Alt efter hvilken type blodfortyndende medicin, du får, kan det være nødvendigt, at du holder pause fra at tage medicinen i en periode forud for undersøgelsen. Det vil i så fald være aftalt med den afdeling, der har henvist dig.

Er du i tvivl om, om du skal holde pause med blodfortyndende medicin, er du altid velkommen til at kontakte os på Røntgen og Skanning eller den afdeling, der har henvist dig. 

Får du blodfortyndende medicin, skal du i sjældne tilfælde have taget en blodprøve forud for undersøgelsen. Det vil i så fald være aftalt med den afdeling, der har henvist dig.

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal havet tage en blodprøve, er du altid velkommen til at kontakte os på Røntgen og Skanning eller den afdeling, der har henvist dig.

Når du ankommer på Røntgen og Skanning, vil du blive modtaget af personalet, som orienterer om og forbereder dig til at få skiftet nyrekateteret.

Vi starter med at afmontere det plaster, du har på omkring det eksisterende dræn. Vi afmonterer også urinposen med slange. 

Behandlingen foregår sterilt. Personalet på stuen, som skal behandle dig, har hue, mundbind, handsker og kittel på for at beskytte dig mod infektion. Din hud desinficeres i det område, kateteret ligger, hvorefter du får lagt steril afdækning på.

Lægen starter med med at sprøjte kontrast i kateteret for at kontrollere, om kateteret ligger korrekt. Herefter føres en metaltråd ind i kateteret og forsigtigt trækkes det gamle kateter ud. Derefter indsætter lægen det nye kateter. Til sidst kontrollerer lægen kateteret ved at sprøjte kontrast ind til nyren, og  vi tilkobler en ny urinpose.

I nogle tilfælde kan du mærke:

• En trykkende fornemmelse i ryggen, når der bliver sprøjtet kontrast ind i kateteret
• En stikkende fornemmelse, når metaltråden kommer ind i nyren. 

Kontakt din henvisende læge, vagtlægen eller hjemmesygeplejerske:

• Hvis du føler dig utilpas med feber, mavesmerter eller svie ved vandladning
• Hvis du har mange smerter over lænden (flankesmerter)
• Hvis der er store mængder blod i urinen i urinposen (let rødlig urin er normalt lige efter du har fået lagt kateter)
• Hvis der ikke kommer noget urin ud i posen.

Hvis kateteret er gledet ud, kan vi i nogle tilfælde lægge et nyt kateter gennem den eksisterende kanal uden at skulle lave en ny kanal.

Er kateteret gledet helt ud?

Kontakt hurtigst muligt egen læge, hjemmesygeplejerske eller vagtlæge med henblik på at få genanlagt kateteret, før kanalen lukker til.

Er kateteret gledet delvis ud?

Lad det sidde og kontakt egen læge, hjemmesygeplejerske eller vagtlæge med henblik på at få genanlagt kateteret.

Kontroller altid, om den manglende funktion af kateteret kan skyldes, at:

• Kateteret/slangen er knækket
• Kateteret er snoet
• Kateteret er gledet ud (displaceret)
• Kateteret er tilstoppet af eks. blod, pus/materie eller kalk
• Du ikke har drukket nok væske og/eller er dehydreret
• Trevejshanen er lukket
• Kateteret er overstrakt
• Forbindingen er for stram

Fungerer kateteret ikke, skal hjemmesygeplejersken kontaktes med henblik på tjek af kateter, forbinding og evt. skylning.

Hvis hjemmesygeplejersken ikke kan få kateteret til at fungere, skal I tage kontakt til den henvisende læge angående den videre plan.

Det er normalt at bekymre sig om, om man med et kateter kan arbejde, dyrke sport og have sex.

I de fleste tilfælde kan det sagtens lade sig gøre. Undgå dog træk, vrid og knæk i kateteret.

Hvis du er i tvivl, kan du kontakte den afdeling, der har henvist dig.

Nej. Vi tilstræber at placere kateteret, hvor det generer dig mindst muligt. Når du er oppegående/siddende, kan du skjule nyrekateteret og urinposen under dit private tøj, da urinposen placeres i en lille stofpose på låret.