Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) - udrensning med Plenvu| Dialysen
Læs om undersøgelsen og hvordan du skal forberede dig, hvis du skal have foretaget en kikkertundersøgelse af tyktarmen.
Gå direkte til
Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) - udrensning med Plenvu| Dialysen
Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Undersøgelsen kan vise, om der er forandringer i tyktarmens slimhinde. Det er muligt at tage vævsprøver og fjerne evt. polypper under undersøgelsen.
Forbered dig til undersøgelsen
For at vi kan gennemføre undersøgelsen, skal tarmen være helt tømt.
Derfor skal du inden undersøgelsen være fastende og have tømt tarmen med et afføringsmiddel, der hedder Plenvu.
Du vil enten få leveret udrensningsmidlet Plenvu til din hjemmeadresse eller få det udleveret, mens du er hos os i klinikken.
Plenvu kan med fordel blandes og sættes på køl, 6 timer før du skal drikke det. Eller brug koldt vand fra køleskabet og bland det, når du skal drikke det.
Kontakt Dialysen senest 14 dage før din undersøgelse, hvis du tager blodfortyndende medicin som Marevan eller Marcoumar. Dialysen vil derefter lave en plan for din blodfortyndende behandling i dagene op til undersøgelsen.
Hvis du har sukkersyge, skal du også kontakte Dialysen for at få vejledning om, hvordan du skal håndtere din sukkersyge under udrensningen.
Køb afføringstabletter (Toilax eller lignende), hvis du har tendens til forstoppelse.
Tag 2 tabletter ved sengetid de sidste 3 dage, før du skal tage Plenvu første gang. Tal med din dialysesygeplejerske, hvis du er i tvivl om noget.
Kontakt os, hvis du har fået denne vejledning, og du er allergisk overfor citrusfrugter.
Udrensningsmidlet Plenvu indeholder indkapslet citronsyre, og du må derfor ikke tage det, hvis du får en allergisk reaktion, når du spiser citrusfrugter eller drikker juice med citrusfrugter.
Stop med at spise mad med synlige kerner, f.eks. brød med kerner, hørfrø, sesamfrø, vindruer m.m. De små kerner stopper udstyret og forlænger undersøgelsen.
Hold pause med HUSK og vitamin- og jerntabletter, da det farver tarmen.
Undgå mælkeprodukter.
Er der mad, du er i tvivl om, hvorvidt du må spise, så undlad at spise det.
Din aftensmad skal 2 dage før undersøgelsen bestå af vandig flydende kost.
Vandig flydende kost er eks.:
Bouillon eller suppe uden fyld
Kaffe og te med sukker
Proteindrikke på vandbasis
Juice uden frugtkød og saftevand.
Vær opmærksom på at minimere kaliumindholdet i væskerne, hvis du har kaliumproblemer.
OBS. Du må ikke indtage mælkeprodukter.
Du må i dag udover kun indtage vandig flydende kost.
Se forslagene fra informationen om den aftensmad 2 dage før undersøgelsen.
Hvis du ikke har væskerestriktioner
Uden væskerestiktion skal du indtage rigelig væske i løbet af dagen, da det giver en bedre effekt af udtømningen.
Tag afføringsmiddel kl. 10
Tag 2 stk. Toilax-tabletter
Drik første portion udrensningsmiddel kl. 20
Sådan blander og drikker du Plenvu:
Hæld dosis 1 (den store pose Plenvu) i en kande og bland med ½ liter vand
Rør rundt, til pulveret er helt opløst i vandet (kan tage op til 8 minutter)
Drik dosis 1 Plenvu plus yderligere 500 ml klar væske (dog ikke mælkeprodukter) over en periode på 60 minutter
Medicinen virker i løbet af 1-3 timer. Den vil gøre din afføring hyppig og tynd. Vær derfor i nærheden af et toilet.
Hvis du ikke har væskerestriktioner
Du må gerne fortsætte med at drikke klare væsker, efter blandingen er drukket og indtil 2 timer før undersøgelsen.
Hvis du kommer til at fryse, når du drikker den kolde Plenvu, kan du med fordel også drikke kaffe eller te. Du må gerne få sukker i.
Hvis du har væskerestriktioner
Tal med din dialysesygeplejerske om, hvor meget du må indtage frem til at du drikker den anden blanding med Plenvu.
Du må som udgangspunkt drikke ca. 800 ml plus den mængde væske, du mister gennem vandladning og afføring.
På undersøgelsesdagen
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din undersøgelse bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter undersøgelsen. Hvis du har diabetes, skal du drikke vand i stedet for sød saftevand.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Vi anbefaler, at du heller ikke ryger, bruger e-cigaretter, skrå eller snus eller tygger tyggegummi.
5 timer før undersøgelsestidspunktet skal du:
Hæld dosis 2 (2 breve: A og B) i en kande og fyld op med ½ liter koldt vand.
Rør rundt, til pulveret er helt opløst i vandet (kan tage op til 8 minutter).
Drik anden dosis Plenvu plus yderligere 500 ml klar væske (dog ikke mælkeprodukter) over en periode på 60 minutter.
Indtil 2 timer før må du gerne drikke rigeligt med energi- og sukkerholdig væske, dog ikke juice med frugtkød.
Du skal dog undlade tyggegummi, pastiller og bolcher og at ryge.
Når der er mindre end 2 timer til din undersøgelse, må du ikke længere indtage noget.
Undlad at have smykker og lignende på
Undlad så vidt muligt at medbringe værdigenstande
Når du ankommer til afsnittet, skal du melde din ankomst ved at skanne dit sundhedskort ved ankomststanderen. Herefter tager du plads i venteværelset.
Du bliver modtaget af sygeplejefagligt personale, som informerer om, hvordan undersøgelsen foregår.
En pårørende kan være en god støtte og kan efterfølgende hjælpe dig med at huske det, der blev sagt. Der er mulighed for, at din pårørende kan deltage i samtalen før og efter undersøgelsen.
Som udgangspunkt deltager pårørende ikke ved selve undersøgelsen. Vi henviser i stedet til venteværelset.
Tag gerne en bog, et blad eller anden underholdning med. Så er du forberedt, hvis der skulle opstå ventetid, inden det bliver din tur.
Som patient og pårørende er du velkommen til at benyttet hospitalets gratis wi-fi:
Gå ind under indstillinger på din mobil, tablet, bærbare
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Kikkertundersøgelsen foretages af en læge eller en specialuddannet sygeplejerske.
Undersøgelsen varer 30-60 minutter, men der går også lidt tid med forberedelse og afslutning.
Du får drop i den ene hånd til beroligende og smertestillende medicin.
Du får papirbukser på, hvor personalet vil lave et hul til kikkerten. Du skal ligge på siden.
Vi fører en tynd, bøjelig kikkert op i tyktarmen via endetarmsåbningen. Ved hjælp af kikkerten kan vi se tarmens slimhinde og undersøge, om der er forandringer, fx polypper, udposninger eller svulster. Ved forandringer tager vi vævsprøver eller fjerner eventuelle polypper.
Ved undersøgelsen pustes luft ind i tarmen gennem kikkerten, så vi bedre kan se hele tarmens slimhinde. Luften i tarmen kan gøre, at du føler dig oppustet og får afføringstrang.
Du kan få smerter i kortere tid på grund af stræk på tarmen. Hvis du oplever smerte og ubehag ved undersøgelsen, kan du få beroligende og smertestillende medicin.
I meget få tilfælde kan kikkertundersøgelsen ikke gennemføres fuldstændigt. Er det tilfældet, vil vi så vidt muligt tilbyde dig en supplerende undersøgelse (CT-kolografi) inden for 24 timer, så du ikke skal udrense tarmen igen.
Hvis vi ikke kan gennemføre kikkertundersøgelsen, fordi din tarm ikke er ordentligt tømt, får du tid til ny undersøgelse hurtigst muligt.
Efter undersøgelsen
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Du kan evt. hvile dig lidt på afsnittet. Typisk er man klar til at tage hjem efter ca. 20 minutter
Du vil evt. få tilbudt kiks og saft, og du kan spise normalt herefter
Inden du forlader afdelingen, vil du få det foreløbige resultat af undersøgelsen og eventuel videre plan.
Hvis der er taget vævsprøver eller fjernet polypper, sender vi dem til nærmere undersøgelse.
Vi aftaler med dig, hvordan du får det endelige svar
Din egen læge vil få samme svar på skrift
Når du kommer hjem
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Hvis du har fået beroligende eller smertestillende medicin, skal du vente 24 timer, før du selv må køre bil, motorcykel, knallert, cykel eller arbejde med farligt værktøj.
Du skal være opmærksom, hvis du bliver utilpas, svimmel og evt. klamt svedende. Det kan være tegn på blødning, selvom du ikke kan se blod i afføringen.
Bliver du utilpas, svimmel eller klamt svedende, skal du straks kontakte din egen læge eller vagtlægen. I nogle tilfælde skal man kortvarigt til observation på sygehuset.
Kontakt egen læge eller vagtlæge, hvis du i løbet af de første døgn efter undersøgelsen får:
udtalte mavesmerter
feber over 38,5°
blødning fra endetarmen.
Mere information
I sjældne tilfælde (mindre end 1 per 1000 undersøgelser) kan der opstå komplikationer i forbindelse med undersøgelsen:
bivirkninger til den bedøvende medicin
blødning og hul på tarmvæggen – specielt hvis der er fjernet polypper eller foretaget anden behandling i forbindelse med undersøgelsen. I visse tilfælde kan sådanne komplikationer nødvendiggøre en operation.
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/1452667
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.