Tobramycin er et bakteriedræbende middel, der bruges til forebyggelse og behandling af lungeinfektioner med bakterien Pseudomonas Aeroginosa.
Gå direkte til
Behandlingen kan tages hjemme, efter du er instrueret i at tage medicinen. Du vil altid få den første dosis i afdelingen, mens en sygeplejerske kan observere dig.
Forbered dig til behandlingen
Behandlingen er dyr. Den læge, som har ordineret medicinen, har søgt om enkelttilskud til medicinen hos Lægemiddelstyrelsen.
Lægen laver recepterne, så du kan hente medicinen på apoteket med det samme. Gem de første kvitteringer, så du kan få nogle af udgifterne refunderet på apoteket, når ansøgningen er behandlet. Der går ofte 3-4 uger, før ansøgningen er behandlet og godkendt.
Du får udleveret forstøvermaskine, forstøversæt og filter af hospitalet.
Når du har behov for nyt, skal du henvende dig direkte til den afdeling, der har udleveret det til dig.
Anvend PEP eller CPAP før behandlingen, hvis det er en del af din behandling
Tag evt. din luftvejsudvidende inhalationsmedicin, før du tager Tobramycin
Den luftvejsudvidende medicin er oftest en inhalator med blå farve på. Det kunne f.eks. være Ventoline.
Luftvejsudvidende medicin gør, at slimhinderne i luftvejene slapper af, og derved kan Tobramycinen bedre komme ned i lungerne.
Om behandlingen
Du skal finde følgende udstyr frem, når du skal tage en dosis Tobi:
Én ampul med Tobi. Hver Tobi-foliepose indeholder en bakke med 14 ampuller. Klip eller riv folieposen op. Tag en ampul ud af bakken ved forsigtigt at fjerne den fra de andre ampuller ved at trække i den nederste flig. Put bakken tilbage i folieposen, og opbevar den i køleskabet.
Forstøversæt
Ampullen åbnes ved at holde fast i den nederste del med den ene hånd og dreje overdelen af med den anden.
Væsken i ampullen hældes forsigtigt ned i forstøverkammeret. Tryk på ampullen for at få det hele ud.
Saml forstøversættet, og inhalér medicinen med det samme. Tænd maskinen, og inhalér i cirka 10 minutter, eller til der ikke er mere væske i kammeret.
Kassér filteret efter hver inhalation. Vask forstøversættet i lunkent sæbevand, og skyl det efterfølgende i rent vand, hvorefter du kan stille det til tørre.
Risici og bivirkninger
De hyppigste bivirkninger er halsirritation, hæshed, åndenød og hoste
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/1466367
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.