Ekspektoratprøve - undersøgelse af slim fra lungerne
Læs om, hvordan du tager en prøve af slim (ekspektorat) fra dine lunger. Formålet med undersøgelsen er at undersøge slimen/sekretet for bakterier.
Gå direkte til
Ekspektorat er slim/sekret, som du hoster op fra lungerne. Det kan have forskellig farve og konsistens.
Denne undersøgelse hjælper med at stille en diagnose eller vurdere, om din behandling virker, som den skal.
Forbered dig til undersøgelsen
Ekspektoratsættet indeholder:
et bæger, et spidsglas, en pipette og en lille spatel
et hvidt, absorberende klæde
en plastpose med lukning til forsegling
et papiromslag
en boblekuvert
Spidsglasset skal have en lille stregkodelabel (uden CPR). Sygeplejersken vil enten sætte den på for dig eller give instruktioner, hvis du selv skal gøre det. I så fald får du udleveret en prøvetagningsblanket sammen med sættet.
På undersøgelsesdagen
For at sikre, at prøven indeholder slim (ekspektorat) fra luftvejene og ikke spyt, er det vigtigt at følge disse trin:
Lav prøven om morgenen, da slimmet fra lungerne oftest samler sig i løbet af natten, hvilket gør det nemmere at hoste op
Skyl munden med vand for at fjerne eventuelle madrester, hvis du lige har spist, inden du hoster prøven op
Udfør et par kraftige udåndinger efterfulgt af et host for at få slimmet op fra lungerne
Hvis du har en PEP-fløjte, kan du med fordel anvende den til at løsne slimet og gøre det lettere at hoste op.
Posen indeholder en pipette og en spatel til dette formål.
Når du bruger pipetten til at opsuge slim, skal du være opmærksom på ikke at suge slim ind i toppen af pipetten.
Hvis slimet sidder fast i bægeret, kan du med fordel bruge spatlen.
Tjek at der er en stregkodelabel på spidsglasset
Placer glasset i det absorberende omslag
Læg det i forseglingsposen
Luk posen og læg den i papomslaget
Placér det derefter i kuverten, som lukkes.
Prøven skal afleveres enten på Lungeklinikken i Randers eller på Grenå Sundhedshus. Alternativt kan du sende den med Quickpost samme dag.
Opbevar prøven i køleskabet til næste dage, hvis det ikke er muligt at aflevere eller sende prøven samme dag.
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/1383177
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.