Alle kvinder og graviditeter er forskellige. Den endelige beslutning om igangsættelse af fødslen tages derfor altid af dig sammen med en jordemoder eller en af afdelingens læger.
Denne information er rettet mod gravide, som ikke tidligere har fået foretaget kejsersnit eller andre større operationer på livmoderen og som af forskellige årsager, tilbydes at få fødslen sat igang.
Du skal give samtykke til behandlingen på baggrund af denne information, og det er derfor vigtigt, at du læser informationen grundigt igennem og spørger, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Risici og bivirkninger
Hvis du er blevet anbefalet at få fødslen sat i gang, skyldes det en faglig vurdering af, at risikoen/ulempen ved at fortsætte graviditeten er større end risikoen/ulempen ved at få sat fødslen i gang.
Selvom en igangsættelse kan ses som et indgreb og dermed kan være behæftet med risici og bivirkninger, forløber de fleste igangsættelser uden komplikationer.
Gå direkte til
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.