Din krop efter fødslen

Det er normalt at bløde i forbindelse med selve fødslen. Du kan forvente at bløde ca. 500 ml - nogle bløder mindre, andre mere. 

Blødningen kommer fra et sår på indersiden af livmoderen, der hvor moderkagen har siddet, og fra eventuelle bristninger i fødselsvejen. 

Livmoderen trækker sig sammen om såret efter fødslen, og blødningen vil gradvist aftage. Eventuelle bristninger syes, og blødningen derfra vil stoppe.

De første dage efter fødslen

Lige efter fødslen bløder det ofte en del, og de første 1-2 dage vil blødningen være som en kraftig menstruation. Blødningen vil være frisk.

Du kan opleve, at der kommer en klump størknet blod ud (et koagel) - typisk hvis du rejser dig efter at have ligget ned i længere tid. Klumpen kan have en størrelse på op til et hønseæg og er helt normalt.

Et par dage efter fødslen

Efter nogle dage ændrer blødningen udseende og bliver til blodigt udflåd - barselsflåd. Det kan blive mørkere og mere brunligt, eller lyserødt. Så længe der er farve i udflåddet, er der stadig et sår i livmoderen, der hvor moderkagen sad.

For at mindske risikoen for betændelse i såret fraråder vi, at du tager karbad, bader i havet og svømmer i svømmehallen. Ligeledes fraråder vi, at du bruger tampon. Genoptager du og din partner jeres samliv inden blødningen ophører, anbefaler vi, at I anvender kondom pga. infektionsrisikoen.  

Efter nogle uger er der sjældent frisk blødning, men der kan være blodigt udflåd i op til 8 uger efter fødslen. 

Efter fødslen trækker livmoderen sig sammen. Dette sker for at lukke såret på indersiden af livmoderen, der hvor moderkagen sad, og for at livmoderen på sigt kan opnå samme størrelse som før graviditeten. Du vil kunne mærke sammentrækningerne som efterveer.

Alle, der har født, har efterveer, men ikke alle mærker dem. Efterveer mærkes oftest kraftigst hos flergangsfødende. Det kan være forbundet med stærke smerter at have efterveer. Smerterne er som regel værst de første par dage og aftager helt i løbet af en uges tid.

Efterveer udløses bl.a. af amning. Det skyldes, at kroppen under amning danner et hormon, der får mælken til at løbe. Samme hormon får også livmoderen til at trække sig sammen.

Sådan lindrer du smerter ved efterveer

Prøv følgende ting, hvis du mærker efterveer:

• Brug en varmepude eller et varmeomslag
• Læg dig på maven
• Lad vandet, inden du ammer
• Prøv at lave vejrtrækningsøvelser

Du skal ikke nødvendigvis afprøve det i ovenstående rækkefølge. Prøv dig frem og gør det, der virker bedst for dig.

Det kan nogle gange være nødvendigt også at tage smertestillende medicin. Tag i så fald:

• Panodil/Pinex/Pamol 2 gange 500 mg hver 6. time
• Evt. sammen med Ipren/Ibumetin 2 gange 200 mg hver 8. time

Medicinen påvirker ikke barnet via modermælken.

De fleste kvinder får bristninger eller små rifter ved fødslen.

Hvis du har fået en bristning og er blevet syet ifm. fødslen, er det normalt at være hævet, øm og lidt rød omkring syningen. Du mærker muligvis også en tyngde i mellemkødet og skeden.

Det kan svie ved vandladning, og du kan opleve let kløe og stræk ved syningen, mens bristningen heler op. 

Normalt aftager generne gradvist i dagene efter fødslen. 

Hvis du er blevet syet efter fødslen, er der anvendt en tråd, som opløser sig selv i løbet af en til to måneder, og du behøver derfor ikke at få stingene fjernet. Hvis tråden generer dig, eller du kan mærke en bestemt knude irritere, kan du få den fjernet hos din praktiserende læge et par uger efter fødslen.

Her ses en illustration af en bristning i skeden og mellemkødet. Ofte ses også små rifter i kønslæberne.

Illustration: Grafisk Service, Region Midt.

Brug isbind til at mindske smerter og hævelse

Det kan være behageligt og mindske smerterne og hævelsen at lægge et "is-bind" på det ømme område.

Et isbind er et almindelig hygiejnebind, der er overhældt med vand, og som har været i fryseren i et døgn. Isbindet skal i en lille frysepose og pakkes ind i et tyndt lag stof inden det lægges ind mod mellemkødet. 

Du må bruge isbind i 15 min. med et par timers mellemrum. 

I dagene efter fødslen skal du være ekstra opmærksom på din vandladning.

Det kan være vanskeligt at mærke vandladningstrang, ligesom det kan være svært at mærke, om blæren er helt tømt efter toiletbesøg.

Gå helst på toilet og forsøg vandladning med ca. 4 timers mellemrum. Giv dig god tid og forsøg evt. flere gange i træk. 

Når blæren tømmes, hjælper det livmoderen med at trække sig sammen, hvilket mindsker blødningen.

Hvis blæren ikke tømmes, men står og bliver overfyldt, kan det beskadige blæren og give vandladningsproblemer senere i livet.

Du kan opleve svie ifm. vandladningen de første dage efter fødslen. Svien kommer ofte fra små rifter i fødselsvejen, som er opstået under fødslen. Hvis du skyller med lunkent vand, imens du lader vandet, kan det lindre ubehaget. Brug f.eks skylleflaske/plasticbæger eller tis i badet, mens du skyller dig med håndbruseren. 

Det er normalt ikke at have afføring de første par dage efter fødslen - uanset om du har fået et lavement undervejs eller ej.

I løbet af et par dage kommer mave- og tarmfunktion som regel i gang af sig selv, og det er vigtigt ikke at holde igen, når du skal på toilettet.

Hvis du er nervøs for at presse med, når du skal af med afføring, kan du støtte dit mellemkød med et bind eller en klud, mens du sidder på toilettet.

Hvis du får hård mave

Hvis du har hård mave, hvis det gør ondt at gå på toilettet, eller hvis du ikke har haft afføring 4-5 dage efter fødslen, kan du tage et mildt afføringsmiddel. Afføringsmidler bør kun tages i kortere perioder, da maven ellers vil vænne sig til at skulle have hjælp.

Undgå at få hård mave

Du kan forebygge hård mave ved at:

• spise fiberrig kost med mange frugter og grøntsager 
• drikke sveskejuice
• drikke rigeligt med vand
• forsøge at være så fysisk aktiv som muligt

I de første uger efter fødslen er det helt normalt at opleve ømhed og spænding i brysterne samt små sår og revner i brystvorterne. Normalt aftager ubehaget gradvist i takt med at amningen etableres.

Læs mere om forebyggelse af sår og revner samt om ammeetablering Randersbaby.dk

Mange oplever at få væske i fødder og underben mod slutningen af graviditeten, men det er også normalt at opleve dette i dagene efter fødslen - ofte i forbindelse med at mælken falder til. 

Det kan hjælpe at ligge med fødderne hævet højt og lave venepumpeøvelser.

Mange kvinder oplever at blive følelsesmæssigt overvældede og have let til tårer i tiden efter fødslen.

Det at blive mor vækker ofte store følelser - både glæde, stolthed, kærlighed, taknemmelighed, lettelse, ansvar og lykke, men ofte også bekymring, angst, følelsen af sårbarhed og usikkerhed.

Ofte er de første dage til uger efter fødslen ligeledes præget af søvnmangel og udmattelse.

Hormonelle ændringer efter fødslen påvirker også humøret og medvirker til, at du kan føle dig mere grådlabil og humørsvingende.

Gråd og humørsvingninger er altså ofte en fuldstændig normal reaktion på de store omvæltninger, "en lille ny" fører med sig, og skal "behandles" med kærlig omsorg og forståelse.

Det er altid godt at få snakket sin fødsel igennem. Både hvis oplevelsen af fødslen har været god, eller hvis den har været dårlig eller traumatisk.

Tal fødslen igennem med din partner og fødselshjælper og med dine/jeres venner og familie. At tale om fødslen og fortælle om din/jeres oplevelse hjælper med til at få oplevelsen bearbejdet og accepteret.

Du kan have brug for at få forløbet talt igennem med en jordemoder.

Skete der noget under din graviditet, fødsel eller barselsophold, du ikke forstod?

Når du tænker fødslen igennem, er der så nogle steder, hvor du ikke kan huske, hvad der skete?

Når du tænker tilbage på fødslen, er der så noget, du bliver ked af, vred eller skuffet over?

Når du tænker fødslen igennem, var der så et tidspunkt, hvor du blev rigtig bange?

Når du tænker tilbage på forløbet, fylder følelsen af "ikke at blive hørt" i dig?

Oplevede du udfordringer med personalet under jeres forløb?

Hvis enten du eller din partner kan svare JA til et eller flere af disse spørgsmål, og det fortsat fylder for dig/jer, anbefaler vi, at du/I booker en efterfødselssamtale med en jordemoder. 

Det er aldrig for sent, og du/I kan til enhver tid booke en samtale ved at ringe til Fødeafsnittet 78 42 10 10.

Efter fødslen kan du bestille en tid til kontrol hos din egen praktiserende læge.

Dette gælder, uanset om du har født vaginalt eller fået et kejsersnit.

Ved besøget får du en helbredsundersøgelse og en samtale med din læge.

Formålet med besøget er, at din læge kan vurdere, hvordan du har det både fysisk og psykisk efter fødslen. Ved samtalen taler I om din families trivsel, og om hvordan du beskytter dig mod graviditet fremover.

Helbredsundersøgelsen omfatter en gynækologisk undersøgelse, hvor din læge vurderer muskulaturen i din bækkenbund, og om du kan knibe. Lægen tilser samtidig arret fra kejsersnittet eller eventuelle bristninger, der er kommet ifm fødslen.

Det er vigtigt at spise sundt og varieret og ligeledes drikke rigelig med vand i tiden efter fødslen, og mens du ammer.

Eftersom du har blødt/bløder efter fødslen, kan det være fordelagtigt at fortsætte med jerntilskud. Du kan evt. få kontrolleret din blodprocent hos din egen læge til 8-ugers-undersøgelsen og herefter stoppe med at tage jern, hvis blodprocenten er normal.

Spiser du sundt og varieret, er det sjældent nødvendigt med vitamin- eller mineraltilskud, men har du flere af dine gravid-mulitvitaminer tilbage, kan du også trygt supplere din sunde kost med disse.

Under en graviditet og fødsel ændrer din muskulatur i bækkenbunden sig. Den udsættes for en stor belastning og bliver derfor svagere. 

Der er flere gode grunde til at begynde at genoptræne bækkenbundsmusklerne et par dage efter fødslen - og resten af livet. Stærke bækkenbundsmuskler gør dig i stand til at holde på urin, afføring og luft og giver større nydelse under sex på længere sigt - både for dig og din partner.

Træning af bækkenbunden er også med til at forebygge nedsunken livmoder og blære senere i livet. 

Du kan få hjælp og vejledning til bækkenbundstræning på Kvindekrop.dk.

Du kan gradvist genoptage eller begynde at dyrke motion efter fødslen, men det er individuelt, hvornår du kan begynde. Nogle kan klare at dyrke lidt motion allerede nogle dage efter en fødsel, mens andre skal bruge flere uger på at komme sig.

Har du gennemgået en kompliceret fødsel, eller født ved kejsersnit, kan der gå flere uger, før du kan genoptage motionen/træningen.

Fysisk aktivitet anbefales til alle, men tænk over at det ikke skal føles ubehagelig eller gøre dig stresset. Det er vigtigt at respektere kroppens signaler, og undlade aktiviteter, der giver smerter.

Det er vigtigt at være klar over, at mange af de forandringer, der skete med kroppen under graviditeten, fortsætter i op til 6-8 uger efter fødslen.

Dette gælder blandt andet livmoderen, som skal have tid til at trække sig sammen, og leddene som fortsat er løsere, end de normalt ville være. Dine mavemuskler, som har været spændt ud over din voksende livmoder, er blevet slappe og skal tilpasse sig, før du begynder på hård motion.

Sådan kommer du i gang 

Så snart du føler dig i stand til det, kan du begynde at gå små ture. Hvad enten du går med eller uden barnevogn, så er det en fin og mild start på motionen.

Efterhånden som du bliver i form til det, kan du gå længere ture eller eventuelt begynde at løbe lidt eller gå i træningscenter

Svømning kan du gå i gang med, når blødningen er helt ophørt og din praktiserende læge har set, at du er helet op. Det er som regel 8 uger efter fødslen.

Der sker store omvæltninger i jeres parforhold, når I får barn – uanset om det er jeres første barn, eller I allerede har børn i forvejen.

I den første tid efter fødslen er det normalt, at kræfterne, tiden og lysten til sex ikke er så stor, og det kan være en sårbar periode i jeres samliv. Til gengæld oplever mange, at det at få et lille barn kan give en anden og måske tættere samhørighed end tidligere.

Oplevelser hos mor

Nogle kvinder har det svært efter fødslen. De kan være trætte og uoplagte og opleve gener fra syning og blødning som ubehageligt. 

Andre kvinder har det pragtfuldt. De synes, de har store faste bryster og nyder at amme. De mærker, at kroppen kommer til at ligne sig selv igen, og de oplever sig som attraktive og har lyst til sex.

Oplevelser hos far

Det er ligeså forskelligt at blive far. Nogle mænd føler, at kvinden skubber dem fra sig, og at hendes opmærksomhed kun er på barnet. Det kan få dem til at føle sig til overs og opleve en form for jalousi.

Andre mænd tager aktivt del i barnets pasning og hjælper med alt det praktiske. Nogle mænd føler større respekt for og kærlighed til kvindens krop efter at have oplevet forandringerne i graviditeten og fødslen.

Din krop i forbindelse med sex

Du kan opleve, at der siver mælk fra brysterne under sex. Det skyldes, at der frigives et hormon – oxytocin – der også er det hormon, der får mælken til at løbe ud af brystet under amning.

Hvis I har sex, inden du er stoppet med at bløde, skal I bruge kondom. Nogle kvinder kan have smerter fra en syning eller smerter, fordi musklerne bliver spændte, hvis hun er nervøs for, at det skal gøre ondt. Skeden kan også være tør på grund af hormonpåvirkning. Det kan vandbaseret glidecreme afhjælpe.

Når et barn bliver født, og I ikke er gift, skal det fastslås, hvem der er faren/medmoderen. Hvis I ikke allerede under graviditeten har registreret dette, skal det gøres indenfor 4 uger efter fødslen. 

I skal udfylde og underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab/medmoderskab. I får samtidig fælles forældremyndighed over jeres barn.

Find omsorgs- og ansvarserklæringen på siden om faderskab, www.borger.dk.

Læs også om:

• forældremyndighed, faderskab og medmoderskab (borger.dk)
• forældremyndighed (borger.dk)

Under graviditeten har din krop undergået en voldsom forvandling, og det tager tid for kroppen, at vende tilbage til sin normale tilstand.

Nogle af de forandringer, graviditeten har fremkaldt, er permanente, mens andre normaliseres fuldstændigt.

De fleste vil opdage, at kroppen aldrig bliver helt som før, og det kan kræve tilvænning at finde sig til rette i den "nye" udgave.

Lige efter fødslen

Lige efter fødslen ser maven stadig stor og gravid ud. Livmoderen, som i slutningen af graviditeten nåede op mod brystbenet, har trukket sig noget sammen, men når stadig op til navlen og vil være synlig.

Huden, som har været udspilet og mavemusklerne, som er opdelte, vil ikke have trukket sig sammen endnu. 

Billede af maven - t.v. lige efter fødslen og t.h. 1 uge efter fødslen.

Ugerne og månederne efter

I ugerne efter fødslen trækker livmoderen sig gradvist mere og mere sammen, og efter 6-8 uger kan livmoderen ikke længere mærkes over kønsbenet.

Maveskindet er meget elastisk, og derfor vil mange opleve, at det næsten vender tilbage til det normale i løbet af et par måneder efter fødslen. Huden kan dog nemt permanent opleves "løsere" og mere slap. Har du taget meget på under graviditeten, kan du opleve, at der skal arbejdes for at få de ekstra kilo på maven væk. 

Fødsel ved kejsersnit

Hvis du har født ved kejsersnit, vil der selvfølgelig være et operationsar bagefter. Arret heler for det meste pænt op og efterlader kun en tynd, bleg streg i "bikinilinjen".

Du kan opleve nedsat følelse i huden omkring arret, og arret kan give en lille "bule" på maven, da vævet i arret er mere stramt og ikke giver efter på samme måde som det øvrige væv på maven.

Deling af mavemuskler

Mavemusklerne deler sig i slutningen af graviditeten for at skabe plads til den voksende livmoder og barnet. Efter fødslen mindskes denne opdeling, og i løbet af 6-10 uger trækker musklerne sig (delvist) sammen igen.

Nogle kvinder oplever dog, at opdelingen af mavemusklerne ikke i tilstrækkelig grad trækker sig sammen - dette kaldes "rectus diastase". I sådanne tilfælde skal der særlig træning til, før du igen opnår et funktionelt og æstetisk acceptabelt resultat.

Strækmærker

Mange gravide oplever strækmærker på maveskindet, balder, lår, bryster eller arme. Strækmærker er skader i de elastiske fibre i underhuden. Disse fibre genvinder ikke deres elasticitet efter fødslen, hvilket betyder, skaderne er permanente.

Strækmærker/striae på højgravid mave

Strækmærker optræder under graviditeten som rosa til blåviolette striber eller bånd. Strækmærkerne krymper efter fødslen, men de forsvinder normalt ikke fuldstændig. De fleste strækmærker blegner med tiden og bliver til hvidlige eller hudfarvede striber.

Strækmærker/striae på maven 5 dage efter fødslen

Der findes ikke forskningsbaserede resultater til at understøtte effekten af forebyggende behandling med cremer eller olier.

Under graviditeten medfører produktion af hormoner i moderkagen at bækkenets led bliver bløde og mere eftergivelige. Dette er en fordel under fødslen, da bækkenet derved kan udvide sig en anelse for at skabe plads til barnet, der skal trænge ned gennem bækkenet for at blive født. 

Nogle kvinder får permanent lidt bredere hofter, efter de har født. Det kan ikke på forhånd siges, hvem det er, og måske afhænger det også af kvindens alder og arvelige forhold.

Efter fødslen af moderkagen standser hormonpåvirkningen af bækkenet og leddene vil gradvist miste deres blødhed og evne til at give efter. Mange oplever derfor, at eventuelle gener fra et ustabilt bækken mindskes efter fødslen, og bækkenet "kommer på plads". Det kan kræve træning af bækkenbundens muskler samt ryg- og mavemuskler at stabilisere bækkenet helt efter en fødsel.

Træning og motion kan ikke som sådan ændre på bækkenets og dermed hofternes form, og du kan derfor ikke motionere dig til smallere hofter, men du kan undgå, at der sidder overflødigt fedt om hofterne og opnå en stærkere stabilisering af dit bækken med regelmæssig træning og motion.

Pigmentforandringer

De fleste gravide oplever at få pigmentforandringer i huden under graviditeten. For flertallet forsvinder pigmentforandringerne efter fødslen.

I graviditeten bliver det brune område på brysterne (areola) og selve brystvorten ofte mørkere. Mange får også en mørk streg fra kønsbenet og op mod navlen eller helt op til under brystbenet.

Mørkfarvningen skyldes, at graviditetshormonerne påvirker produktionen af pigmentet melanin. Det er helt ufarligt og forsvinder efter fødslen.

Nogle oplever også at få små pigmentpletter, og nogle få gravide får skjolder i ansigtet, som ikke altid forsvinder helt efter graviditeten. Derfor skal man undgå overdreven solbadning og bruge solcreme, hvis man har tendens til pigmentforandringer. 

Åreknuder

En del gravide oplever åreknuder i benene, omkring endetarmen (hæmorider) eller på kønslæberne. 

Åreknuderne opstår, fordi den tunge livmoder trykker på de store blodkar, som fører blodet fra benene tilbage til hjertet. Dette medfører stigende tryk inde i blodkarrene (venerne) i benene, omkring endetarmen og i vulva. Derudover øges gravides blodmængde under graviditet, hvilket yderligere bidrager til at øge trykket i venerne.

Stigende mængde af kønshormonet progesteron får desuden væggene i venerne til at give efter, hvilket ligeledes øger risikoen for at få åreknuder.

I presseperioden under fødslen øges trykket mod venerne omkring endetarmen betragteligt, og det er almindeligt, at hæmorider opstår eller forværres. 

For de fleste bliver åreknuderne langt mindre fremtrædende tre til fire måneder efter fødslen. Hos nogle kvinder vil åreknuderne dog fortsat være der. Hæmorider mindskes ofte hurtigt i dagene efter fødslen, men kan være smertefulde og til gene i begyndelsen. 

Åreknuderne giver typisk kun lidt ubehag, men de kan opleves kosmetisk skæmmende. Risikoen for at danne blodprop er lidt større hos dem med åreknuder, men denne risiko er lille.

Hvis åreknuderne er et problem, efter at graviditet og barsel er ovre, bør du kontakte din læge. Sammen kan I vurdere behovet for en eventuel operation.

Hvis du overvejer operation, bør du sandsynligvis vente til efter, at du er færdig med at føde børn. Ellers kan der let opstå nye åreknuder i senere graviditeter.

I graviditeten er det normalt, at der sker ændring i vækst af hår og negle. Stigning i hormoner under graividteten fører blandt andet til, at gravide får lidt ekstra hårvækst og ikke mister så meget hår. Det kan føles, som om håret bliver mere fyldigt.

Efter fødslen afstøder kroppen de ekstra hår, og håret kan opleves tyndere. Normalt hårtab vil begynde inden for 3-4 måneder efter fødslen. Du kan pludselig opleve, at store hårtotter falder af, især når du vasker håret. Det er helt normalt. Efter et halvt år har de fleste fået helt normalt hår igen.

Sundhedsstyrelsen fraråder hårfarvning og permanent under graviditet og amning på grund af de kemiske stoffer, der er i hårprodukterne. Når graviditet og amning er overstået, kan kvinden igen få farvet eller permanentet sit hår, hvilket kan forstærke følelsen af at vende tilbage til sit ’normale jeg’.

Hvis man oplever usædvanligt hårtab, mens man er gravid, kan dette skyldes vitamin eller mineralmangel.

Gravide kvinder kan opleve øget skørhed i neglene, dannelse af tværgående furer i neglene, at negle lettere løsner sig eller fortykkelse af huden under neglen. De fleste af disse ændringer forsvinder efter fødslen.

Mange gravide oplever, at deres fødder og underben svulmer op pga væskeophobninger under graviditeten, og mange vil opleve, at deres fødder ikke vender tilbage til samme størrelse, efter at væsken har forladt fødderne og benene igen. 

Vægtøgningen i graviditeten giver et ekstra pres på foden, og det kan i nogle tilfælde være nok til, at sener og ledbånd strækkes og ikke trækker sig sammen igen bagefter.

Når ledbåndene slappes, holder de ikke længere så effektivt sammen på foden, og foden ’flader ud’ og bliver både bredere og længere.

Hvis du begynder at bløde kraftigt, efter at blødningen egentlig var stoppet, eller hvis der kommer flere eller større klumper af blod (større end hønseæg), skal du kontakte Fødeafsnittet eller Kvindesygdomme og Barsel Sengeafsnit.

I sjældne tilfælde kan en rest af moderkagen sidde tilbage i livmoderen og forhindre, at den trækker sig tilstrækkeligt sammen, og det kan blive nødvendigt med medicinsk behandling eller en udskrabning.

Hvis du indenfor den første uge efter fødslen oplever, at hævelsen i syningen i mellemkødet bliver værre, og du bliver tiltagende øm og rød omkring syningen, skal du kontakte Fødeafsnittet eller egen læge. Der kan være opstået en infektion.

Hvis du oplever problemer med vandladningen, enten at du ikke kan komme af med vandet, eller at du har fornemmelsen af ikke at tømme blæren helt, skal du kontakte Kvindesygdomme og Barsel Sengeafsnit.

Hvis du oplever ikke at kunne holde på urin eller afføring efter fødslen, skal du kontakte Kvindesygdomme og Barsel Sengeafsnit.

Hvis et område af brystet bliver rødt og varmt, og du samtidig oplever influenzalignende symptomer eller får feber, kan det skyldes brystbetændelse.

Brystbetændelse skyldes ofte, at brystet ikke bliver tømt tilstrækkeligt, og at mælken derfor trænger ud i vævet.

Brystbetændelse kan også skyldes, at bakterier via sår og revner er trængt ind i brystet.

Oplever du tegn på brystbetændelse, anbefaler vi, at du kontakter Kvindesygdomme og Barsel Sengeafsnit eller Sundhedsplejen i din kommune. 

Efter en fødsel opstår der i sjældne tilfælde en infektion i livmoderen. Dette kan give smerter, kraftigere blødning, feber og generel sygdomsfølelse og kræver, at du kontakter Kvindesygdomme og Barsel Sengeafsnit.

En efterfødselsreaktion er noget, både nybagte mødre og fædre kan opleve. Reaktionen kommer ikke altid umiddelbart efter fødslen, men kan opstå i ugerne eller månederne efter. 

Årsagen til reaktionen behøver ikke at stamme fra selve fødslen, men kan selvfølgelig gøre det. Problemer med amningen, manglende hjælp eller forståelse fra omgivelserne, det at "komme dårligt fra start" som forældre eller oplevelsen af, at ens barn er "kommet dårligt fra start", kan ligeledes være udløse en efterfødselsreaktion.

Generelt kan man sige, at en efterfødselsreaktion er en reaktion på en for voldsom eller grænseoverskridende oplevelse, hvor man ikke er blevet "samlet ordentligt op" efterfølgende.

En efterfødselsreaktion adskiller sig fra de "normale" reaktioner efter en fødsel og vil ofte være længerevarende, mere omfattende og også påvirke ens selvværdsfølelse. Det kan dreje sig om:

• Følelsen af ikke at slå til/være god nok
• Angst og usikkerhed i forhold til at håndtere barnet
• Søvnbesvær
• Oplevelsen af af være følelsesmæssig uligevægtig
• Oplevelsen af ikke at overkomme daglige gøremål
• Oplevelsen af vedvarende tristhed 

En efterfødselsreaktion kan udvikle sig til en fødselsdepression, og det er vigtigt at reagere, hvis du eller din partner udviser tegn på en voldsom efterfødselsreaktion. 

Sundhedsplejersken vil rutinemæssige spørge ind til jeres psykiske velbefindende, men I kan også kontakte jeres egen læge, hvis I er bekymrede.