Nyrernes vigtigste funktioner er at:

• Udskille overskydende væske
• Udskille affaldsstoffer
• Regulere salt- og væskebalance
• Regulere syre-basebalancen
• Regulere blodtrykket
• Regulere kalkstofskiftet
• Producere et hormon (erytropoietin), der påvirker knoglemarven til dannelse af røde blodlegemer.

Når du har en nyresygdom, der kræver, at du er i dialyse, fungerer dine nyrer enten slet ikke, eller også er deres evne til at udføre de nævnte funktioner stærkt reduceret.

At komme i dialyse betyder, at vi ved hjælp af en kunstig nyre/et filter i form af en dialysemaskine udskiller affaldsstoffer og overskydende væske fra dit blod og regulerer din salt- og syrebasebalance.

Inden du kan komme i dialyse, skal du havde anlagt en adgangsvej til din blodbane. En adgangsvej kan enten være et kateter eller en fistel. Via adgangsvejen kan dit blod blive renset i dialysemaskinen.

Du skal regne med, at dialysen tager ca. 3-5 timer pr. gang.

Som dialysepatient kommer du til at kende din egen behandling og din krop rigtig godt. Behandlingen bliver derfor i høj grad et samarbejde mellem dig og din sygeplejerske.

Derudover viser forskning og større patientundersøgelser, at når man er medvirkende i sin egen behandling, opnår man en positiv effekt på livskvalitet samt en større tilfredshed med behandlingen.

Det, du kan tage del i, kan f.eks. være:

• Håndhygiejne og vask af din dialysearm
• At veje dig ved ankomst og afslutning af behandlingen
• At være med til at beregne dagens væsketræk
• At finde ting frem til opstart og afslutning af dagens behandling
• Måling af dit eget blodtryk
• Afspritning af din fistelarm
• At anlægge dialysenåle
• At opsætte dialysemaskinen
• At aflæse alarmer på maskinen og observere den undervejs
• At være med til at kigge på månedlige blodprøvesvar og gennemgå medicinlisten
• Fjernelse af dialysenålene ved afslutning
• Oprydning og afredning af din seng efter afslutning.

Det er vigtigt at vide, at du i perioder kan opleve problemer med hukommelsen og koncentrationen.

Træthed og dialysebehandling kan bidrage til, at du bliver utilpas og derfor kan have svært ved at deltage i sociale arrangementer. Det kan være en stor udfordring at følge med i en samtale, og det kan være svært at overskue din medicin, som tidligere var en enkel opgave.

Du kan opleve, at din hukommelse svigter, og at det kan føles flovt ikke at kunne huske simple ord eller aftaler. Du kan også let blive stresset og anspændt og føle det som et personligt nederlag.

Det er vigtigt, at din familie og venner ved, at disse problemer er normale og en del af det at have en kronisk nyresygdom. En god hjælp kan være at skrive dine spørgsmål og tanker ned, så du ikke glemmer dem.

Træthed er en almindelig udfordring for mange med kronisk nyresygdom. Du kan opleve en vedvarende træthed, der ikke forsvinder efter en god nats søvn.

Denne træthed kan påvirke dit humør og din evne til at udføre daglige aktiviteter. Især i starten af din dialysebehandling kan du føle dig træt og utilpas på grund af ophobning af affaldsstoffer i kroppen.

Trætheden aftager som regel efter en tid.

Dialysebehandling er en belastning for kroppen, og derfor kan du føle dig ekstra træt på de dage, hvor du har været i behandling.

Her er nogle eksempler på medicin, som man typisk skal tage, når man er i dialyse, men der kan også være tale om yderligere typer medicin, som lige præcis du skal tage. Det vil du i så fald blive informeret om. 

Fragmin

Vi anvender Fragmin i dialysebehandlingen for at undgå, at dit blod størkner i den kunstige nyre og slangesystemet.

Fosfatbindere

Fosfatbindere anvendes for at holde fosfatniveauet i blodet inde for normalområdet for dialysepatienter. Der findes forskellige typer fosfatbindere.

OBS! Tabletterne skal tages lige før et måltid. Springer du et måltid over, skal du ikke tage fosfatbindere.

Etalpha/Alfacalcidol

Denne medcin er et D-vitaminpræparat, der er nødvendigt for normal knogledannelse. Som nyresyg kan du oftest ikke selv danne det aktive D-vitamin.

Resonium

Formålet med resonuimbehandling er at holde kalium i blodet inden for normalområdet. For højt eller for lavt kalium i blodet kan give hjertepåvirkning. Resonium binder det kalium, du indtager via maden.

Erythropoietin (EPO)

Som nyresyg kan du oftest ikke selv danne hormonet erytropoietin. EPO er et middel mod lav blodprocent, som medvirker til dannelsen af røde blodlegemer. EPO erstatter dette hormon og gives i forbindelse med dialysebehandlingen.

B- og C-vitaminer samt folinsyre

Dialysepatienter har brug for B- og C-vitaminer og ofte folinsyre. Vitaminerne skal tages før sengetid, da de udskilles under dialysebehandlingen.

Dialysens læger udskriver recepter på vitaminerne.

• Hovedpinetabletter, der indeholder acetylsalicylsyre (f.eks. Albyl, Kodimagnyl), da de virker blodfortyndende.
• Tabletter, der indeholder magnesium, da magnesium ophobes i kroppen pga. den nedsatte nyrefunktion (f.eks. Magnesia, mikstur Link).
• Alternativ medicin og helsekost bør ikke tages uden lægens samtykke.
  Spørg personalet, hvis du er i tvivl.

Du får udleveret et medicinskema af din kontaktsygeplejerske. Du får et nyt medicinskema, hvis der bliver ændret i din medicin.

Vi anbefaler, at du drikker max 800 ml væske pr. døgn. Har du stadig vandladning, må du drikke den tilsvarende mængde væske.

Vær opmærksom på, at røget mad og salt- og sukkerholdige mad- og drikkevarer øger din tørstfornemmelse.

Tørvægt er det, du vejer uden ekstra væske i kroppen. En læge fastsætter din tørvægt. Du vejer dig før hver dialyse, så du ved, hvor meget væske du skal have trukket ud under behandlingen.

Tørvægten reguleres løbende afhængig af din fysiske tilstand, appetit og blodtryk sammenholdt med røntgen af dine lunger og hjerte.

Som dialysepatient er der mange fødevarer, der indeholder næringsstoffer, som dine nyrer ikke kan udskille. Derfor er der individuelle kostrestriktioner, som kan hjælpe dig til at holde næringsstofferne i balance.

Du har mulighed for at snakke med en diætist i Dialysen, og sygeplejerskerne vil løbende følge op på din kostsituation.

Som dialysepatient er det meget vigtigt, at du holder dig fysisk aktiv, så dit kredsløb stimuleres, og dine muskler ikke reduceres.

Du kan tage trapperne, gå en tur eller måske svømme. Alt tæller, og kun fantasien sætter grænser.

Motion øger konditionen, muskelvækst og muskelstyrke og kan medvirke til, at din samlede fysiske evne øges.

I Dialysen har vi et tilbud om sengecykling til dig, som ønsker at dyrke motion, imens du er i dialysebehandling.

Du har også mulighed for at få en inviduel vurdering og træningsplan ved en fysioterapeut.

Læs mere i vores vejledning om fysisk aktivitet og dialyse på www.dialysen7.randers.rm.dk

Du kan finde mere information om nyresygdom hos Nyreforeningen.

Gå til Nyreforeningens hjemmeside