Kognitive forandringer

Du kan opleve at have problemer med at lære nye ting eller at huske, hvad du for nylig har lært.

Du kan opleve at have problemer med at holde opmærksomheden og en nedsat evne til at kunne bearbejde og forstå den information, som du får. 

Udøvende funktioner er mentale aktiviteter, som vi bruger til at forholde os til vores omgivelser og os selv. Har du nedsat udøvende funktion, kan det fx være svært at planlægge hverdagen eller tænke sig frem til logiske beslutninger. 

Du kan opleve at have besvær med at koble enten en visuel, berøringsmæssig eller mundtlig information med dine bevægelser, hvilket kan gøre det svært for dig at følge fx en brugsanvisning. 

Man kan have svært ved at finde ord eller problemer med at udtrykke sig. 

Årsagerne kan inddeles: 

• Risikofaktorer, der involverer blodkarrene (vaskulære risikofaktorer):
  Forhøjet blodtryk, diabetes, forhøjet kolesterol, blodpropper i hjertet, uregelmæssig hjerterytme og rygning. 
• Risikofaktorer, der ikke involverer blodkarrene (ikke-vaskulære risikofaktorer):
  Lav blodprocent, ophobning af aldosteroner i blodet, forstyrrelser i saltbalancen, søvnforstyrrelser, depression, manglende intellektuel stimulation, dårlig ernæringstilstand og nedsat aktivitetsniveau. 

Som kronisk nyresyg kan du have risiko for at udvikle kognitive forandringer. Forandringerne kan forekomme allerede i det tidlige stadie af nyresygdommen. De bliver dog mere fremtrædende, jo mere fremskredet sygdommen er.

Der findes ingen behandling for kognitive forandringer, men behandling af de vaskulære og ikke-vaskulære risikofaktorer kan muligvis reducere den kognitive svækkelse.  

Det kan f.eks. være at sikre: 

• et velbehandlet blodtryk 

• en velbehandlet diabetes 

• en acceptabel blodprocent.  

Desuden kan fysisk og kognitiv træning nedsætte hastigheden, som forandringerne sker med.

Rutiner i hverdagen kan hjælpe dig med at få tingene til at køre og kan dermed måske give oplevelsen af færre forglemmelser. Nogle har glæde af skemaer eller små sedler, hvor dagens opgaver er skrevet.

Det er vigtigt, at du er fysisk aktiv hver dag. Gå eller cykel f.eks. en tur. Det er også muligt at bruge en sengecykel både hjemme og under dialysen. 

At være fysisk aktiv behøver ikke nødvendigvis betyde hård træning, men kan sagtens være kortere gåture.

Det er vigtigt, at du bliver stimulerer din hjerne. Det kan du gøre ved f.eks. at:

• læse en bog
• lægge et puslespil
• løse kryds-og-tværs eller sudoku
• spille brætspil, kort eller andre former for spil sammen med andre.

Det er vigtigt, at du spiser tilstrækkeligt.

Tal med sygeplejerskerne i Dialysen, hvis du er i tvivl om, hvad du må spise i forhold til din nyresygdom, eller hvis du har problemer i forhold til at spise.

Som nyresyg kan du have kvalme, nedsat appetit eller manglende overskud til at handle eller lave mad.

For nogle kan de kognitive forandringer være en belastning for forholdet til de nærmeste pårørende, og forandringerne kan være et svært emne at tale om. Det er dog vigtigt, at du forsøger at tale med dine pårørende om de udfordringer, der kan opstå, så I sammen kan komme igennem vanskelighederne.

Hvis dine pårørende ikke ved, hvordan du oplever forandringerne, kan de ikke forstå din situation og/eller hjælpe dig.

Det kan være svært at huske, hvad læger og sygeplejersker og sundhedspersonale generelt giver af informationer. Brug derfor f.eks. en kontaktbog i forbindelse med dialysebehandling eller kontrolbesøg, som du kan notere spørgsmål og informationer i.  

Nogle har glæde af at have en pårørende med til vigtige samtaler. 

Det kan være en hjælp for dig at tale med andre i samme situation. Gennem f.eks. Nyreforeningen er det muligt at komme i kontakt med andre personer med nyresvigt.

Se Nyreforeningens hjemmeside

Giv dig selv en pause fra at tænke på sygdommen

Som pårørende kan man komme til at stå med meget af ansvaret for, at det praktiske i hverdagen fungerer. Det er vigtigt at tillade sig selv et frirum, hvor du kan få en pause fra at tænke på sygdom. Det kan være at dyrke en hobby, lave sociale ting med venner eller veninder, tage på ferie eller bare små stunder i hverdagen, hvor du kan koble af. 

Tal med andre pårørende

Det kan være en hjælp at tale med andre i samme situation. I Dialysen er det muligt at deltage i møder for pårørende, hvor du kan udveksle erfaringer om at leve sammen med en person med kronisk nyresvigt. 
Læs mere i patientvejledningen 'Møde for pårørende'.

Gennem Nyreforeningen er det også muligt at komme i kontakt med andre pårørende til personer med nyresvigt, f.eks. via Nyrelinjen, pårørendefællesskaber over hele landet og på kurser og til lokale arrangementer:
Læs mere om tilbud for pårørende via Nyreforeningens hjemmeside