Børn med forstoppelse og/eller afføringsuheld

Det er i tyktarmen, at den væske, man drikker, bliver suget ind i kroppen. Det er også i tyktarmen, at resterne af den mad, som kroppen ikke kan bruge, samler sig som afføring. 

De normale tarmbevægelser skubber afføringen nedad mod endetarmen. Når endetarmen er fyldt, får man afføringstrang. 

Hvis afføring ligger længe i tarmen, bliver der suget mere og mere væske ud af afføringen. Afføringen bliver derved mere tør og knoldet. På den måde kan forstoppelsen forværres. 

Man kan få ondt i maven, fordi tarmene arbejder hårdt med at skubbe den knoldede afføring videre i tarmen. 

Der kan også opstå smerter, når tarmen forsøger at skubbe luft videre.

Man kan få små sår ved endetarmen. De kommer når hård, knoldet afføring presses ud, fordi huden revner lidt. Det gør ondt, mens afføringen presses ud og det kan også svie bagefter.

Ubehag og smerter, når man skal af med afføring, kan føre til, at man prøver ikke at lave afføring. Man prøver altså at holde afføringen tilbage i tarmen.

Ofte vil det føre til, at man står og tripper, fordi man anstrenger sig for at klemme ballerne sammen. Det kan også være, at man bliver lidt urolig, når man sidder på en stol. Måske ser man lidt anstrengt ud i ansigtet, og andre tror måske derfor, at man presser for at lave afføring.

Den udspilede mave skyldes dels ophobet afføring, men også luft, der står imellem afføringsknoldene.

Efterhånden som tarmen bliver fyldt op med afføring, bliver der også mindre plads til mad. Det viser sig ofte ved, at man får mindre lyst til mad. Man kan måske også opleve kvalme.

Fækal inkontinens opstår, når man gennem lang tid har været forstoppet og/eller har holdt på afføringen. Endetarmen har på den måde over lang tid være udspilet. Det gør, at man ikke længere mærker, når der er afføringstrang, selv om endetarmen er fyldt. Når tarmen arbejder, vil afføringen presses ned, og små eller større portioner slipper ud i bukserne.

Afføringen kan være tynd og forveksles med diarré, men det er i stedet et symptom på meget svær forstoppelse, fordi den tynde afføring kan løbe fordi de hårde knolde.

Børn der har uheld i bukserne kan opleve, at deres kammerater driller og ikke har lyst til at lege eller være sammen dem. Det kan fx skyldes lugtgener.

Af være forælder til et barn med afføringsproblemer er for mange flovt og pinligt. Det er ikke noget, man taler om. For nogen forældre kan det betyde, at de vælger at holde sig selv og barnet fra at være sammen med andre.

• Fibre i kosten er gode for en normal tarmfunktion. Det skyldes at fibrene suger væske til sig. På den måde bliver afføringen mere blød og nemmere for tarmen at skubbe videre.
• Kostændringer som fx overgang fra ammemælk til modermælkserstatning giver ofte forstoppelse. Det skyldes, at det er sværere for tarmsystemet at fordøje modermælkserstatning.
• Overgang fra ammemælk eller modermælkserstatning til mere fast føde kan give forstoppelse. Dels skyldes det, at tarmen skal vænne sig til de nye fødeemner. Det kan også skyldes, at der indtages mindre væske.

• Hvis væske indtaget er for lille i løbet af dagen - eller hvis indtaget er meget skævt fordelt, vil det kunne give mere tør og træg afføring.
• Vær også opmærksom på at tilberede modermælkserstatning med den rette mængde væske. For lidt væske i forhold til pulver kan være med til at forværre forstoppelse.

Bevægelse af kroppen er med til at fremme bevægelse af tarmen. Det betyder modsat, at hvis man bevæger sig for lidt, bliver tarmen "doven". Herved hæmmes de tarmbevægelser, som er med til at skubbe afføringen ned mod endetarmen.

Infektionssygdomme, hvor man er utilpas og har feber gør ofte, at der ikke er stor lyst til at spise og drikke.

Spiser og drikker man mindre, er der risiko for forstoppelse.

• Man "har ikke tid". Der kan være andre ting, der er mere spændende - fx leg, film eller andet. 
• Ubehag og smerter.
• Dårlige toiletforhold - fx på ferierejser eller i skoler/institutioner - som gør, at man helst vil undgå at bruge toilettet.

Det er meget forskelligt fra kultur til kultur, hvornår man forventer, at børn er renlige. Barnets øvrige udvikling har også betydning. Livsstil spiller også ind. 

I den vestlige verden er det sædvanligt at starte renligshedstræning i 18-24-månedersalderen. Piger bliver i gennemsnit renlige 2-3 måneder før drenge. 

Mange forældre vil i forløbet opleve afmagt, irritation og vrede over barnets adfærd.

I starten forsøger mange forældre at indgå aftaler med barnet om at lave afføringen på toilettet. Måske forsøger forældrene med belønning. 

Senere er trusler og skældud måske en del af hverdagen. Nogle børn får mange skældud!

Frustrationen er derfor stor for både barn og forældre, og bliver der ikke taget hånd om samspillet mellem barn og forældre, så vil barnet opleve sig som et problem og blive familiens negative omdrejningspunkt.

Ændringer i familien som fx:

• Nye søskende
• Skilsmisse
• Ny familie
• Dødsfald

Eller ændringer i de omgivelser, man færdes i som fx:

• flytning til nyt hjem
• Ny institution
• Ny skole 

Det er alle faktorer, som kan medføre mere eller mindre bevidste reaktioner hos et barn. Det kan fx hænge sammen med mindre overskud til at opretholde nogle gode spise-, drikke- og toiletvaner. Det kan også være en reaktion på anderledes eller mindre opmærksomhed fra sin familie.

Det kan på den måde medføre forværring af forstoppelse eller fækal inkontinens.

Vi vil gerne kunne lægge en plan, som passer lige præcis til dig. 

Vi har brug for en god og detaljeret beskrivelse af dig og dit problem med afføring. Det skal vi bruge til at vurdere, hvor slem din forstoppelse er.

Det er meget vigtigt, at du kan fortælle os om, hvad du plejer at spise og drikke - og meget gerne også hvornår. 

Tænk over det hjemmefra og skriv det ned til os.

Maven og tarmen har sin helt egen måde at arbejde på, som også hænger sammen med, hvad man spiser og drikker. Det har fx også betydning hvor meget man bevæger sig. Vi vil gerne forklare dig, hvordan maven og tarmen fungerer.

Der kan være mange nye ting, som du skal gøre for at få det bedre, men bare rolig - du skal ikke klare det helt alene. Dine forældre har en stor opgave med at hjælpe dig. De skal være gode til at være interesseret i, at det går godt og hjælpe dig med at huske de ting, som du skal gøre. 

Når du kommer hos os, vil vi snakke med dine forældre om, hvordan de kan hjælpe dig allerbedst. Dine forældre har måske allerede prøvet en hel masse - måske har de snakket med sundhedsplejersken eller jeres læge. Det kan også godt være, at du har prøvet at få medicin. Måske synes dine forældre, at det er svært at hjælpe dig - og måske kan de godt komme til at lyde lidt sure en gang imellem. Det er fordi de gerne vil kunne hjælpe dig, men hvor det er rigtigt svært. 

Vi skal sammen finde ud af, hvordan vi hjælper dig allerbedst. 

Voksne, som igennem barndommen har haft et normalt afføringsmønster, har lært, at det betyder rigtigt meget for, at man har det godt, at maven fungerer normalt - og at man er ren og velduftende.

Børn, som har afføringsproblemer, har ikke lært denne betydning endnu. Det er derfor svært at bruge dette som motivationsfaktor for at få barnet til at medvirke og samarbejde til toilettræning og medicinindtagelse.

• Du opnår et normalt afføringsmønster.
• Du lærer at handle på kroppens signaler, så du har afføring på toilettet og ikke får uheld i bukserne.
• At gå på toilettet skal blive en naturlig ting, der ikke kræver hele familiens opmærksomhed.

Vi aftaler, at du får nogle faste toilettider hver dag. Det kan fx være efter morgenmaden og aftensmaden. 

Toilettider efter maden er en smart del af behandlingen, fordi tarmen helt af sig selv begynder at arbejde i forbindelse med et måltid. Det betyder, at tarmen skubber afføring længere ned i tarmen. 

Ved at gå på toilettet i den forbindelse giver man tarmen mulighed for at blive tømt på et tidspunkt, hvor den alligevel er "på arbejde". 

At tømme tarmen for afføring med medicin kan gøres på forskellige måder.

• Man kan drikke afføringsmiddel, der består af pulver, som røres op i vand. Det er vigtigt, at der drikkes godt med væske hele dagen.
• Man kan også tage afføringsmiddel som tablet. Det kræver også, at der skal drikkes godt med væske.
• Man kan få hældt olie ind i tarmen gennem et mindre rør. Olien skal bruges til at gøre afføringen mere blød.
• Nogen gange bruger man både afføringsmiddel man drikker/tager som tablet og giver olie.

Efter udtømning er der efterfølgende en regulerings-/vedligeholdelsesfase, hvor der gives afføringsmiddel i forskellige doser, indtil du opnår at have normal afføring.

Denne periode kan vare i op til flere måneder for at undgå tilbagefald og for at give tarmen ro til at blive helt normal igen.

Når man får afføringsmiddel vænner tarmen sig til, at den skal have hjælp "udefra" for at virke normalt. 

Det betyder, at man ikke bare kan stoppe fra den ene dag til den anden med medicinen - det kan tarmen ikke finde ud af. Stopper man for hurtigt, bliver man forstoppet igen og skal starte forfra.

Tarmen skal derfor have en lang periode, hvor man giver mindre og mindre medicin, så den langsomt begynder at tage over og klare sig selv.