Man skelner mellem forskellige grader af bevidsthedsforstyrrelser.

Grad 1. På dette niveau er det ofte kun de nærmeste pårørende, der kan fornemme, at noget er galt. Det kan være små ændringer i væremåden og/eller ændret døgnrytme. Personen kan have svært ved at formulere sig, være irriteret, glemsom og mangle sygdomsforståelse.

Grad 2. Bevidsthedsændring med forvirring, sløvhed eller vredladen opførsel. Personen kan for eksempel have problemer med at finde toilettet eller genkende folk.

Grad 3. Personen virker meget sløv, sover det meste af tiden og er svær at komme i kontakt med. Vedkommende har svært ved at spise, drikke, tage sin medicin og vil ofte tisse eller have afføring i sengen uden at opdage det. Der kan være ufrivillige bevægelser.

Grad 4. Personen reagerer ofte ikke ved tiltale eller berøring. Personen er bevidstløs (i koma).

Når man har forstoppelse, bliver risikoen for bevidsthedsforstyrrelser større. Du skal helst have afføring 2-3 gange dagligt.

Ofte bruger man afføringsmidlet laktulose, så der ikke optages så mange giftstoffer fra tarmen. Du skal muligvis tage laktulose, selv om du ikke er forstoppet.

Derudover er små gåture og lette øvelser godt for din fordøjelse og med til at forebygge forstoppelse.

Hvis du får for lidt væske, eller hvis du får vanddrivende medicin, som medfører et for stort væsketab, kan du komme til at lide af væskemangel. Andre årsager til væskemangel er diarré og opkastning.

Du kan forebygge væskemangel ved at drikke 1-2 liter væske dagligt, ved at veje dig dagligt og holde øje med, at du ikke taber dig mere, end du har aftalt med lægen.

Selv mindre infektioner giver risiko for bevidsthedsforstyrrelser. De mest almindelige er lungebetændelser og blærebetændelser.

Du kan selv være med til at undgå infektioner ved at have en god hygiejne.

Hvis du føler dig varm, skal du måle din temperatur. Hvis du har feber, skal du kontakte din praktiserende læge for at finde årsagen.

Hvis din leverfunktion er nedsat, skal du så vidt muligt undgå sovemedicin.

Hvis du har levercirrose, omsættes sovemedicin langsommere i leveren og kan give bevidsthedsforstyrrelser.

Hvis du har sukkersyge, er det vigtigt, at dit blodsukker ikke bliver hverken for højt eller for lavt, da det også øger risikoen for bevidsthedsforstyrrelser.

Hvis det bløder fra åreknuder i spiserøret (variceblødning), kan der opstå bevidsthedsforstyrrelser. Se i afsnittet Vær opmærksom på.

Hvis man har levercirrose, har blodet fra tarmen svært ved at komme igennem leveren. Blodet finder derfor andre veje udenom leveren; bl.a. via blodårer i spiserøret. Blodårene svulmer op og danner åreknuder.

Store åreknuder kan briste, og du skal derfor være opmærksom på blodige opkastninger, eller om afføringen ser sort eller rød ud. Du kan ikke mærke åreknuderne, og mange med levercirrose har åreknuder, som ikke bløder.

Åreknuder kan undersøges ved en kikkertundersøgelse (gastroskopi). Hvis man ved kikkertundersøgelsen opdager åreknuder i spiserøret, kan man få medicin, der kan forebygge en blødning, eller man kan sætte elastikker på åreknuderne.

Hvis du får blodig opkastning, skal du straks ringe 112, da det er nødvendigt, at du bliver indlagt.

Vand i bughulen opstår, fordi blodet har svært ved at løbe igennem leveren. Derfor stiger trykket i leverens store blodåre. Det forhøjede tryk gør, at væske presses ud i bughulen.

Vand i bughulen kan gøre det svært at trække vejret, give smerter og bughindebetændelse. Du skal være opmærksom, hvis du bliver bredere omkring maven og tager på i vægt. Derfor skal du veje dig dagligt. Du må ikke tage mere end ½ kg på om dagen eller 3½ kg om ugen. Hvis du gør det, kan din saltbalance komme i ubalance.

Hvis du har vand i bughulen, kan det hjælpe at få vanddrivende medicin eller at få tappet noget af væsken (ascitestapning). Hvis du har behov for at blive tappet, kan du kontakte Klinik for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme telefonisk, så vi kan arrangere det nødvendige; herunder at du skal indlægges. Se under Kontakt.

Hvis du får vanddrivende medicin, skal du undgå salt på maden samt lakrids og vingummi, da det modvirker den vanddrivende behandling.

Hvis du har levercirrose, har du brug for næsten dobbelt så meget protein i din kost som raske.

Mange, der har en leversygdom, har ikke så stor appetit og får derfor ikke dækket behovet for protein. Det betyder, at man taber muskler og bliver fejlernæret.

For at få protein nok skal man derfor spise kød, fisk, fjerkræ, æg og drikke mælk og syrnede mælkeprodukter.

De fleste har desuden gavn af tre proteindrikke om dagen samt vitamin- og mineraltilskud i form af zink, magnesium, B-vitaminer og en almindelig vitaminpille.

Du bør undgå naturlægemidler og andre kosttilskud, der ikke er ordineret af lægen.