
I 1985 puslede daværende sygehusdirektør Preben Deleuran med tanken om at oprette et sygehusmuseum.
Mange syntes, det var en god idé, men ingen kunne på det tidspunkt afse tid til det, så planen måtte opgives.
For ikke at miste gammelt apparatur, medicinsk og kirurgisk udstyr, inventar m.v. gav Preben Deleuran ordre om, at disse ting ikke måtte smides ud eller sælges, men i stedet skulle oplagres i et depot med henblik på anvendelse i et sygehusmuseum, når tiden tillod det.
I 1988 gik Preben Deleuran på pension, og i 1990 oprettede han en seniorklub for tidligere ansatte på Randers Centralsygehus.
Blandt medlemmerne var der flere, som var interesseret i at hjælpe til med indretningen af et sygehusmuseum. Efter forhandling med en meget positiv sygehusledelse gik ni medlemmer fra seniorklubben i 1994 i gang med at endevende alle depotrum, hvor man fandt masser af gammelt hospitalsudstyr.
Museet er indrettet i lokaler på ca. 400 m2, der i tilfælde af krig eller katastrofe kan indrettes som nødhospital. Betingelsen var, at lokalerne skal kunne rømmes på 3 døgn.
Der har været gjort et stort arbejde med at få rengjort alle de gamle ting og at få dem anbragt, hvor de hører til med navneskilte.
Der er indrettet 21 afdelinger, og der kommer stadig flere ting til, som ofte medfører ændringer på de forskellige udstillinger.
I de senere år er museets udstillinger blever forbedret, ved at mange af de gamle reoler og skabe, man startede med at anvende, nu er blevet skiftet ud med moderne glasmontrer med indbygget belysning.
Endvidere er der opstillet tv-monitorer, hvor der kan vises korte film om kikkertoperationer, fødsler. m. v.