Igangsættelse af fødslen efter tidligere kejsersnit

At sætte en fødsel i gang kan tage tid - lang tid. Ligesom når en fødsel går i gang af sig selv, kan det tage dage, før veerne bliver effektive.

Andre gange går det hurtigere, og fødslen starter samme dag som igangsættelsen. Det kan være svært at vente, men tålmodighed er vigtigt.

Inden igangsættelsen spørger vi til dit velbefindende og til din oplevelse af at mærke fosterbevægelser.

Derefter indleder vi igangsættelsen med en række undersøgelser af dig og barnet. Vi

• foretager en udvendig undersøgelse, hvor jordemoderen vurderer barnets størrelse, og hvordan det ligger i livmoderen.
• måler dit blodtryk og puls.
• kører en hjertelydskurve (CTG) på barnet. Her vurderer vi barnets ressourcer forud for igangsættelsen.
• undersøger dig indvendigt gennem skeden. Her vurderer jordemoderen livmoderhalsens længde og fasthed, livmodermundens åbenhed, samt hvor langt barnet er trængt ned i bækkenet.

Forudsat at både du og barnet har det godt, kan vi nu gå videre med igangsættelsen.

Der findes flere metoder til igangsættelse. Resultatet af den indvendige undersøgelse samt erfaringerne fra dine eventuelle tidligere fødsler vil have betydning for, hvilken metode vi vil anbefale dig.

Hvis den indvendige undersøgelse afslører, at din livmoderhals er helt eller næsten helt afkortet, og hvis livmodermunden allerede har åbnet sig 2-3 cm eller mere, er du "moden" og det er muligt at "tage vandet" - dvs. prikke hul på fosterhinderne. 

Grafik: med tilladelse fra Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland

Sådan foregår det at tage vandet

Jordemoderen anvender en hindesprænger (plastic-pind med en lille spids "krog", der kan minde om en hæklenål) eller en hjertelydselektrode (tynd metalspiral for enden af en ledning) til at lave et lille hul på fosterhinderne.

Fostervandet kan derefter løbe ud. Alt fostervandet løber ikke ud på én gang, og der vil i løbet af fødslen fortsat sive fostervand ud.

Illustration: Grafisk Service, Region Midtjylland

Der er ingen nerver i fosterhinderne, og det gør derfor ikke ondt at få taget vandet, hverken på dig eller barnet, men selve processen kan føles ubehagelig.

Når vandet er taget

Når fosterhinden brister, frigiver kroppen nogle vestimulerende hormoner, der ofte sætter veerne og hermed fødslen i gang uden yderligere indblanden. 

Når fostervandet er taget, venter vi typisk 1-4 timer på, at du får spontane veer. I den periode må du blive i afdelingen, men du kan også vælge at tage hjem, forudsat at fostervandet er klart, og alle andre undersøgelser har været normale.

Jo mere "moden" du er, inden vandet bliver taget, jo længere i graviditeten du er, og jo flere gange du før har født, jo nemmere er det at sætte fødslen i gang med denne metode.

Hvis fødslen ikke går i gang

Skulle du mod forventning ikke få veer, efter at vandet er taget, kan det blive nødvendigt at gå videre med et vestimulerende drop. 

Et vestimulerende drop er et saltvandsdrop tilsat kunstigt fremstillet ve-hormon (oxytocin). Din livmoder vil reagere på det kunstige ve-hormon ved at begynde at lave veer.

Målet er at opnå tilstrækkeligt stærke veer - typisk 4-5 veer pr. 10 min. Ofte fortsætter man vestimulationen gennem hele fødselsforløbet. Når du bliver igangsat med vestimulerende drop, er du altid indlagt på Fødeafsnittet.

Ligesom med anden vestimulerende medicin er det meget forskelligt, hvor hurtigt og hvor effektivt det vestimulerende drop virker. Et vestimulerende drop er generelt mest effektivt, hvis der først er hul på fosterhinderne. Normalt vil du føde indenfor et døgn, efter at droppet er opstartet.

Vi anvender vestimulerende drop i flere situationer:

• Til videre igangsættelse af fødslen, efter at vandet er taget. Evt. forudgået af vestimulerende tabletter eller ballonkateter.
• Til vestimulation, hvis vandet er gået af sig selv, men der ikke er kommet (effektive) veer.
• Som vestimulation i løbet af en igangværende fødsel, hvor veerne tager af, fødslen skrider for langsomt frem, eller barnet trænger for langsomt ned.

Overvågning af barnet

Mens veerne stimuleres med det vestimulerende drop, overvåger vi barnets hjertelyd/ressourcer og veernes hyppighed med CTG. Ligeledes følger jordemoderen med i fødslens progression ved med jævne mellemrum (2-4 timer) at foretage indvendige undersøgelser.

Hvis det ikke er muligt at tage vandet, fordi livmoderhalsen og livmodermunden endnu er umodne, kan man forsøge at sætte fødslen i gang med et ballonkateter. 

Sådan fungerer et ballonkateter

Et ballonkateter er en tynd gummislange med en eller to små balloner i enden. Kateteret føres op gennem livmoderhalsen, hvorefter ballonen/ballonerne fyldes med sterilt vand, så de udvider sig. Den/de fyldte balloner trykker på og masserer livmoderhalsen, og får derved livmodermunden til at åbne sig.

Illustration: Grafisk Service, Region Midtjylland

Ballonens påvirkning af livmoderhalsen/livmodermunden medfører desuden, at kroppen udskiller mere vefremkaldende hormon.

Sådan foregår igangsættelse med ballonkateter

Et ballonkateter anlægges ved en gynækologisk undersøgelse af en af afdelingens læger eller jordemødre. 

Ballonkateteret lægges typisk om eftermiddagen/aftenen og bliver liggende til næste dags morgen/formiddag. 

Normalt kan du gå hjem, efter at kateteret er anlagt. I særlige tilfælde - bl.a. hvis du tidligere har født ved kejsersnit - vil du blive indlagt til overnatning på vores sengeafsnit, der ligger ved E5. Din partner kan være indlagt med dig mod betaling. Se prisen og andre informationer på Kvindesygdomme og Barsel Sengeafsnits side på www.randersbaby.dk.

Hvis der kommer veer efter anlæggelsen, kan ballonkateteret glider ud af sig selv. 

Du kan også opleve, at fostervandet går. Herefter kan der komme spontane veer eller vestimulation med vestimulerende drop kan komme på tale.

Hvis ballonkateteret ikke glider ud af sig selv, fjerner vi det på Fødeafsnittet 12-18 timer efter anlæggelsen. I den forbindelse vil det ofte være muligt at tage vandet og fortsætte igangsættelsesforløbet.

Du vil stort set altid være indlagt under et igangsættelsesforløb, når du tidligere har fået foretaget kejsersnit. 

Når veerne tager til, efter at dit vand er taget, eller når det vestimulerende drop sættes til, vil vi overvågne dig og barnet med CTG (hjertelydskurve).

Du vil ligeledes have en jordemoder eller en anden fagperson hos dig under det meste af den aktive fødsel.

Hvis du er blevet anbefalet at få fødslen sat i gang, skyldes det en faglig vurdering af, at risikoen/ulempen ved at fortsætte graviditeten er større end risikoen/ulempen ved at få sat fødslen i gang.

For mange opleves tiden i forbindelse med igangsættelsen lang og derved som den største ulempe.

Øget risiko for kejsersnit

Da du tidligere har født ved kejsersnit, er der en øget risiko for, at din fødsel også denne gang ender med kejsersnit, sammenlignet med kvinder, der tidligere har født vaginalt.

Sandsynligheden for, at du føder vaginalt efter et igangsættelsesforløb, påvirkes af forskellige faktorer og vil ligge mellem 45%-70%.

Hvis vi vurderer, at du med meget stor sandsynlighed ikke vil føde vaginalt efter en igangsættelse, anbefaler vi et planlagt kejsersnit.

Risiko for at det gamle ar brister

Du har et ar i din livmoder fra dit tidligere kejsersnit. Arret er svagere end resten af din livmoder. Under en fødsel kan arret blive belastet i sådan en grad, at det brister. Dette er en meget alvorlig, men heldigvis også meget sjælden komplikation og opleves i færre end 1 ud af 100 fødsler.

Hvis vi mistænker, at arret er ved at briste under igangsættelsen eller fødslen, vil vi foretage et akut kejsersnit.

Barnets hoved kan indstille sig skævt i bækkenet

Når man tager vandet, er der en lille risiko for, at barnets hoved placerer sig skævt i bækkenet, hvilket kan forlænge fødslens varighed. Har du født før, giver det ofte færre udfordringer, end hvis det er første gang, du føder.

Risiko for at navlesnoren kommer i klemme

Hvis barnets hoved står meget højt i bækkenet, når vandet tages, er der risiko for, at navlesnoren kan komme i klemme og blodgennemstrømningen hindres.

Blødning

Der er en meget lille risiko for, at der kommer blødning fra moderkagen i forbindelse med, at man tager vandet.

I tilfælde af navlesnorsafklemning eller blødning kan det blive nødvendigt at foretage et kejsersnit. Denne risiko er dog meget lille.

Infektion

Når fostervandet er gået, kan bakterier trænge ind i livmoderen og i sjældne tilfælde forårsage en infektion. Jo længere tid der går fra vandafgang, til barnet bliver født, jo større bliver risikoen for infektion, selvom den stadig er meget lille.

Vi ved, at tilstedeværelsen af nogle bakterier (gruppe B streptokokker) i fødselsvejen øger risikoen for infektion. Derfor vil du blive podet fra skeden og endetarmen for netop denne bakterie 14 timer efter vandafgang. Podningen foretages med en lille vatpind. Vi har typisk svaret på podningen indenfor et par timer. 

Vi anbefaler, at du får forebyggende behandling med antibiotika, hvis podningen viser, at du har gruppe B streptokokker. Du vil få antibiotikaen via et drop i hånden. Samtidig vil vi anbefale, at du og barnet er indlagt 24-48 timer efter fødslen, så vi kan observere jer for tegn på infektion.

Viser podningen, at du ikke har denne bakterie, gør vi ikke yderligere. Podningen kan gentages efter 24 timer, hvis barnet endnu ikke er født. Efter fødslen kan du og barnet tage hjem samme dag, hvis I ønsker det.

Almindelige bivirkninger ved et vestimulerende drop, som 1-10 % oplever, er:

• Hovedpine
• Kvalme
• Opkastninger
• Hurtig eller langsom puls

Risiko for overstimulation

Som med anden vestimulerende medicin kan du med et vestimulerende drop opleve overstimulation, dvs. at der kommer for hyppige eller for kraftige veer.

Sker det, kan det på sigt påvirket barnet. Tilstanden kan ofte bedres ved, at vi reducerer eller slukker droppet. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med vehæmmende medicin.

I meget sjældne tilfælde ser man, at livmoderen kan briste efter overstimulation.

Når fødslen sættes igang med vestimulerende drop, vil du blive koblet til et CTG-apparat, så vi kan overvåge barnets hjertelyd og veernes hyppighed.

Det at være koblet til et CTG-apparat kan mindske din bevægelsesfrihed under fødslen samt vanskeliggøre smertelindring og fødsel i badekar. Snak med din jordemoder om, hvilke muligheder du har.

Det kan være ubehageligt at få lagt ballonkateteret, men ubehaget aftager som regel hurtigt. 

Udover ubehaget i forbindelse med anlæggelsen kan du opleve:

• Irritation fra ballonen
• Menstruationslignende smerter
• Plukkeveer/veer
• Vandladningsproblemer (sjældent)
• Infektion i livmoderen (sjælden)
• Risiko for at barnet skubbes op af bækkenet og lægger sig på tværs

Hvis ubehaget bliver for generende, kan det mindskes med almindelig smertestillende medicin (Pamol), varmepuder eller ved, at noget af vandet fra ballonerne fjernes. Kontakt gerne Fødeafsnittet, hvis du oplever for stort et ubehag ved ballonkateteret.

Hvis du oplever, at det anlagte ballonkateter glider ud, skal du kontakte personalet. Det vil nu ofte være muligt at prikke hul på fosterhinderne. Hvis du venter for længe, kan livmoderhalsen og livmodermunden "lukke sig" igen.

Det er normalt at mærke murren og lette sammentrækninger i livmoderen. Når veerne begynder at tage til og blive smertefulde, skal du kontakte personalet.

En anelse slimet tegnblødning kan være helt normalt og forventeligt efter en indvendig undersøgelse og i forbindelse med en igangsættelse. 

Er blødningen kraftigere, skal du kontakte personalet.

Forsøg at bevare tålmodigheden i igangsættelsesforløbet og gør dagene hyggelige. 

• hvil dig
• sov
• spis noget sundt og lækkert
• drik rigelig væske
• overtal din kæreste til en gang massage
• tag et langt bad eller et fodbad
• se en god film
• læs en bog
• gå en frisk tur

Hvis du er indlagt under igangsættelsesforløbet, kan det være vanskeligere at "holde ventetiden ud". Prøv alligevel med ovenstående aktiviteter.

Hvis du vil vide mere om fødsel efter tidligere kejsersnit kan du læse patientvejledningen "Fødsel efter tidligere kejsersnit".

Hvis du vil have inspiration til smertehåndtering og smertelindring i fødslens opstart kan du eller kigge på www.randersbaby.dk.