Behandling med Cordarone (også kaldet Cordan eller Amiodaron)
Gå direkte til
Forbered dig til behandlingen
Cordarone er den mest effektive medicin til behandling af hurtig hjerterytmeforstyrrelse, men på grund af risici og bivirkninger bruger vi det kun efter grundige overvejelser
Inden vi starter behandlingen, får du kontrolleret din lungefunktion og taget blodprøver og hjertekardiogram
Behandlingen kontrolleres af hjertelæger
Om behandlingen
Cordarone stabiliserer de elektriske impulser i hjertet
Kontakt Hjerteklinikken, når din recept skal fornyes
Du vil komme til kontrol 1, 3, 6 og 12 måneder efter, at du er begyndt at tage Cordarone. Hvis du skal have medicinen over længere tid, skal du derefter kommer hver 6. måned.
Når du kommer til kontrol, får du taget blodprøver og hjertekardiogram. Ved kontrollen fokuserer vi på mulige bivirkninger som langsom puls, øjengener, nyopstået åndenød og symptomer, der tyder på stofskiftesygdom.
Har du glemt at tage en dosis, skal du tage den, så snart du opdager det, men hvis der er under 3 timer til næste dosis, skal du springe den glemte dosis over.
Risici og bivirkninger
Fordøjelsesbesvær, muskelsvaghed og påvirkning af leverfunktionen
Overfølsomhed over for sollys
Udvikling af for højt eller for lavt stofskifte
For langsom puls
Meget sjældent - og desværre blivende - påvirkning af lungefunktionen
En risiko ved Cordarone er desværre blivende forandringer i luftvejene.
Hvis du oplever uventet åndenød, skal du derfor kontakte lægen. Det kan være nødvendigt at tage et røntgenbillede og undersøge din lungefunktion.
Hvis du oplever bivirkninger fra din medicin, er det vigtigt, at du ikke bare stopper med at tage medicinen, men at du kontakter den læge, der har ordineret medicinen – eller din praktiserende læge, for at aftale hvordan du skal forholde dig.
Der kan gå flere måneder fra en behandling er stoppet af lægen, til bivirkningerne forsvinder.
Vær opmærksom på
Cordarone kan påvirke dit stofskifte og din leverfunktion. Begræns indtaget af alkohol når du tager Cordarone, da det kan påvirke din lever.
Efter længere tids behandling kan du få små aflejringer på øjets hornhinde. Aflejringerne skader ikke dit syn og forsvinder, når du holder op med at tage Cordarone.
Du bør bruge solbriller, når du opholder dig i solen, da overfølsomhed for lys kan forekomme.
Hvis du får uskarpt eller nedsat syn, bør du kontakte din praktiserende læge.
Din hud bliver mere følsom over for lys når du får Cordarone. Brug derfor solcreme med høj solfaktor, hovedbeklædning og lange ærmer.
Grape nedsætter medicinens virkning.
Kontakt
Kontakt os, hvis du er i tvivl om noget i forbindelse med behandlingen
NB. Gangbesværede kan med fordel benytte indgang C
Telefon 78 42 17 70
Telefontid Alle hverdage kl. 8.30-11.00
Åbningstid i klinikken Alle hverdage kl. 7.30 til 15.30
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/700749
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.