Ultralydsskanning af maveregionen ved børn (0-17 år)
Læs om undersøgelsen og hvordan du skal forberede dig, hvis du er under 18 år og skal have ultralydsskannet dine mave på Regionshospitalet Randers.
Gå direkte til
Ultralyd er en særlig type lydbølger, der sendes ind i kroppen. Ekkoet, der kommer, når ultralydsbølgerne rammer vævet, bliver registreret af det lydhoved, som lægen fører hen over din hud. Ekkoet er grundlaget for de levende billeder af vævet, som lægen kan se på skærmen.
Da der ikke er bivirkninger ved ultralyd, er det en velegnet undersøgelsesmetode til gravide og børn.
Forbered dig til undersøgelsen
Det er vigtigt, at du læser dit indkaldelsesbrev grundigt igennem. Her står der blandt andet, hvor og hvornår du skal møde op, og hvordan du får svar på undersøgelsen.
I nogle tilfælde skal du faste til undersøgelsen eller have en fyldt blære. Det står i dit indkaldelsesbrev, hvad der gælder for dig.
Der kan desuden være særlige oplysninger for netop din undersøgelse, som kun står skrevet i indkaldelsesbrevet og ikke her på siden.
Følg med, når Emilie skal ultralydsskannes på Regionshospitalet Randers.
NB. Videoen blev lavet for nogle år siden, så nogle ting ser lidt anderledes ud på hospitalet i dag, men undersøgelsen er den samme.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Du skal medbringe dit sundhedskort, når du kommer til undersøgelse. Det bruges til at registrere din ankomst.
Har du flere undersøgelser samme dag, men forskellige steder, skal du registrere dig på ny.
På undersøgelsesdagen
0-5 år: INGEN faste
For at få et godt resultat, er det vigtigt at mavesækken er tom. Du skal derfor faste før undersøgelsen, hvilket betyder, at du ikke må spise eller drikke de sidste 2 timer før undersøgelsen.
For at få en god undersøgelse er det vigtigt at mavesækken er tom. Du skal derfor faste før undersøgelsen, hvilket betyder, at du ikke må spise eller drikke 4 timer før undersøgelsen.
Om undersøgelsen
Du skal ligge ned, mens du bliver undersøgt. Du skal muligvis have noget af dit tøj af, da du skal have en gel på huden der, hvor du skal undersøges.
Skanningen foregår ved, at lægen fører et lydhoved henover din hud.
Du får smurt en vandbaseret gel på der, hvor du skal skannes for at få den bedste kontakt mellem din hud og lydhovedet. Hvis der kommer gel på dit tøj, forsvinder det igen i almindelig vask.
Undersøgelsen varer typisk 5-30 minutter
Efter undersøgelsen
I nogle tilfælde vil lægen som undersøger dig, informere dig om, hvad vedkommende ser på skanningen undervejs. Det er forskelligt, hvordan de enkelte læger arbejder, og du skal ikke blive nervøs, hvis din læge ikke siger noget under skanningen.
I alle tilfælde er det den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen, der giver dig det endelige svar. Derfor skal du snakke med den læge eller afdeling om, hvornår og hvordan du får svar.
Det er den læge/afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen, der har ansvaret for din efterfølgende behandling
Videre forløb
Det er den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen, der står for din videre behandling
Mere information
Du er altid velkommen til at kontakte personalet, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information
Send gerne evt. afbud eller ønske om ændring af tid til os via sikker mail på borger.dk. Husk at skrive dit cpr-nummer i mailen. Skriv en sikker mail til os (Hav dit MitID klar):
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/668859
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.