Hjemmeoptagelse af hjerterytmen (Holtermonitorering)
Gå direkte til
Formålet med undersøgelsen er at måle hjerterytmen i et eller flere døgn med en bærbar hjerterytmeoptager.
Forbered dig til undersøgelsen
Du skal ikke forberede dig før undersøgelsen
På undersøgelsesdagen
Før vi tilkobler optageren, skal du muligvis have taget et hjertediagram (EKG).
Du får sat 4 elektroder på overkroppen, og en hjerterytmeoptager tilkobles elektroderne. Optageren kan sættes fast i din bukselinning eller i din lomme.
Det er en sygeplejerske, der monterer hjerterytmeoptageren, og det tager ca. 20 minutter.
Derefter kan du tage hjem og forsætte din dag som normalt.
Du skal som udgangspunkt selv arrangere din transport til og fra hospitalet.
Enkelte patienter kan blive kørt til og fra hospitalet, og enkelte kan få tilskud til transporten.
Du skal have optageren på konstant i den periode, der er bestilt til dig (oftest 24 eller 48 timer). I optageperioden skal du have en "normal hverdag".
Noter ned, hvis du mærker noget uregelmæssigt fra din brystkasse
Der er intet ubehag forbundet med undersøgelsen
Apparatet kan ikke tåle vand, så hvis du vil i bad, skal du afmontere apparatet før badet og selv sætte det på igen efter badet. Sygeplejersken fortæller dig, hvordan du gør.
Efter undersøgelsen
Når optagelsen er afsluttet, skal du selv tage apparatet af og lægge det i den kasse, som du har fået udleveret ved påsætningen.
Du bedes returnere kassen med apparatet senest førstkommende hverdag kl. 8.00.
Der vil også blive sendt besked til din praktiserende læge om undersøgelsens resultat.
Kontakt
Hvis du er i tvivl om noget i forbindelse med undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte personalet på Hjerteklinikken
NB. Gangbesværede kan med fordel benytte indgang C
Telefon 78 42 17 70
Telefontid Alle hverdage kl. 8.30-11.00
Åbningstid i klinikken Alle hverdage kl. 7.30 til 15.30
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/689393
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.