Denne information er til dig, som i forbindelse med en spinal/epidural-bedøvelse eller en spinalpunktur har fået spinalhovedpine.
Symptomer
Du vil oftest kunne mærke spinalhovedpinen i nakke og pande, og du kan opleve stor følsomhed overfor lys og/eller lyd samt kvalme og opkast.
Symptomerne bliver værre, når du sidder eller står op og svinder lidt, når du ligger fladt ned. Smertestillende medicin har ofte begrænset effekt.
Symptomerne starter typisk indenfor de første 48-72 timer, efter du har været i bedøvelse eller fået en spinalpunktur.
Hvis spinalhovedpinen ikke bliver behandlet, vil den for 75 % være væk efter 7 dage og hos stort set alle efter 6 uger.
Årsag
Spinalhovedpinen opstår, fordi der er hul i hinderne omkring rygmarven, og der derfra siver væske ud i det omliggende væv/rum.
Risiko for at få spinalhovedpine efter en spinal/epidural bedøvelse er størst, hvis du er kvinde og under 50 år.
Om behandlingen
Behandlingen foregår på Intensiv eller på Opvågningen
Vi tager 20 ml. blod fra dig via en kanyle i armen. Lægen vil efterfølgende sprøjte blodet ind i hinderne i rygmarven, så hullet lukkes.
Langt de fleste oplever, at spinalhovedpinen forsvinder efter behandlingen, men det kan være nødvendigt at gentage behandlingen.
Du skal blive på Intensiv/Opvågningen en ½ time til observation.
Er alt som det skal være, vil du blive overflyttet til sengeafsnittet, hvor du skal ligge fladt i sengen i 2 timer. Herefter kan du tage hjem.
Gode råd
At løfte mere end 5 kg ad gangen.
At bøje i lænden.
At bruge bugpressen i overdreven grad. Det vil sige de muskler, som du bruger ved eksempelvis afføring (spørg personalet, hvis du er i tvivl).
Kontakt
Kontakt
Opvågningen Skovlyvej 15 Indgang - gå til 8930 Randers NØ
Telefon 78 42 05 80
Kontakt
Hvis du og din familie har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.
Intensiv Skovlyvej 15 Indgang - gå til 8930 Randers NØ
Telefon 78 42 04 85
Telefontid Du er velkommen til ringe døgnet rundt.
Vi vil dog opfordre til, at du ikke ringer under vagtskifte og briefing. Dette foregår i tidsrummet:
kl. 07.15-8.00
kl. 15.00-15.30
kl. 23.00-23.30
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/851968
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.