Brug dit sundhedskort til at registrere din ankomst ved ankomststanderen og tag efterfølgende plads i venteområdet.
Du vil blive hentet af lægen eller sygeplejersken, når det er din tur.
Det gælder også, hvis du tager naturmedicin, vitamintilskud og lignende. Tag også medicin, vitamintilskud mv. med, selvom du kun tager det engang imellem.
Vi ser gerne, at du tager en pårørende med. Det kan være en fordel, at I er to om at lytte og stille spørgsmål.
Tag gerne en bog, et blad eller anden underholdning med. Så er du forberedt, hvis der skulle opstå ventetid, inden det bliver din tur.
Demensudredning kræver en omfattende udredning med henblik på at stille den korrekte diagnose.
Udredningen består bl.a. en grundig lægeundersøgelse, hukommelsestest, måling af blodtryk og puls, højde og vægt og en medicingennemgang.
Ud fra resultaterne af undersøgelserne bliver der i samarbejde med dig og evt. pårørende lagt en behandlingsplan. Ved nogle former for demens kan man tilbyde en medicinsk behandling.
Ældresygdomsklinikken har et tæt samarbejde med den kommunale sektor. Det betyder, at vi sørger for kontakten til hjemmeplejen og visitator i forhold til optimering af praktisk og personlig hjælp samt evt. genoptræningsplan.
Vores mål er at yde en koordineret og professionel indsats, så vi skaber en meningsfuld helhed, der bygger på det sundhedsfaglige såvel som dine behov og ønsker.
På sundhed.dk kan du få indblik i dit forløb på hospitalet. Her kan du bl.a. læse journalnotater, se svar på prøver, se en oversigt over din medicin.
Du kan se dine prøvesvar så snart de er lagt ind i din digitale journal, men vær opmærksom på, at prøvesvaret ikke er forklaret i journalen, og at journalen er skrevet i fagsprog.
Gode råd
Du er altid velkommen til at stille spørgsmål. På den måde får vi talt om, hvad der er vigtigt for dig.
Du kan finde inspiration til spørgsmål på Godtduspoer.dk.
Kontakt
Kontakt
Ældresygdomsklinikken Skovlyvej 9 Indgang B - gå til B3 8930 Randers NØ
Hvis du har spørgsmål til dit forløb Ring på tlf. 78 42 41 15 alle hverdage kl. 7.45 -15.00
Hvis du har brug for en ny tid eller vil melde afbud Ring på tlf. 78 42 41 15 alle hverdage kl. 7.45-15.00
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/987771
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.