Fold ud
Forbered dig til undersøgelsen
Arbejdstesten er en fysisk test, hvor du skal cykle på en speciel kondicykel.
Hav derfor sko på, du kan cykle i, og behageligt tøj, som du kan bevæge dig i. Du skal forvente, at du kommer til at svede.
Fold ud
På undersøgelsesdagen
Du må ikke spise et større måltid mad de sidste 2 timer før undersøgelsen
Du må ikke indtage nitroglycerin den sidste time før undersøgelsen
Fold ud
Om undersøgelsen
Vi forventer, at hele undersøgelsen varer cirka 1 time. Du bliver overvåget af en sygeplejerske eller læge igennem hele testen
Inden vi går i gang med testen, bliver du undersøgt af en læge eller en sygeplejerske for at sikre, at du er klar til undersøgelsen. Du får påsat elektroder og blodtryksmanchet, så vi kan kontrollere dit EKG, puls og blodtryk både før, under og efter testen.
Ved selve testen skal du cykle på en speciel kondicykel, hvor belastningen stiger med faste tidsintervaller.
Belastningen ophører, hvis du får unormale ændringer i EKG, puls eller blodtryk, eller hvis du bliver udmattet.
I nogle tilfælde kan belastningen fremkalde brystsmerter. Hvis dette sker kan der eventuelt gives et pust nitroglycerin.
Fold ud
Efter undersøgelsen
Du får svar på undersøgelsen, inden du tager hjem
Du er velkommen til at hvile ud i Hjerteklinikken inden du tager hjem.
Der er desværre ikke mulighed for at tage et bad i Hjerteklinikken efter undersøgelsen.
Fold ud
Kontakt
Direkte link til denne side: www.randers.rm.dk/692267
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.