Laktoseintolerans

Laktoseintolerans giver problemer med fordøjelsen i form af diarré, oppustethed og mavekneb.

Selvom symptomerne er uskadelige, kan de være meget generende. Derfor holder mange med laktoseintolerans helt op med at drikke mælk.

Mælk og ost indeholder vigtige næringsstoffer som for eksempel kalk og protein, og derfor er der en risiko for ikke at få dækket sit behov for kalk og protein, hvis man stopper med at indtage mælk og ost.

Undersøgelser viser, at de fleste med laktoseintolerans kan tåle små mængder laktose ad gangen. Nogle tåler mere og andre mindre. Det kan kun den enkelte mærke.

Blandt personer med primær laktoseintolerans vil tærsklen for, hvor meget mælk/mælkeprodukter man kan indtage, variere fra person til person.

Som regel tåler man lidt mælk, fx en yoghurt om dagen. Overskrider man tærsklen, fører det til ufarlige, men alligevel ret ubehagelige symptomer som hyppig og tynd afføring, smerter i maven og luft i maven.

Primær laktoseintolerans opstår meget sjældent før 2-3 års alderen. 

Efter infektioner i tarmen forekommer laktoseintolerans ganske hyppigt som et forbigående fænomen. Tilstanden går som regel over i løbet af kort tid (1-2 uger). Hvis man har vedvarende diarré, bør man derfor overveje andre årsager.

I forbindelse med kroniske tarmlidelser, fx ubehandlet cøliaki (intolerans overfor gluten), får man ofte sekundær laktoseintolerans.

Symptomerne hos personer, der viser sig at have cøliaki, aftager, når man har overholdt en glutenfri diæt i nogle måneder.

Der findes ikke en medicinsk behandling mod laktoseintolerans.

Du kan dog selv gøre forskellige ting for at minimere dine symptomer. Du kan eksempelvis: 

• helt undgå fødevarer eller retter, der indeholder laktose.
• nedsætte indholdet af laktose i det, du spiser og drikker, ved at
  vælge produkter med lavt indhold af laktose eller laktosefri produkter.
• anvende laktase, der kan købes som kapsler, dråber og som tabletter.

Laktose er mælkens kulhydrat og kaldes også mælkesukker.

Laktose består af to mindre sukkerstoffer (molekyler), glukose og galaktose. Selve molekylet laktose kan man ikke optage fra tarmen, før det er ”fordøjet”, det vil sige opløst til to molekyler. Det sker i den første del af tyndtarmen ved hjælp af et enzym, der kaldes laktase.

Glukose og galaktose optager man derefter direkte og omsætter det til energi i
kroppen.

Alle pattedyrunger inklusiv alle spædbørn kan fordøje laktose.

Laktose findes naturligt i mælk, da alle landpattedyrs mælk indeholder laktose.

Ko- og gedemælk indeholder omkring 4,5 g laktose pr. 100 ml.

Laktose findes i alle former for mælk. Det vil sige sød-, let-, mini-, skummet-, kærne- og kakaomælk. Laktose findes også i fødevarer, hvor man anvender mælk i forarbejdningen til andre fødevarer, fx fløde, friske oste, syrnede mælkeprodukter og is.

Man anvender eller tilsætter ofte mælk til fødevarer eller i retter. Det sker både i eget hjem og i fødevareindustrien. Eksempler på fødevarer eller retter med mælk kan være kartoffelmospulver, chokolade og myslibarer, farsretter i form af frikadeller eller gryderetter samt pålæg som for eksempel leverpostej.

Er man laktoseintolerant, er det som regel i orden, at man spiser en enkelt skive rugbrød med leverpostej, selvom leverpostejen indeholder mælk.

Laktose kan fx findes i betegnelser eller som del af en ingrediensliste, hvor det kan hedde: mælkepulver, skummetmælkspulver, tørmælk, myseost (norsk gedeost), mælkebestanddele, vallepulver, mælkesukker.

Smør, skimmel- og skæreost indeholder kun spor af laktose. Det er så lidt, at man kan spise det uden problemer.

Hytteost indeholder laktose og kan spises i små mængder fx 25 g pr. måltid.

Almindelig mælk - det vil sige sød-, let-, mini-, kakao-, og skummetmælk indeholder laktose svarende til 4,8 g pr 100 ml.

Kærnemælk indeholder lidt mindre laktose svarende til 3,5 g laktose per
100 ml.

Syrnede mælkeprodukter, fx yoghurt og tykmælk, indeholder laktose svarende til 3,7 g laktose pr 100 ml.

Flødeis indeholder laktose, men mængden er ukendt. Der er ikke oplysninger på alle fødevarer, da producenten ikke altid oplyser det.

I flere supermarkeder kan man købe mælk, piskefløde og syrnede mælkeprodukter, fx yoghurt og creme fraiche, helt uden laktose. Her har mejeriet ”opløst” laktosen. Det betyder, at mejeriet har behandlet laktosen med et enzym, og indholdet af laktose er dermed fjernet.

På den måde kan personer med laktoseintolerans indtage og tåle mælk, fløde og lignende. Indholdet af protein og kalk er bevaret.

”Mælk” lavet ud af soja, havre, mandel og ris er naturligt uden laktose og kan eventuelt drikkes eller anvendes som erstatning for mælk i madlavning. Indholdet af kalk og protein er dog lavere end i almindelig mælk.

Kvaliteten af protein i havre-, mandel-, og risdrik er samtidig også dårligere end i almindelig mælk. Derudover er indholdet af sukker i risdrik meget højt.

Hvad er laktase?

Laktase er et enzym, der opløser laktose. Laktase kan man enten tilsætte til mælk og retter med mælk, fx risengrød, eller man kan indtage det, når man skal spise et måltid med laktose.

Sådan bruger du laktase

Laktase kan man købe i håndkøb på apoteket eller på internettet, og det købes som kapsler, dråber og som tabletter. Man kan normalt ikke søge tilskud til køb af laktase.

Kapslerne kan man åbne, og indholdet kan tilsættes mælk eller retter med mælk.

Dråberne kan man tilsætte til mælk eller retter med mælk.

Tabletterne kan man indtage lige før et måltid med laktose.

Der er ingen risiko for overdosering, når du anvender laktase.

Laktase tåler ikke opvarmning

Laktase kan ikke tåle at blive varmet op, og derfor skal varme retter køle lidt af, før man tilsætter enzymet.

Laktosefri mælkeprodukter

Laktosefri mælkeprodukter indeholder lige så meget kalk som almindelig mælk og mælkeprodukter.

Andre fødevarer med kalk udover mælkeprodukter

Andre fødevarer end mælkeprodukter indeholder også naturligt kalk, men ikke alle fødevarer har ”tilgængeligt” kalk. "Tilgængeligt" kalk betyder, at kalken i fødevaren kan optages og udnyttes godt i kroppen.

Af grøntsager, som er gode kilder til kalk, kan man nævne broccoli og grønkål. De indeholder henholdsvis 44 og 200 milligram per 100 gram.

Spinat indeholder også kalk, men man optager/udnytter ikke kalken i spinat særlig godt på grund af indholdet af oxalat i spinat.

Andre kilder til kalk, som man udnytter godt i kroppen, er små fisk, hvor man spiser fiskens skelet. Et eksempel på det er sardiner.

Andre fødevarer kan være tilsat eller beriget med kalk. Det kan fx være sojadrik, men man ved ikke, om man kan optage den kalk, drikken er beriget med.

Hvornår skal du tage kalktilskud

Hvis du slet ikke indtager mælk og mælkeprodukter, bør du som en
tommelfingerregel sørge for et tilskud af kalk tilsat vitamin D.

Det er vigtigt, at du drøfter med din læge, hvilken type kalktilskud, du skal tage, hvis du har en sygdom, der gør, at du har svært ved at optage kalk, har knogleskørhed eller får medicin, der forhindrer, at du genopbygger dine knogler.

Eksempler på indhold af laktose i mad og drikke:

Skummet-, mini-, let- og sødmælk 
1 portion: 2 dl 
Laktose pr. portion: 9,6 g 
Laktose pr. 100 g: 4,8 g

Kærnemælk 
1 portion: 2 dl 
Laktose pr. portion: 7 g 
Laktose pr. 100 g: 3,5 g

Yoghurt 
1 portion: 2 dl 
Laktose pr. portion: 5-9,4 g 
Laktose pr. portion: 2,4-4,7 g

Skæreost 
1 portion: 20 g  
Laktose pr. portion: kun spor 
Laktose pr. 100 g: under 0,05 g

Friskost 
1 portion: 15 g  
Laktose pr. portion: 0,3-0,5 g 
Laktose pr. 100 g: 2-3 g

Smelteost 20-45+ fx Den leende ko 
1 portion: 15 g 
Laktose pr. portion: 0,01 g 
Laktose pr. 100 g: 0,09 g

Rygeost 
1 portion: 15 g  
Laktose pr. portion: 0,6 g 
Laktose pr. 100 g: 3,7 g

Myseost 
1 portion: 20 g  
Laktose pr. portion: 6,6 g 
Laktose pr. 100 g: 33 g

Smør og blandingsprodukter 
1 portion: 5 g  
Laktose pr. portion: 0,02-0,4 g 
Laktose pr. 100 g: 0,4-0,8 g

Skummetmælkspulver 
Laktose pr. 100 g: 50,8 g

Coffee whitener - coffee creamer 
1 portion: 10 g  
Laktose pr. portion: 0-5,6 g 
Laktose pr. 100 g: 0-56 g

Creme fraiche-dressing 
1 portion: 15 g  
Laktose pr. portion: 0,2 g 
Laktose pr. 100 g: 1,4 g

Milda Creme fine 7 % 
1 portion: 25 g  
Laktose pr. portion: 1 g 
Laktose pr. 100 g: 4,5 g

Flødeis, softice 
1 portion: 65 g  
Laktose pr. portion: 2-2,6 g 
Laktose pr. 100 g: 3-4 g

Is, hjemmelavet 
1 portion: 75 g  
Laktose pr. portion: 1,7 g 
Laktose pr. 100 g: 2,2 g

Piskefløde 
Laktose pr. 100 g: 3,2 g

Flødechokolade 
1 portion: 50 g  
Laktose pr. portion: 3,7 g 
Laktose pr. 100 g: 7,4 g

Chokolade, fyldt 
1 portion: 25 g  
Laktose pr. portion: 0,6 g 
Laktose pr. 100 g: 2,4 g

Lakrids, uspec. 
1 portion: 25 g  
Laktose pr. portion: 0-0,6 g 
Laktose pr. 100 g: 0-2,4 g

Nutella 
1 portion: 15 g  
Laktose pr. portion: 1 g 
Laktose pr. 100 g: 3-6 g

Risengrød 
1 portion: 250 g  
Laktose pr. portion: 9,8 g 
Laktose pr. 100 g: 3,9 g

Persillesovs 
1 portion: 50 g  
Laktose pr. portion: 2,1 g 
Laktose pr. 100 g: 4,1 g

Wienerpølse 
1 portion: 65 g  
Laktose pr. portion: 0-1,8 g 
Laktose pr. 100 g: 0-2,8 g

Leverpostej 
1 portion: 20 g 
Laktose pr. portion: 0-0,5 g 
Laktose pr. 100 g: 0-2,7 g

Medisterpølse 
1 portion: 100 g 
Laktose pr. portion: 0-1,6 g 
Laktose pr. 100 g: 0-1,6 g

Kilder:

Frida - Database med fødevaredata udgivet af DTU Fødevareinstituttet

www.arla.dk/produkter/arla-laktosefri/produkter