I Danmark er den hyppigste årsag til levercirrose alkohol. Læs denne vejledning om, hvad vi anbefaler, samt hvor du kan få hjælp.
Gå direkte til
Hvis din leversygdom helt eller delvist skyldes alkohol, bør du stoppe med at drikke alkohol.Ved at stoppe giver du leveren mulighed for delvist at genopbygge sig selv og forbedre dens funktion.
Hvis du fortsætter dit alkoholforbrug, kan du regne med at leve væsentlig kortere tid og få flere symptomer på leversygdom. Så det er vigtigt, at du kraftigt overvejer at stoppe.
Hvis din leversygdom ikke skyldes alkohol, anbefaler vi, at du blot indtager så lidt alkohol som muligt. Der sker ikke noget ved, at du nyder et glas ved særlige lejligheder eller bruger f.eks. vin i madlavningen.
Sådan gør du
Nogle med alkoholoverforbrug kan let holde op med at drikke alkohol ved egen hjælp. Når du ophører med at drikke alkohol, skal du dog være forsigtig med at stoppe fra den ene dag til den anden. Der er nemlig risiko for, at du kan få svære abstinenser med forvirring og kramper.
Jo mere du plejer at drikke, desto større er risikoen for abstinenser. Overvej derfor at trappe dit forbrug ned over 1-2 uger og bed evt. en pårørende om at holde lidt øje med dig i perioden.
Mange har brug for opbakning fra Alkoholbehandlingen og/eller psykiatrien, når alkoholen skal lægges på hylden. Her kan man henvende sig, hvis man ønsker afrusning og er villig til at gå i alkoholbehandling efterfølgende. Her tilbydes både samtaler og medicin, der mindsker trangen til alkohol (Campral eller Naltrexon).
Kun i sjældne tilfælde bruger man Antabus, fordi det ikke lindrer drikketrangen og kan være skadeligt for din lever. Vi her på afdelingen vil selvfølgelig også bakke dig op
Kontakt dit lokale rusmiddelcenter, hvis du ønsker hjælp til at ændre dit forhold til alkohol og/eller stoffer.
Hjemmeside: Gå til www.favrskov.dk og søg på rusmiddelcenter
Tlf. 89 64 32 50
Rusmiddelcenter Randers
Hjemmeside: Gå til www.randers.dk og søg på rusmiddelcenter
Tlf. 89 15 70 70
Valget er selvfølgeligt dit, og selvom du vælger at fortsætte dit alkoholforbrug, er vi her for dig.
Kontakt
Kontakt Klinik for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme
Østervangsvej 54 Indgang C - gå til C7 8930 Randers NØ
Kontakt sekretærerne Receptfornyelse, ændring eller aflysning af tid: Tlf. 78 42 28 15 Telefontid: alle hverdage kl. 9-12
Kontakt sygeplejersken i klinikken Tlf. 78 42 28 52 Telefontid: alle hverdage kl. 8-9 og 12-12.30
Kontakt sygeplejersken i daghospitalet Tlf. 78 42 28 65 Telefontid: alle hverdage kl. 8-9 og 13-14
Kontakt cirrose-sygeplejersken Tlf. 78 42 28 55 Telefontid: onsdage kl. 8-9 og 14-15
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/1440541
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.