Se din journal og dine prøvesvar
Vil du gerne se din journal og dine prøvesvar? Så kan du logge på Sundhed.dk og finde det og andre sundhedsdata om dig selv.
Find dine sundhedsdata
På Sundhed.dk kan du se de sundhedsdata, vi har registreret om dig. F.eks. din sygehusjournal, prøvesvar, henvisninger og medicinkort.
Du kan også se, hvilke opslag der er lavet i dine data af sundhedsfaglige eller af pårørende, du har givet en fuldmagt til at tilgå dine oplysninger.
Du finder dine sundhedsdata ved at logge på Sundhed.dk med MitID, men du skal være opmærksom på, at du kan få vist oplysninger, som er svære at forstå, fordi de er skrevet på fagsprog til fagpersoner.
Svar på undersøgelser
Resultaterne af de undersøgelser, vi laver, bliver tilgængelige online på Sundhed.dk, når de er klar, men du har oftest brug for en forklaring fra en læge for at forstå resultatet.
Forklaringen på dine prøvesvar skal du have mundtligt af den læge, der har bestilt undersøgelsen.