Nedenunder kan du læse et udsnit af en fødselsberetning fra en hjemmefødsel, som en gavmild "hjemmeføder" har valgt at dele med os.
Vi vil ha en lillebror!
En fantastisk surrealistisk fødsel. Kan det virkelig være så godt??
Du ligger her op ad mig nu, grynter smasker og vender dig. Arbejder med arme og ben. Du er så blød og fin, dufter af baby og misser op mod mig med dine mælkede øjne. Tænk at arme kan være så korte…
Jeg sidder med følelsen, wauw, og kigger på vores nytilkomne søn. Det er den mest ressourcestærke overskudsfødsel jeg kunne drømme om. Det er gået ikke efter bogen, men bare dejligt og er et dejligt minde at bære med mig videre ud i livet.
Jeg er gået over tid, som med vores to første drenge, og skal sættes i gang i morgen med en hindeløsning. Sådan er det nok bare, min krop skal have et skub før vi kommer i gang. Eller det troede jeg, for kl 2 vågner jeg med veer. Gode veer, og lange pauser, det er helt fint. Det går rigtig godt. Hele natten har jeg veer med 10-15 minutters mellemrum. Bruger smertefrifødsel, kort overfladisk vejrtrækning og føler mig i kontrol. Jeg ligger i smørhul mellem Kenneth min mand, Aske på 6 år og Frej på 2år. I løbet af de næste fire timer når jeg at ligge i ske med dem alle og det er bare fantastisk! Tænk at kunne have min familie omkring mig mens jeg arbejder på det sidste medlem. Det gør det så utrolig meget mere bærbart at have mine veer. Dejlige familie.
Kl 3 ringer jeg først til mormor, som hopper i bilen med det samme og så til fødegangen og advisere dem om at jeg er i gang og nok får brug for en jordemoder senere på natten. Men de har sygdom og har ikke tid før kl 7, når der er vagtskifte.. Det er bare anden gang jeg får den melding, jeg må være god til at ramme lige ind i peak-periods. Men ja ja, vi får se hvordan det skrider frem. Mormor ankommer kl 4.30 og det er dejligt der er noget hjælp i huset.
Klokken seks står vi op! Mor prøver at blive liggende i sengen men Aske kommer væltende med et Lego-hæfte, Hvad ønsker du dig mest på denne side? Åh ja, er det ikke lidt lige meget? Og Frej kommer ind med en trøje, som kun når at komme halvt på inden jeg overmandes af en ve, til Frejs store misfornøjelse. Godt at få dem sendt af sted til skole og dagpleje, ro på. Men alt for stor opmærksomhed på veerne, når jeg bare ligger her i sengen. Jeg beslutter mig for at gå ud i haven. Vores store dejlige have. Og vejret er bare så skønt at jeg må ud i det. Efter uger med regn har vi blå himmel med skyer drivende over, kraftig vind der får asketræerne til at rasle med bladene, solen der skinner ned på mig og varmer min kind og min krop. Det er så godt! Jeg overmandes af lykkefølelse og selvom veerne kommer med 3-4 min imellem og er gode lange ca 1 min. er de slet ikke noget at tale om her midt på græsplænen.
I stedet for smertefrifødsel og overfladisk vejrtrækning, begynder jeg at synge ved hver ve. Det har den mest formidable virkning! (Ina May Gaskin skriver om det i sin bog, Guide to Childbirth) Det er ligesom om hovedet bliver oppe i hovedet og veerne nede i bækkenet, så længe jeg synger. Jeg komponere en tekst over en sang fra ”drengen, der fik en lillesøster med vinger”.
Vi vil ha en baby,
vi vil ha en lillebror,
med store brune øjne
og små tykke lår”.
Den kan synges ca tre gange i løbet af en ve. Det får mig til at smile, hvilket hjælper yderligere til at dulme veerne. Smil for oven, giver smil for neden J Jeg er ovenpå og i hopla, det er da skønt at skulle se vores lillebror nu. Veerne kan bare komme, jeg er klar.
Mormor føler sig tilovers, og beslutter sig for at kører en tur til stranden. Det er godt da både Kenneth og jeg ønsker så få mennesker omkring os til fødslen som muligt. Det skal være simpelt, med så lidt at forholde sig til som muligt
Vores jordemoder ankommer kl 10.40. dejlig kvinde. Det er næsten kendt jordemoder, da jeg er så heldig at få min konsultationsjordemoder fra Frejs graviditet, og vi går så fint i spænd. Jeg går selv ud og tager imod taxaen, er helt overrasket over mit overskud, men det er bare helt fint. Jeg har endda overskud til at joke med at jeg nu reddede hende fra en kedelig dag på dagvagt, så hun i stedet kunne komme her ud til hjemmefødsel. Vi går ind og lige får rigget til omkring fødekarret og lavet en status. Jeg er 5-6 cm åben og vævet er tyndt og fint, det bliver ikke en midnatssceance. Hun er helt med på at jeg bliver i haven, så længe som jeg selv har lyst. Og det har jeg lyst til. Så jeg skynder mig at få tøj på igen inden den næste ve, og smutter ud i det grønne. Jeg fortsætter turene rundt i haven, fortsætter sangene, mens jeg hænger op ad skiftevis flagstang, rutsjebane og frugttræer med grene i den rette højde. -og har det bare så godt! Imens drikker Kenneth og jordemoderen kaffe på terrassen. Det er lige som det skal være!
I en ekstra lang vepause, får jeg snakket med jordemoderen om mine tanker for fødslen, at jeg gerne vil have ro på og tid, og hvor jeg har været mest presset i de to andre fødsler. Hvor er det rart at være erfaren! Vi får vendt det at jeg sidste gang følte mig meget forceret i pressefasen, hvor Frej blev presset ud med alt hvad remmer og tøj kunne holde, men det gjorde så monster ondt. Og det var jeg bange for skulle ske igen, bange for smerten. Men jeg havde selv en ide om at hvis jeg kunne bidde den over i flere små pres, ville det måske være bedre. Jordemoderen er enig og vi aftaler at jeg slet ikke skal presse aktivt med, men kun lade livmoderens pres, presse lillebror ud. Det giver ro på at have fået snakket og at vi har en fælles plan.
Jordemoderen kommer ind i mellem op til mig med hjertelydsmåleren. Så står vi der midt på græsplænen i skyggen af et æbletræ og lytter, det må have set sjovt ud, men er lige som jeg gerne vil have det. Være her ude hvor der er højt til himlen og et sansebombardement uden lige, som gør mig glad og fri. Her kan jeg synge og ingen kan høre mig, jeg skal ikke være bekymret for hvad andre tænker. Hvorfor er der ikke flere der vælger hjemmefødsel?
Jeg står nu mere og mere og hænger ved træerne, går ikke så meget rundt længere. Veerne bliver hyppigere og længere og mere bidende. Synger stadig, det virker stadig! Men Jordemoderen vil gerne have mig med op i huset nu. Foreslår lidt i spøg og lidt i alvor at føde her ude, her er så dejligt. Men hun har nok ret, det er for koldt. Og vi går ind i huset. Mangler straks alle mine sanseindtryk! Og her er jo helt klaustrofobisk inde! Ender med at åbne et vindue og hænge ud af det, det giver da lidt lettelse. Senere går vi ind og tjekker udvidelsen. Det er gået godt den sidste time, veerne har arbejdet og jeg er nu 7-8cm, så tæt på målet. Men som trediegangsfødende ved man jo godt at tæt på målet også er lig med lang og sej vej endnu, så jeg er ikke helt glad. Kommer op i karret og har mest lyst til at droppe den fødsel, fortæller jordemoderen at jeg føler mig bange for presseveerne og den smerte som jeg husker fra sidste fødsel. Det er så dejligt at italesætte det.
Hun hjælper mig virkelig ved at snakke om faktuelle ting og hvordan vi kan gribe pressene an så jeg lader luften sive og kun lade livmoderen presse det den kan. Vi vil give min krop tid og ro.
Vi arbejder videre. Nu er vi virkelig et samarbejde af tre mand. Kenneth holder om mig og kysser og nusser mit hår, mens han hvisker hvor dejlig jeg er og at vi snart skal se lillebror. Sangen bliver lidt forkludret nu, jeg kommer til at synge store tykke øjne og jordemoderen braser i grin. Hvilket får mig til at grine med, det er ret forløsende og herefter prøver vi at få mig til at smile og smågrine, så ofte det lader sig gøre. Puha de udvidelsesveer er ved at tage pusten fra mig. Jeg synger, højere og mere artikuleret nu, men ih hvor det hjælper. Det gør det virkelig til at bære. Selv da vi skal have lidt skred i tingene og jordemoderen holder en kant væk under veen, uh av, men vi klare det sammen, fordi vi er i det alle tre. Vær i det hvisker Kenneth igen og igen, og jeg bliver selvom jeg har mest lyst til at synke væk. Men at blive virker også styrkende. Jeg kan klare det, og nu har jeg klaret endnu en ve, endnu et stykke hinde er væk og vi mangler bare lidt i siden nu. Endnu et par veer på højtryk, og nu er det tid at tage hul på fosterhinden. Jeg gruer for det, for nu kommer vi jo til pressefasen. Den jeg frygter, kan jeg være i det? Kan lillebror virkelig være der? Kan jeg udvide mig tilstrækkeligt uden at få den følelse af at være ved at sprænges?
Pressene kommer helt af sig selv. Jeg synger lillebrooo-ooo-ooor. Igen og igen, op og ned i toneleje mens livmoderen presser og huden ved indgangen giver efter. Vi bruger mange veer, jordemoderen taler en masse, giver mig rapporter for at nu kan hun se toppen af hovedet, nu bliver veerne ikke stærkere, nu er hovedet næsten på sit maksimale, og på den næste ve sætter det sig fast i fødselskanalen og synker ikke ind. Uhh, kan jeg det her, vær i det siger Kenneth, om to veer er han ude siger Tea. Det er pludselig næsten overstået og jeg kan være i det, jeg synger lillebror til verden i endnu en presseve hvor livmoderen arbejder ham ud med hovedet, og pludselig er det værste overstået. Det er en sjov og dejlig og livsfyldt følelse at have et hoved ude, der står og drejer sig lidt rundt og en krop inde, der sparker med benene. Og den forløsning der så kommer med næste ve, da først skulder, så mave, hofte og ben smutter ud i armene på jordemoderen der glad kan give ham videre op til mig. Kl er 13.33, jeg har haft presseveer i 20 min.
Forløsning! Hvor er jeg glad, det er det bedste ved en fødsel. At gå fra de voldsomme kræfter der arbejder på højtryk, til ro og stilstand, ingen smerter og den lille varme klump i ens arme. Og hvor er jeg bare sej! Jeg gjorde det, jeg lod min krop arbejde mens jeg ved alle mine bevidste sansninger og sang holdt hovedet beskæftiget så jeg ikke blev overmandet af smerterne, men tog dem som en naturlig del af det at få et barn til verden. Det er jo naturligt, det er en kæmpe muskel der arbejder for at trække sig væk, give plads og give lov til passagen ud i det fri.
Og nu ligger du her ved min side og sover mens jeg gør status fra en af livets mest underfundige og smukke sider.
Skrevet af Randi Jørgensen, der blev mor til vores lillebror en dejlig sommerdag i august.
Forbered dig til hjemmefødsel
Hvis du planlægger at føde i vand eller gerne vil bruge vand som smertelindring under fødslen, skal du selv anskaffe dig et kar.
Et almindeligt badekar eller spabad (evt. med plastik-indlægspose) kan selvfølgelig anvendes, hvis det er rummeligt nok, og hvis der er plads omkring karret til jordemoderen.
Der findes flere muligheder for i privat regi at leje et fødekar, og det er også muligt at købe et oppusteligt kar til lejligheden.
Det kan være en god idé at afprøve karret i god tid. Vær sikker på, at I har nok varmt vand til at fylde karret. Find en egnet metode til at tømme vand ud - både undervejs i fødslen og efterfølgende.
Dæk af med vandtæt afdækning under og omkring fødekarret.
Et "låg" til fødekarret holder på varmen.
Hav et termometer parat, så vandtemperaturen kan kontrolleres.
Hav en god stak gamle håndklæder til rådighed. Til barnet kan håndklædet evt. varmes i en tørretumbler, på en radiator eller i ovnen.
Om at føde hjemme
Videre forløb
Jordemoderen bliver hos jer i hjemmet de første timer efter fødslen.
I den periode observeres både mor og barn.
Jordemoderen vurderer din blødning og sikrer sig, at du kan lade vandet normalt.
Inden jordemoderen forlader jer, måler, vejer og undersøger hun barnet.
Jordemoderen kan hjælpe med den første amning, hvis der er behov for det.
Kontakt
Gå direkte til
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.