Hjertet er den muskel, der sørger for at pumpe blod rundt i kroppen, og dermed ilt.
Mængden af blod er tilpasset kroppens behov og øges ved aktivitet.
Ved aktivitet øges mængden af blod, der pumpes ud i kroppen, ved at pulsen stiger og hjertes sammentrækningskraft øges.
Hjertesvigt er, når hjertet ikke er i stand til at dække behovet for blod (ilt) i kroppens øvrige organer.
Du får individuel undervisning og vejledning om livet med hjertesvigt. Målet er, at du bliver bedst muligt klædt på til at leve med hjertesvigt.
Sammen med dig vil vi skræddersy din medicinske behandling, så vi sikrer, at dit hjertesvigt behandles så optimalt som muligt, og at du får den medicin, du kan tåle.
Symptomer
Symptomer på hjertesvigt kan variere lige fra symptomer i hvile til ingen symptomer, selv ved hård fysisk aktivitet.
Symptomerne varierer fra person til person og kan variere over tid.
De mest almindelige symptomer ved hjertesvigt er åndenød, væske i kroppen og træthed. Du kan læse mere under de enkelte symptomer.
Hjertesvigt i sig selv kan være årsag til, at du oplever åndenød, men det kan også skyldes ophobning af væske på lungerne.
Det er vigtigt, at du lægger mærke til om din åndenød forværres.
Ved gradvis forværring over dage kan det være tegn på væske i kroppen.
Du kan ophobe væske i kroppen. Det viser sig typisk ved åndenød (dyspnø), stigende vægt, hævede ben eller fornemmelse af oppustet mave.
I værste fald ophobes væske i lungerne. Det kan give øget åndenød, hosteanfald eller medvirke til, at du ikke kan få luft, når du ligger ned.
Når hjertets pumpefunktion nedsættes, reagerer kroppen ved blandt andet at øge pulsen, trække blodkarrene sammen og tilbageholde væske - alt sammen for at opretholde blodtrykket og sikre blod til kroppens vigtigste organer.
Det belaster hjertet og medvirker til ovennævnte symptomer med væske i kroppen.
Hjertesvigt kan medføre træthed, som kan variere fra dag til dag, men også hen over dagen.
Trætheden skyldes, at der ikke bliver tilført nok ilt og næringsstoffer ud til kroppens celler.
Træthed kan også være mental træthed og vise sig som manglende energi og en fornemmelse af ikke at kunne overskue almindelige gøremål. Det kan være en god ide at økonomisere med kræfterne.
Årsag
Hos en del forbliver årsagen ukendt
Følger efter blodprop i hjertets kranspulsårer
Hjerteklapsygdom
Hjertemuskelsygdom (arvelig/ikke-arvelig)
Forhøjet blodtryk
Hjerterytmeforstyrrelser
Efter betændelsestilstande i hjertemusklen
Alkohol
Visse typer medicin (f.eks. kræftmedicin)
Specifikke autoimmune sygdomme
Du vil i forløbet blive tilbudt forskellige undersøgelser for at finde årsagen til sygdommen, hvis det er aktuelt.
Uanset årsag til hjertesvigt er behandlingen den samme.
Om forløbet
Dit liv med hjertesvigt vil betyde ændringer i hverdagen, men for langt de fleste også medføre mere overskud i hverdagen igen, når du kommer i behandling.
Du kan selv bidrage ved at følge råd om kost, motion, rygning samt alkohol.
Du vil ved første besøg i Hjertesvigtsklinikken møde en sygeplejerske og/eller en læge.
I samråd med dig planlægges dit videre forløb, som vil bestå af kontroller med ugers mellemrum, enten med fremmøde, telefonkonsultationer eller videokonsultationer.
Samtalen tager udgangspunkt i dit syn på livet med hjertesygdom, og hvad der er vigtigst for dig.
Disse kontroller varetages af en specialuddannet sygeplejerske, som altid har mulighed for at konferere med en læge.
Vi tilstræber, at du møder den samme sygeplejerske hver gang.
Du vil som led i din behandling blive anbefalet og henvist til et fysisk træningsforløb i kommunen.
Dine svar danner udgangspunkt ved konsultationen.
Du får taget hjertekardiogram, blodtryk, blodprøver og hjertescanning ved behov.
Vi anbefaler, at du tager en pårørende med, hvis du har mulighed for det, ved dine konsultationer i Hjertesvigtsklinikken.
Fysisk træning ses som en del af behandlingen af dit hjertesvigt og vil foregå i din kommune.
Træningen planlægges ud fra dine behov, men tilbydes oftest 2 gange om ugen over 12 uger.
Du indkaldes først til en indledende samtale, og herefter starter du på hold (i enkelte tilfælde individuel træning) for, dels at styrke dine muskler og dels at forbedre din kondition.
Du møder oftest af sygeplejerske og en læge.
Du får som regel lavet en hjertescanning, og der tages stilling til, om du får den optimale behandling, eller om du har behov for anden behandling (ICD/biventrikulær pacemaker)
Når dit forløb i hjertesvigtsklinikken afsluttes, anbefaler vi, at du går til regelmæssig opfølgning hos din praktiserende læge.
Din praktiserende læge får besked om, at du afsluttes i hjertesvigtsklinikken, men du skal selv bestille tid til kontrol. Vi anbefaler, at du får kontrolleret blodprøver og blodtryk hver 3. til 4. måned
Om behandlingen
Din medicinske behandling er livsforlængende, mindsker risiko for indlæggelse og øger livskvaliteten.
Målet er, at du får den mængde medicin, du kan tåle. Vi vil tage hensyn til, at du ikke får for mange bivirkninger.
Du vil få viden om medicinen og eventuelle bivirkninger i den udstrækning, du har brug for.
Du vil blive behandlet med forskellige typer medicin for dit hjertesvigt, som hver især gavner dit hjertes pumpefunktion.
De hyppigst anvendte præparater er:
Betablokker
ACE hæmmer eller Angiotensin II-recepter blokker (ARB)
Aldosterol-recepter-blokker (MRA)
SGLT2 -hæmmer
ARNi (i stedet for ACE hæmmer eller Agiotensin II- recepter-blokker)
Du kan have brug for fast at tage vanddrivende medicin eller efter behov.
Vanddrivende behandling fjerner væskeophobning i kroppen. Væskeophobning belaster dit hjerte, fordi det medfører, at en større mængde væske skal igennem kredsløbet.
Vi planlægger sammen med dig, hvordan du skal tage din vanddrivende medicin.
Du bliver undervist i, hvordan du selv kan medvirke til at forhindre væskeophobning i kroppen.
Vej dig hver dag. Hvis din vægt stiger med 1½-2 kg over få dage, bør du reagere ved enten at tage ekstra vanddrivende medicin efter aftale, eller kontakte Hjertesvigtsklinikken for rådgivning.
Skriv eventuelt din vægt ned dagligt og dine noter ved konsultation.
Overhold din væskerestriktion på max 1½-2 l væske i døgnet.
Mål eventuelt dit væskeindtag i en periode for at få en fornemmelse af, hvor meget væske du får.
Salt binder væske i kroppen, så undgå at drysse ekstra salt på maden.
Hjertelægen har pligt til at informere dig om et eventuelt kørselsforbud.
Reglerne for udstedelse, fornyelse og besvarelse af kørekort er komplekse, især i forhold til erhvervskørekort og tager blandt andet højde for graden af dit hjertesvigt.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der fastsætter reglerne.
Motion bidrager til at forebygge yderligere hjertesygdom, mindsker din træthed og forbygger risiko for indlæggelse.
Og ikke mindst motion øger din livskvalitet.
Det er derfor vigtigt, at du fortsætter motion hele livet. Som en del af træningsforløbet i kommunen, får du hjælp til at finde den motionsform, der passer dig bedst og som du kan fortsætte med efterfølgende.
Nedsat pumpefunktion kan medføre nedsat appetit.
Hvis din nedsatte appetit har medført, at du taber dig, begynder kroppen at tære på musklers proteiner, og du kan tabe muskelmasse.
Du anbefales i så fald hyppige, små måltider og vi kan henvise dig til en en diætist.
Du skal undgå slankekure, medmindre du er svært overvægtig og i så fald anbefales du vejledning ved en diætist, som vi kan henvise dig til.
Naturlægemidler og kosttilskud er der indtil videre ikke nogen veldokumenteret effekt af.
Rygning og nikotinbrug er skadelig. Røg indeholder kulilte, som stjæler ilt fra blod. Nikotin får blodkarrene til at trække sig sammen og pulsen til at stige. Det øger blodtrykket og arbejdsbelastningen på hjertet, der i forvejen er sparsom ved hjertesvigt, skader dine blodårer og fremmer blodets tendens til at klumpe sammen og dermed danne blodpropper.
Du kan få hjælp til nikotin og rygestop i din kommune. Vi henviser dig til en afklarende samtale.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger gælder også for dig, der har hjertesvigt.
Det vil sige max 4 genstande på samme dag og max 10 genstande om ugen.
Ved mistanke om alkoholisk hjertesvigt bør du afholde dig fra alkohol.
Det er individuelt, hvor hurtigt du genoptager dit arbejdet efter at have fået diagnosen hjertesvigt, og hvor mange timer du eventuelt kan overkomme.
Start gerne op på nedsat tid. Det er lettere at øge timetal, end mindske timetal.
Det er ikke diagnosen hjertesvigt i sig selv, som bestemmer, hvilken hjælp og støtte du kan få fra kommunen. Kommunen ser på, hvordan dit hjertesvigt påvirker dit funktionsniveau og dermed arbejdsevne.
Der kan være mange spørgsmål og bekymringer, der melder sig om dit arbejdsliv.
Det kan være spørgsmål om sygemelding og sygedagpenge, hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Selvom du har fået konstateret hjertesvigt, må du gerne dyrke sex. Et velfungerende sexliv betyder meget for livsglæden. Under dit forløb i hjertesvigtsklinikken, har du mulighed for at vende eventuelle problemer i forhold til dit samliv (fysiske, mentale).
Både mænd og kvinder kan opleve ændringer i deres samliv og seksualitet.
Nogle mænd oplever problemer med potensen, enten på grund af tilstanden eller på grund af medicinen. Det vil enten være muligt at ændre behandlingen eller anvende et et potensmiddel som f.eks. Viagra.
Husk du må ikke tage Viagra sammen med nitroglycerin. Det kan medføre uhensigtsmæssigt blodtryksfald.
Når du får en kronisk sygdom, er det naturligt at opleve en masse nye følelser og tanker, bl.a. tristhed og angst. For de fleste aftager disse følelser med tiden, i takt med at du finder dig til rette i din hverdag og med din rolle som hjertesyg.
Det kan hjælpe at dele dine tanker og følelser med andre.
Hvis du ikke får det bedre efter en tid, må du drøfte det med din læge, da disse følelser kan være tegn på depression eller angst.
Det kan være en uvurderlig værdi at tale med andre, som har været igennem det samme som dig. Det samme gælder for dine nærmeste.
Hjerteforeningen har uddannet patientstøtter, som selv har oplevet hvordan det er at træde ind i rollen som patient og den erfaring vil de gerne dele med dig.
Når dit hjertesvigt er velbehandlet og du føler dig klar til det, er der intet i vejen for, at du kan rejse uden for landets grænser.
Husk at medbringe din medicin i håndbagagen ved flyrejser og i originalemballage.
Vi anbefaler, at du tjekker, hvordan du er dækket af din rejseforsikring.
Åbningstid i klinikken Alle hverdage kl. 7.30 til 15.30
Gå direkte til
Direkte link til denne side: randers.rm.dk/1912295
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.