nye brugerråd og få et indblik i, hvad der optager dem. De har meget på hjerte, og de har helt sikkert mange gode input til, hvordan vi kan optimere og udvikle hospitalet til gavn for patienter og borgere, siger han.

Patientkontakt på dagsordenen

På mødet blev brugerrådet også bedt om drøfte deres oplevelser og vurderinger af, hvordan kontaktmulighederne med hospitalet fungerer i dag. Det førte til gode drøftelser om blandt andet telefontider og digital adgang som fx mulighed for brug af chat og sms.

Herudover drøftede brugerrådet også, med udgangspunkt i konkrete patientcases, hvordan hospitalet kan facilitere et bedre møde med sundhedsvæsenet for patienter med særlige behov.

Her kan du læse mere om brugerrådet og komme med forslag til emner, rådet kan drøfte på kommende møder.