Irritabel tyktarm - Irritabel Bowel Syndrome (IBS)

Mennesker med irritabel tyktarm oplever periodisk smerter eller ubehag i maven. Smerterne/ubehaget kan sidde alle steder i maven og kan være milde, moderate eller kraftige.

Smerterne/ubehaget kan være konstante, men du kan også opleve periodiske forværringer. De fleste vil opleve kortvarig lindring af deres smerter/ubehag efter at have haft afførring. 

Smerterne kan stråle ud i ryggen, til siderne og ned i bækkenet. De forværres ofte (ligesom andre kroniske smerter), hvis du oplever smerte andre steder i kroppen eller gennemgår en livskrise.

Typiske symptomer på irritabel tyktarm er vekslende afføringsmønster ledsaget af smerter eller ubehag i maven. Afføringen kan variere fra normal til tynd (diarré) eller hård (forstoppelse), eller endda en blanding af begge. 

Diarré kan genkendes ved:

• Tynd eller grødet afføring flere gange om dagen, undertiden med en pludselig trang til toiletbesøg. 

Forstoppelse kan genkendes ved: 

• Hård afføring og/eller afføring, som er svær at presse ud.
• Sjælden afføring (mindre end 3 gange om ugen).

Nogle patienter kan føle, at de ikke tømmer tarmen fuldstændigt, selv efter afføring. Dette kan føre til smerter, hæmorider eller revner ved endetarmsåbningen, især når afføringen er hyppig og løs samt indeholder hårde klumper. Denne tilstand, hvor hård afføring blandes med tynd afføring, kaldes ofte forstoppelsesdiarré eller overløbsdiarré.

• Hvis diarré er den hyppigste afføringsforstyrrelse, kaldes det IBS af diarrétype (IBS-D).
• Hvis forstoppelse er det hyppigste symptom, kaldes det IBS af forstoppelsestype (IBS-C).
• Hvis afføringen skifter mellem diarré og forstoppelse, kaldes det IBS af vekslende afføring (IBS-M).

Nogle oplever meget slim i afføringen. Mange beskriver, at afføringen lugter meget eller skifter farve af og til. Dette er ganske ufarligt.

Du kan opleve en følelse af oppustethed. Typisk er denne følelse mindst om morgenen og bliver først værre i løbet af dagen. 

Hos nogle mennesker kan det være svært at se oppustetheden. Det skyldes, at følesystemet registrerer mere oppustethed, end der reelt er (hyperfølsomt føleapparat i tarmen).

Andre kan opleve, at deres mave faktisk vokser i løbet af dagen på grund af luftophobning i tarmen, hvilket kan få dem til at ligne en gravid om aftenen. Nogle beskriver også, at deres mave "snakker" eller larmer mere end normalt.

Du kan opleve at være mere træt i de perioder, hvor du har flere smerter. Det er typisk at have andre symptomer fra resten af kroppen som for eksempel spæn­dingshovedpine, angst, generaliserede muskel- og ledsmerter, nedsat sexlyst, samlejesmerter, tørre slimhinder, søvnforstyrrelser, depression, nedsat appetit eller kvalme.

Nogle har sygedage fra arbejdet.

Langt de fleste med IBS har ikke psykisk sygdom, men set i forhold til den gennemsnitlige danske befolkning er der lidt flere med IBS, som har depression, angst eller stress.

Hvis en samtidig depression, angst eller stress behandles, kan det medføre, at symptomerne på IBS bliver mildere. Derfor er det vigtigt at finde og behandle depression, angst og stress.

Er du i tvivl, om du har en af tilstandene, så spørg din egen læge.

Flere andre sygdomme i mavetarmsystemet har symptomer, der ligner IBS symptomerne, fx mælkeintolerance, glutenoverfølsomhed, kronisk tarmbetændelse og malabsorption (manglende optagelse af kosten).

Når diagnosen IBS er stillet, er det yderst sjældent, at man fejler noget andet som for eksempel en af de ovenstående mavetarm­sygdom­me.

Man ved ikke endnu, hvorfor nogle udvikler IBS. En lille del udvikler tilstanden efter en mave/tarminfektion. Hos resten kan man ikke finde årsagen.

Der er lavet talrige forsøg, som viser, at langt de fleste med IBS har forstyrrelse af tarmens bevægelser/motorik og af tarmens følesystem. For eksempel er smertetærsklen i tarmen nedsat, så påvirkninger af tarmen (fx udspilning med gas eller tarmindhold) udløser smerter (hyperfølsomhed).

Motorikken er også forstyrret, så gas/tarmluft enten føres for hurtigt eller for langsomt gennem tarmen. Der er også større sammentrækninger i tarmen, som kan forklare de voldsomme mavekramper, mange med IBS har. Man mener, at hyperfølsomheden og forstyrrelsen af tarmens bevægelser (motorikforstyrrelser/motilitetsforstyrrelserne) er årsagen til symptomerne.

Udsættelse for traumer, vold eller seksuel misbrug i barndommen giver ikke IBS, men kan forværre oplevelsen af symptomerne. Dette gælder også andre kroniske smertetilstande.

Diagnosen IBS stilles ud fra:

1. Symptomer foreneligt med IBS (ROM III kriterierne)
2. Normale blodprøver og ved diarré, normal afføringsprøve
3. Normal lægeundersøgelse

Diagnosen er ikke en udelukkelsesdiagnose (fravær af alle andre sygdomme), men en diagnose, som kan stilles med stor sikkerhed, hvis nedenstående kriterier er opfyldt og altså giver det en positiv diagnose.

ROM III-kriterierne er

Tilbagevendende mavesmerte/ubehag mindst 3 dage om måneden de seneste 3 måneder (symptomvarighed mere end 6 måneder) og mindst 2 ud af 3 følgende:

• Lindring af smerterne efter afføring.
• Smertedebut/forværring ledsaget af ændring af afføringens hyppighed.
• Smertedebut/forværring ledsaget af ændring af afføringens form.

Hvis symptomerne først er kommet til efter 40-års alderen, skal du undersøges med kikkertundersøgelse af tyktarmen.

Livskvaliteten er nedsat hos mange med IBS.

Livskvaliteten bedres, når man behandler og dermed mindsker symptomerne på IBS. Derfor er det vigtigt, at behandle dine symptomer så godt som muligt med for eksempel ændring af kost, motionsvaner og/eller medicinsk behandling i stedet for at gøre ingenting.

Kognitiv terapi, hypnose og mindfulness bedrer også livskvaliteten hos mange IBS-patienter. 

Symptomerne kan behandles hver for sig og/eller ud fra det mest generende symptom. Der findes i øjeblikket ingen enkeltstående behandling, der på en gang kan afhjælpe forstoppelse, diarré, mavesmerter eller oppustethed, men der findes flere forskellige metoder og behandlingsmuligheder, som du kan læse om nedenfor.

Det er vigtigt at forstå, at ingen af nedenstående behandlinger vil kunne fjerne symptomerne helt, men de kan mindske/mildne sværheds­graden af dine symptomer.

Det er oftest nødvendigt at prøve flere typer behandlinger. Bl.a. medicin og/eller kombinationer af medicin for at finde det, der lindrer dine symptomer bedst. Det er oftest en langvarig proces, der kræver et tæt samarbejde mellem dig og din læge/sygeplejerske og en vis portion tålmodighed.

Det tager ofte lang tid, at finde den bedste individuelle behandling mod IBS, da symptomerene kan variere betydeligt over tid. Det kan også være udfordrende at huske præcis, hvordan du har haft det i flere dage eller uger tilbage. Derfor anbefaler vi, at du fører en symptom­dagbog for at finde den mest effektive behandling til dig.

Næsten alle oplever, at bestemte fødevarer forværrer deres symptomer. Blandt de fødevarer som oftest medfører øget luftudvikling/vandindhold i tarmen, er fx blomkål, champignon, tørrede bælgfrugter, løg, hvidløg, kål og mælkeprodukter eller for højt indtag af fibre (eksempelvis rugbrød).

Derudover kan du opleve forværring af symptomer ved større indtag af kunstige sødemidler. Der findes meget sjældent egentlige fødevareallergier.

Da symptomerne fra IBS varierer meget over tid, skal du passe på med at tro, at en dag med flere symptomer skyldes indtag af noget bestemt mad lige den dag. Det er oftest en til­fæl­dighed, så prøv at spise mistænkte fødevarer flere gange, før du dømmer dem ude/fjerner dem helt fra kosten.

Vær opmærksom på, at kosten ikke bliver for ensidig, da det kan medføre fejlernæring. 

Det er påvist, at motion nedsætter symptomerne ved IBS.

I et forsøg foretaget med en gruppe forsøgspersoner fik dem, der motionerede 20-60 minutter 3-5 dage i ugen det bedre.

Motionen var alt fra gåture til hård fitness, og forsøgspersonerne valgte selv den motionsform, de havde lyst til.

Man starter altid med at sikre, at du har et væskeindtag mellem 1,5-2 liter væske pr. dag, daglig motion og regelmæssige måltider samt toiletbesøg. På trods af det har mange behov for afføringsmidler.

Førstevalget vil som regel være HUSK (loppefrøskaller). HUSK er et fiberkosttilskud, der suger vand til sig.

Det er vigtigt at starte ud med mindre dosis, der kan øges over nogle dage. Behandlingen skal foretages i 4 uger, før man med sikkerhed kan sige, om du har effekt eller ej.

Nogle vil opleve forværring i oppustethed og/eller mavesmerter, og da stoppes behandlingen efter 4 uger.

Andet valg er de afføringsmidler, som trækker vand ind i tarmen (osmotisk virkende). Her kan du vælge imellem Magnesia (tabletter) og Movicol/Mo­xalole/Gangiden (pulver som opløses i vand).

Er effekten ikke stor nok, kan du skifte til eller supplere med bevægelsesfremmende afføringsmidler (peristaltikfremmere). Her anbefales Toilax/Dulcolax/Perilax (tabletter eller klysma) eller Laxoberal (dråber).

Der er desværre en hårdnakket myte om, at tarmen bliver slap/doven ved langvarigt brug af afføringsmidler. Det er ikke tilfældet. Det er derimod vigtigt, at du fortsætter behandlingen med afføringsmidler, selv når afføringen bliver normal, da afføringsmidlerne kun virker, når de bliver taget.

Nogle gange er forstoppelsen så svær, at der er brug for en udrensning for at få tarmen i gang igen, fx ved mistanke om forstoppelsesdiarré/over­løbs­diarré. Er dette tilfældet, bliver behandlingen givet af en læge.

HUSK med kalk er et fiberkosttilskud, der binder vand i tarmen og vil som regel være førstevalget. Det er vigtigt at starte ud med mindre dosis, der kan øges over nogle dage. Nogle vil opleve forværring i oppustethed og/eller mavesmerter. Effekten kan først vurderes efter minimum 4 ugers behandling. 

En anden mulighed for lindring er brugen af stoppende midler som for eksempel Imodium/Imolope/Lopa­cut/Lope­dium/Propiden (vær opmærksom på prisforskel). Den eneste bivirkning er forstoppelse.

Tredjevalg er lægemidlet Ondansetron. Snak med din egen læge om dosis.

Mavesmerter og ubehag kan være svært at behandle. Det betyder, at du kan være nødt til at acceptere eventuelle bivirkninger af medicin, som til gengæld har en virkning på dine mavesmerter og ubehag.

Pebermynteolie har vist sig at kunne mindske mavesmerter. Det anbefales at købe pebermynteolien i kapselform, så olien ikke bliver skadet at mavesyren. Kapslerne kan købes på apoteket eller i helsekostforretninger. Buscopan/Du­spata­lin/Egazil er alle medicin, der hæmmer tarmens bevægelser.

SSRI (selektive serotonin re-optag inhibitorer) og TCA (tricykliske anti­depressiva) lægemidler er begge medicinformer, der normalt bruges ved depression og angst. Begge lægemidler har dog også vist at kunne mindske mavesmerter/ubehag ved IBS. Effekten indtræder sjældent før 4 ugers behandling.

For at mindske mulige bivirkninger, starter man i en lav dosis. Ved TCA-lægemidlerne er dosis mindre end ved behandling for depression/angst. Hvis du går med mistanken om, at du samtidig med IBS har en depression, er det vigtigt at snakke med din læge om det, da doserne for TCA i så fald skal meget højere op, eller du skal vælge et andet præparat.

Ved samtidige mavesmerter, ubehag og forstoppelse kan medicinen Constella have en mulig virkning på begge symptomer.

Ved generende og vekslende afføringsmønster kan fiberkosttilskuddet HUSK have en mulig virkning mod oppustethed (se yderligere information om HUSK i under "Medicin ved forstoppelse" eller "Medicin ved diarré").

Xifaxan (et antibiotika) har ved forsøg vist at have en lille virkning på oppustethed ved IBS, men prisen er høj. Behandlingen virker kun på få og skal gentages med korte mellemrum, hvorfor vi ikke anbefaler behandlingen. Derudover kender vi ikke eventuelle bivirkninger af at give antibiotika mange gange, og dermed heller ikke til en mulig varig ændring af tarmens bakterieflora.

Bedste råd ved oppustethed er at være opmærksom på den daglige kostindtagelse (se afsnittet om "Kost").

Hvis det er svært at finde medicin, der virker godt på IBS-symptomerne, eller hvis der samtidig er depression, angst eller stress, kan det være en god idé at afprøve ikke-medicinsk behandling. Dette kan være mindfulness, kognitiv terapi (samtaleterapi) og hypnose.

Alle disse terapiformer har vist at nedsætte symptomerne på IBS – formentlig ved at hjælpe patienterne til at leve med symptomerne. Mindfullnes, kognitiv terapi og hypnose har i øvrigt også vist sig at hjælpe på andre kroniske smertetilstande og bruges oftest af smertecentrene.

Hvis du er interesseret i at prøve det, så hør din læge, om hvad der findes af muligheder i dit nærområde.

Akupunktur er grundigt undersøgt. Det er ikke bedre som behandling end nåle sat helt tilfældigt eller som ikke har gennembrudt huden (place­bo­akupunktur).

Afføring fra raske donorer (fæcestransplantation) er ikke testet ordentligt på IBS endnu og kan derfor ikke anbefales.

Fremtidsudsigterne er gode, hvis du har IBS. Du har ikke en øget risiko for kræft. De, der får IBS efter en mavetarminfektion, kommer sig oftest helt.

For de fleste er det en kronisk tilstand, men alligevel får mere end 8 ud af 10 med IBS det bedre med tiden, selvom det kan tage flere år.

Nogen får færre symptomer, mens andre lærer at leve med tilstanden på en måde, så den ikke generer dem så meget.

Har du IBS, lever du lige så længe som dem, der ikke har IBS.